Bibelen

I. Loven
Fjerde Mosebog

Det 5de kapitel

Lejrrensning. Erstatning. Landsmand

1 Derpaa talede Herren til Mose:

2 Byd Israels børn, at de skal skikke alle spedalske og alle, somlide af flaad, og alle, som ere urene formedelst liv, ud af lejren;

3 baade mand og kvinde skal i skikke udenfor lejren, at de ikke skal gjøre deres lejre, i hvis midte jeg boer, urene. -

4 Israels børn gjorde da saaledes; de skikkede demudenfor lejren; ligesom Herren havde sagt til Mose, gjorde Israels børn.

5 Derpaa talede Herren saaledes til Mose:

6 Siig til Israels børn: Naar mand eller kvinde gjør nogen menneskelig synd og derved handler troløst mod Herren og føler i sjælen sin skyld,

7 saa skal de bekjende deres synd, de har gjort; had han har forskyldt, skal han give igjen i en hovedsum og lægge femte delen til og give det til den, han forsyndede sig mod;

8 men har mand ingen løser til at tage vederlag, skal erstatningen høre Herren til, nemlig tilfalde præsten, foruden forsoningsvædderen, med hvilken man gjør forligelse for ham,

9 og ethvert hævoffer af alt, hvad Israels børn hellige, som de bringe præsten, skal høre ham til;

10 og hvad enhver helliger, skal høre ham til;

11 Herren talede dernæst saaledes til Mose:

12 Tal til Israels børn og siig til dem: Naar en mands hustru falder go bliver ham utro,

13 og anden mand ligger hos hende med sæds beblandelse, men det bliver skjult for hendes mands øjne og dulgt, saa har hun besmittet sig; men er der ikke vidne modhende, og hun er ikke greben i gjerningen,

14 og der dog kommer en uros aand over ham, og han bliver iversyg paa sin hustru, og hun har besmittet sig; eller den uros aand kommer over ham, og han bliver iversyg paa sin hustru, skjøndt hun ikke har besmittet sig;

15 saa skal manden føre sin hustru for præsten, og bringes hendes offergave over hende, nemlig en tiende del af en efa bygmel, men olie skal han ikke gyde derpaa, og virak skal han ikke lægge derhos, thi det er et uros-madoffer, et minde-madoffer, som erindrer om brøde;

16 og præsten skal føre hende nærmere og stille hende for Herrens aasyn.

17 Derpaa skal præsten tage viet vand i et lerkar; og af støvet paa gulvet af boligen skal han tage noget og komme i vandet.

18 Derpaa skal præsten stille kvinden for hendes ansigt, blotte hendes hoved, tage minde-madofret, uros-madofret nemlig, i hendes hænder; men i sin haand skal præsten have det bedste bandsvand,

19 og præsten skal forelægge kvinden eden og sige til hende: Dersom en anden mand ikke har ligget hos dig, og du ikke har sveget din mand til nogen urenhed, skal dette bedste bandsvand ikke skade dig;

20 men har du sveget din mand og besmittet dig, saa en anden mand har ligget hos di guden din mand; -

21 naar præsten har forelagt kvinden denne forbandelses ed, skal han endvidere sige til hende: Saa skal Herren gjøre dig til en forbandelses ed iblandt dit folk, naar han lader dine hofter falde, din bug svulme!

22 Saa gaa nu dette bandsvand i dit liv, saa din bug skal svulme, dine hofter falde! Og kvinden skal sige: Amen, Amen!

23 Saa skal præsten skrive denne forbandelse i bogen og vaske det ud i det bedste vand

24 og lade kvinden drikke det bedste bandsvand, for at bandsvandet skal komme i hende og blive hende bedst;

25 men af kvindens haand skal præsten tage uros-madofret, bringe det som et svævoffer for Herrens ansigt og føre det til alteret;

26 men af madofret skal præsten tage en haandfuld til mindeoffer og gjøre røgoffer deraf paa alteret, og saa skal han give kvinden vandet at drikke;

27 og naar han har givet hende vandet at drikke, da skal det ske, hvis hun har besmittet sig og har været sin mand utro, at naar det bedste bandsvand kommer i hende, hendes bug skal svulme, hendes hofter falde, og den kvinde skal blive til en forbandelse midt i sit folk! -

28 Men har kvinden ikke besmittet sig, men er hun ren, da skal hun ikke have skade deraf men blive frugtsommelig. -

29 Dette er uros-loven, naar en kvinde sviger sin mand og besmitter sig;

30 eller naar der kommer en uros aand over en mand, saa han bliver iversyg paa sin kone, saa skal han fremstille hende for Herrens ansigt, og præsten skal i alt handle med hende efter denne lov;

31 og manden skal være brødefri, men denne kvinde skal bære sin brøde!