Bibelen

I. Loven
Fjerde Mosebog

Det 9de kapitel

Paaske. Efterpaaske. Tegn til opbrud med lejren

1 Siden talede Herren til Mose i Sinaj ørk i den første maaned af det andet aar, efterat de vare dragne ud af Ægyptens land, og sagde,

2 at Israels børn skude holde paaske paa den bestemte tid;

3 Paa den fjortende dag i denne maaned skulle i holde den ud paa aftenen paa den bestemte tid; efter alle bestemmelser og anordninger for den skulle i holde den. -

4 Saa talede Mose til Israels børn om at holde paasken;

5 og de holdt paaske paa den fjortende dag i den første maaned ud paa aftenen i Sinaj ørk; og Israels børn holdt den i alle maader, ligesom Herren havde befalet Mose.

6 Men nu var der nogle mænd, som vare urene formedelst lig, saa de kunde ikke holde paaske den dag; de traadte derfor samme dag frem for Mose og Aron,

7 og disse mænd sagde da til ham: Vi ere blevne urene formedelst lig, hvorfor skal vi udelukkes, saa vi ikke maa bringe Herrens offergave paa den bestemte tid tilligemed Israels øvrige børn?

8 Mose sagde til dem: Venter lidt, saa vil jeg høre, hvad Herren vil befale eder. -

9 Saa talede Herrn saaledes til Mose:

10 Tal til Israels børn og siig til dem: Naar nogen af eder eller eders efterkommere er uren formedelst et lig eller er paa en lang rejse, skal han dog holde paaske for Herren;

11 den fjortende dag i den anden maaned skal de holde den ud paa aftenen og spise det med usyret brød og bitre urter;

12 de maa intet levne deraf til morgen, og ben maa de ikke bryde derpaa og efter alle paaskeskikke skal de holde den.

13 Men den mand, som er ren og ikke paa rejse, der forsømmer at holde paaske, denne sjæl skal udslettes af sit folk; thi han har ikke bragt Herrens offergave paa den bestemte tid: denne mand skal bære sin synd! -

14 Naar der opholder sig en fremmed hos eder og han vil holde paaske for Herren, skal han holde den efter paaskeskikken og bestemmelserne for den; der skal være samme skik hos eder baade for den fremmede og indfødte i landet.

15 Paa den dag, man havde rejst boligen, havde skyen skjult lovens teltbolig; men om aftenen blev den af anseelse som ild over boligen indtil om morgenen.

16 Saaledes skete det stedse, at skyen skjulte den, men om natten havde den anseelse som ild;

17 og naar skyen hævede sig op fra teltet, brød Israels børn op, og hvor skyen nedlod sig, slog Israels børn deres lejr;

18 paa Herrens Ord brød Israels børn op, og paa Herrens Ord sloge de lejr; naarsomhelst skuyen nedlod sig over boligen, lejrede de sig;

19 og dvælede skyen mange dage over boligen, toge Israels børn Herrens bud iagt og brøde ikke op,

20 og det gik ligesaa, naar skyen i faa dage var over boligen; paa Herrens Ord lejrede de sig, og paa Herrens Ord brøde de op;

21 og det gik ligesaa, naar skyen var der fra aften til morgen; rejste den sig om morgenen, brød de op; var det ved dag eller nat, skyen rejste sig, brød de op;

22 og dvælede skyen to dage eller en maaned, eller aaret om, saa den hvilede over boligen, holdt Israels børn lejr og brød ikke op; men naar den rejste sig, brød de op;

23 paa Herrens Ord lejrede de sig, og paa Herrens Ord brød de op; Herrens bud toge de iagt efter hans Ord ved Mose.

4 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36