Bibelen

I. Loven
Femte Mosebog

Det 10de kapitel

Videre formaning til folket

1 Paa samme tid sagde Herren til mig: Hug dig to stentavler som de forrige, stig op til mig paa bjerget og gjør dig en ark af træ,

2 saa vil jeg skrive paa tavlerne de Ord, som stod paa de forrige tavler, som du slog i stykker, og du skal lægge dem i arken.

3 Saa gjorde jeg en ark af akasietræ, huggede to stentavler ligesom de forrige og steg op paa bjerget med begge tavlerne i min haand;

4 og Herren skrev paa tavlerne med samme skrift, som første gang, de ti budord, som han havde talet til eder paa bjerget midt ud af ilden paa forsamlingsdagen, og Herren gav mig dem.

5 Saa vendte jeg mig og gik ned ad bjerget og lagde tavlerne i den ark, jeg havde gjort, og de bleve der, ligesom Herren havde befalet mig.

6 Og Israels børn brøde op fra Ja-akans børns brønde til Mosera, og der døde Aron og der blev han jordet; men hans søn Eleasar gjorde præstetjeneste istedetfor ham.

7 Derfra brøde de op til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotba, et land med vandbække. 8 Paa den tid havde Heren fraskilt Levis stamme til at bære Herrens pagts ark, til at staa for Herrens ansigt for at tjene ham og lyse velsignelsen i hans navn indtil denne dag.

9 Derfor var der ikke givet Levi det eller arv med hans brødre; Herren er hans arv, ligesom Herren, din Gud, har talet til ham.

10 Da jeg stod paa bjerget 40 dage og 40 nætter, som første gang, hørte Herren mig ogsaa denne gang, saa Herren havde ikke villie til at fordærve dig.

11 Men Herren sagde til mig: Rejs dig, gaa hen at drage foran folket, at de maa komme og tage det land til eje, som jeg har tilsvoret deres fædre at ville give dem.

12 Men nu, Israel! hvad begjærer Herren, din Gud, af dig, uden at du skal frygte Herren, din Gud, saa du vandrer alle hans veje og elsker ham og tjener Herren, din Gud, af dit ganske hjærte og af din ganske sjæl;

13 og holder Herrens bud og love, som jeg byder dig idag, til dit eget bedste;

14 se, Herren, din Gud, hører himlen til og himlenes himle, jorden og alt, hvad der er paa den;

15 dog har Herren alene haft velbehag i din fædre, saa han elskede dem, og udvalgte deres afkom efter dem, eder nemlig, af alle folk, som det skeer paa denne dag!

16 Saa omskjærer da eders hjærters forhud, og gjør ikke mere eders nakke stive;

17 thi Herren, eders Gud, han er Gudernes Gud og Herrernes Herre, den store, den stærke, den frygtelige Gud, som ikke gjør personanseelse, som ikke lader sig bestikke!

18 som skaffer den faderløse og enken ret, som elsker den fremmede, saa han giver ham føde og klæder!

19 Saa elsker ogsaa i den fremmede, thi fremmede have i været i Ægyptens land!

20 Frygt Herren, din Gud, tjen ham, hold dig fast til ham og sværg ved hans navn!

21 Han er din lovsang, han er din Gud, som med dig har gjort disse store og frygtelige gjerninger, som dine øjne have seet!

22 Med 70 sjæle drog dine fædre ned til Ægypten, og nu har Herren, din Gud, gjort dig som himlens stjerner i mængde!