Bibelen
I. Loven
Femte Mosebog
Det 11de kapitel
fortsættelse. Mose foreholder folket velsignelse og forbandelse
1 Saa elsk da Herren, din Gud, og hold alle dage hans befalinger og love, hans anordninger og bud;
2 og i skal paa denne dag erkjende - thi jeg taler ikke med eders børn, som ikke kjende og som ikke have seet det - Herrens, eders Guds, tugtelser, hans storhed, hans vældige haand og hans udstrakte arm,
3 hans jærtegn, hans gjerninger, som han gjorde midt i Ægypten mod Farao, Ægyptens konge, og hele hans land,
4 og hvad han gjorde ved Ægypternes hær, deres heste og vogne, hvorledes han svømmede vandene i det røde hav over dem, da de forfulgte eder, og Herren lod dem gaa til grunde indtil denne dag;
5 og hvad han gjorde mod eder i ørken, indtil i kom til dette sted;
6 og hvad han gjorde mod Datan og Abiriam, sønner af Eliab, Rubens søn, saa jorden aabnede sig og slugte dem, deres huse og telte og alle, som var i ledtog med dem, midt blandt hele Israel;
7 thi eders øjne have seet alt Herrens storværk, som han har gjort.
8 Saa holder da det ganske bud, som ejg byder dig idag, for at i kan blive stærke, komme ind og eje det land, som i drage over til for at tage det i besiddelse,
9 og for at eders dage maa vorde mange i det land, som Herren har tilsvoret eders fædre at ville give dem og deres afkom, et land, som flyder med mælk og honning.
10 Thi det land, som du gaaer ind i for at eje det, det er ikke som Ægyptens land, i ere dragne ud af; hvor du saaede din sæd og maatte vande den med din fod som en urtegaard.
11 Det land, som i nu gaa over i, for at tage det til eje, det er et land med bjerge og dale, det drikker vand f himlens regn;
12 det er et land, som Herren, din Gud, sørger for; Herrens, din Guds, øjne vogte altid paa det fra aarets begyndelse til dets ende!
13 Og det skal ske, naar i stadig lyde mine bud, som jeg byder eder idag, saa i elske Herren, eders Gud, og tjene ham af eders ganske hjærte og af eders ganske sjæl,
14 saa vil jeg give eders land betimelig regn, tidlig regn og sildig regn, at du kan samle dit korn, din most og din olie;
15 og jeg vil give dit kvæg urter paa marken, og du skal spise og blive mæt!
16 Vogter eder da vel, at eders hjærte ikke bedaares, og i vige af og tjene andre guder og tilbede dem,
17 saa Herrens vrede optændes mod eder, og han lukker himlen, saa der ikke bliver regn, og jordne ikke giver sin grøde, og i snart gaa til grunde i dette skjønne land, som Herren giver eder.
18 Saa lægger da disse mine Ord paa hjærte og paa sinde, binder dem som et tegn paa eders haand, og de skal være eder til mindesedler mellem eders øjne;
19 og lærer eders børn dem ved at tale om dem, naar du sidder i dit hus, og naar du vandrer paa vejen, naar du lægger dig, og naar du staaer op,
20 og du skal skrive dem paa dørstolperne paa dit hus og paa dine porte,
21 for at eders og eders børns dage maa blive mange i det land, som Herren tilsvor eders fædre at ville give dem; ja som himlens dage over jorden! -
22 Thi naar i nøje holde hele det bud, som jeg byder eder at følge, saa i elske Herren, eders Gud, vandre alle hans veje og holde fast ved ham,
23 saa vil Herren uddrive alle disse hedninger for eder og i skal forjage folk, som ere større og stærkere end i;
24 hver plet, som i betræde med eders fod, skal høre eder til, fra ørken til Libanon, fra strømmen, Eufratfloden, og til havet i vest skal eders landemærke være;
25 ingen mand skal kunne staa eder imod; rædsel og frygt for eder vil Herren, eders Gud, lægge paa hele landet, i skulle betræde, ligesom han har tilsagt eder! -
26 Se, jeg forelægger eder idag velsignelsen og forbandelsen,
27 velsignelsen, naar i lyde Herrens, eders Guds, bud, som jeg idag byder eder;
28 men forbandelsen, dersom i ikke lyde Herrens, eders Guds, bud, men vige af fra vejen, som jeg byder eder idag, saa i vandre efter andre guder, som i ikke kjende.
29 Og naar Herren, din Gud, fører dig ind i det land, som du kommer til forat tage det til eje, skal du lyse velsignelsen paa Grissims bjerg, men forbandelsen paa Ebals bjerg,
30 som jo ligge hin sides Jordan bag vejen vester paa i Kananiters land, osm bo i sletten, lige overfor Gilgal ved more Terebinteland.
31 Thi i gaa over Jordan for at komme ind og tage det land i eje, som Herren, edes Gud, giver eder; og i skal eje det og bo deri;
32 og i skal vare paa at følge alle de bud og love, som jeg idag forelægger eder.
|