Bibelen

I. Loven
Femte Mosebog

Det 14de kapitel

Forbud mod hedningers sørgeskikke. Rene og urene dyr. Tiendemaaltid

1 Børn ere i for Herren, eders Gud! I maa ikke snitte eder eller rage øjenbrynene mellem eders øjne for en døds skyld;

2 thi du er et helligt folk for Herren, din Gud, og dig har Herren udvalgt af alle folk paa hele jordens kreds til at være hans ejendomsfolk.

3 Du maa ikke spise noget af, hvad der er vederstyggeligt.

4 Det er de firføddede dyr, som i maa spise: oxen, lam af faar og kid af geder,

5 hjorten, raaen, daadyret, stenbukken, raabukken, uroxen, stengeden,

6 og alle de dyr, som har klove, og har dem helt gjennemkløvede i to dele, og tygge drøv, dem maa i spise af dyrene.

7 Dog maa i af dem, som tygge drøv, og af dem, som har kloven helt igjennem kløvet, ikke spise disse: kamelen, haren, springharen; thi de tygge vel drøv, men har ikke klove, de skal være eder urene: og svinet,

8 thi det har vel klove, men det tygger ikke drøv; det skal være eder urent; af deres kjød maa i ikke spise, og ved deres døde kroppe maa i ikke røre. -

9 Dette maa i spise af alt, hvad som er i vandet, alt, som har finner og skjæl maa i spise;

10 men alt, hvad der ikke har finner og skjæl, maa i ikke spise, det skal være eder urent. -

11 Hver ren fugl maa i spise;

12 men disse ere dem, i ikke maa spise af dem: Ørnen, høgen og strandørnen,

13 glenten, falken og de forskjellige arter skader,

14 alle slags ravne,

15 strudsen, hornuglen, strandmaagen, spurgehøgen med sine afarter,

16 natuglen, natteravnen og svanen,

17 kropgaasen, aadselgribben og pelikanen,

18 storken, hejren med sine afarter, agerhønen og aftenbakken;

19 samt alt flyvende kryb skal være eder urent, i maa ikke spise det.

20 Alle rene fugle maa i spise.

21 Intet selvdødt maa i spise; den fremmede, som er inden dine porte, maa du give det, og han kan æde det, eller du kan sælge det til udlændingen; thi du er et helligt folk for Herren, din Gud! - Et kid maa du ikke koge i dets moders mælk.

22 Du skal rigtig give tiende af al din sæds afgrøde, som fremkommer af marken aar for aar,

23 og du skal fortære den for Herrens, din Guds, ansigt paa det sted, han udvælger til der at lade sit navn bo, baade tienden af dit korn og most og olie, og de førstefødte af dit store og smaa kvæg, for at du kan lære at frygte Herren, din Gud, alle dage!

24 Men, naar vejen er dig for lang, saa du ikke mægter at føre det derhen, fordi det sted, som Herren, din Gud, har udvalgt til der at sætte sit navn, er dig for langt borte, saa, naar Herren, din Gud, velsigner dig,

25 skal du sælge det for rede penge, tage pengene i din haand og gaa til det sted, som Herren, din Gud, udvælger,

26 og give pengene for alt, hvad din sjæl har lyst til, det være sig stort eller smaat kvæg, vin eller anden stærk drik, eller hvad din sjæl attraaer, og fortære det der for Herrens, din Guds, aasyn, og være glad baade du og dit hus,

27 men Leviten, som er indenfor dine porte, maa du ikke forlade, thi han har ikke lod eller arv med dig. -

28 Men naar tre aar er omme, skal du udføre hele tienden af dit indkomme i dette aar og alde det blive inden dine porte,

29 og Leviten, som ikke har lod eller arv med dig, samt den fremmede, og den faderløse og enken, som er inden dine porte, skal komme, spise og blive mætte, for at Herren, din Gud, kan velsigne dig i al dine hænders gjerning, som du monne foretage.