Bibelen

I. Loven
Femte Mosebog

Det 18de kapitel

Præsternes hellighed. Afguderi. Spaadom om den store profet. Falske profeters kjendingsmærke

1 Præsterne, Leviterne, hele Levi stamme skal ikke have lod go arv med Israel; Herrens ildofre og hans arv skulle de nyde.

2 Arv skal han ikke have mellem sine brødre, Herren er hans arv, som han har tilsagt ham.

3 Men det skal være præsternes menighed af folket, af dem, som bringe ofre, det være sig oxe eller lam, at man giver præsten boven, kjæverne og kallunet;

4 førstegrøden af dit korn, most og olie og den førstklippede uld af dine faar skal du give dem;

5 thi Herren, din Gud, har udvalgt ham af alle dine stammer til at staa for at tjene i Herrens navn, han og hans sønner, alle dage.

6 Naar en Levit kommer fra en af dine stæder i hele Israel, hvor han har levet som fremmed, og gaaer efter sin sjæls attraa til det sted, Herren udvælger,

7 go vil tjene i Herrens, sin Guds, navn som alle sine brødre, Leviterne, som staa der for Herrens ansigt,

8 skal han nyde lige del med dem, foruden hvad han har solgt af Gods efter fædrene.

9 Naar du kommer til det land, som Herren, din Gud, giver dig, maa du ikke lære dig til at gjøre disse folks afskyeligheder efter!

10 Hos dig maa ingen findes, som lader sin søn eller datter gaa igjennem ilden, giver sig af med spaavæsen, øjenforblindelse, med at dølge slanger og øve trolddom,

11 at mane, besværde spøgelser, være sandsiger og gjøre spørgsmaal til afdøde;

12 thi hver, som gjør dette, er en vederstyggelighed for Herren, og for disse afskyelige tings skyld jager Herren dem ud for dig;

13 men du skal være fuldkommen hos Herren, din Gud!

14 Thi disse hedninger, som du skal fordrive, de have hørt efter dem, som give sig af med øjenforblindelse og spaavæsen; men Herren, din Gud, har ikke tilladt dig at gjøre saaledes.

15 En profet af din midte, af dine brødre, min jævning, vil Herren, din Gud, oprejse dig; ham skal i høre;

16 efter alt, hvad du begjærede af Herren, din Gud, ved Horeb paa forsamlingsdagen, da du sagde: Jeg kan ikke blive ved at høre Herrens, min Guds, røst, og jeg kan ikke længere se denne store ild, for at jeg ikke skal dø.

17 Da sagde Herren til mig: De har gjort vel i, hvad de talede;

18 en profet vil jeg oprejse dem midt af dine brødre, din jøvning, og jeg vil lægge mine Ord i hans mund, og han skal tale til dem alt, hvad jeg byder ham;

19 og det skal ske, at den mand, som ikke vil høre mine Ord, som han skal tale i mit navn, over ham vil jeg kræve hævn!

20 Men den profet, som overmodig taler et ord i mit navn, som ejg ikke har befalet ham at tale, eller han, som taler i andre guders navn, denne profet skal miste sit liv! -

21 Men hvis du siger i dit hjærte: Hvorledes skal vi kjende det ord, som Herren ikke har talet,

22 da, naar profeten taler i Herrens navn, go det ord indtræffer ikke, og det kommer ikke, er det det ord, som Herren ikke har talet; i sit overmod har profeten talet det, for ham skal du ikke grue!