Bibelen

I. Loven
Femte Mosebog

Det 2det kapitel

Mose fortæller videre om vandringen tiltil sejren over Sihon

1 Saa vendte vi os og brød op ad ørken til paa vejen til det røde hav, ligesom Herren havde talet til mig, og vi vandrede i lang tid rundt om Se-irs bjerg.

2 Da sagde Herren saaledes til mig:

3 I har længe nok vandret rundt om dette bjerg; vender eder nu nord paa,

4 og byd folket og siig: I skal drage gjennem eders brødres, Esaus børns landemærke, som bo paa Se-ir, og de vil frygte for eder; men i skal tage eder vel iagt,

5 at i ikke lægge eder i strid med dem, thi jeg vil ikke give eder engang en fodsbred af deres land, thi jeg har givet Esau Se-irs bjerg til eje.

6 Mad skal i tilhandle eder af dem for rede penge og spise det, ja endog vandet skal i kjøbe af dem for rede penge og drikke det.

7 Thi Herren, din Gud, har velsignet dig i alle dine hænders gjerning; han kjender din vandring gjennem denne store ørk; i disse 40 aar har Herren, din Gud, været med dig; du ha rikke savnet noget.

8 Saa drog vi igjennem bort fra vore brødre, Esaus børn, som bo paa Se-ir, fra vejen ved sletten, fra Elat go Ezion Geber, og vi vendte os og drog igjennem ad vejen til Moabs ørk.

9 Da sagde Herren til mig: Du maa ikke trænge Moab, og ikke paaføre dem krig; thi jeg vil intet give dig af hans land til eje; hi Lots børn har jeg givet Ar til ejendom.

10 Før boede nemlig Emiterne der; det var et stort, stærkt og velvoxet folk ligesom Anakiderne;

11 og de regnedes ogsaa til kjæmperne ligesom Anakiderne, og Moabiterne gav dem navnet Emiter.

12 Og paa Se-ir boede før Horiterne, men Esaus børn fordrev dem og lagde dem øde og boede i deres sted, ligesom Israel gjør ved sit ejendoms land, som Herren har givet dem.

13 Nu op da, og over Sareds bæk! og vi drog over Sareds bæk.

14 Og de dage, vi havde vandret fra Kades Barnea, til vi gik over Sareds bæk, vare 38 aar, indtil hele denne slægt af krigsfolk var uddød af lejren, ligesom Herren havde svoret over dem;

15 og Herrens haand var ogsaa mod dem til at ødelægge dem af lejren, indtil det fik ende med dem.

16 Da det nu var forbi med alle disse krigsfolk, saa de var uddøde af folket,

17 talede Herren saaledes til mig:

18 Du gaaer nu igjennem Moabs grændse, gjennem Ar.

19 Men naar du nærmer dig lige overfor Ammoniterne, maa du ikke trænge dem og ikke lægge dig i strid meddem; thi jeg vil intet give dig af Ammoniternes land til eje, thi det har jeg givet Lots børn til ejendom.

20 Ogsaa det er regnet til kjæmpelandet; Kjæmper boede der fordum og Ammoniterne kladte dem Samsummiter;

21 det var et stort, stærkt og velvoxet folk som Anakiderne, men Herren lagde dem øde for dem; de fordrev dem og boede i deres sted;

22 ligesom han havde gjort for Esaus børn, der bo paa Se-ir, for hvem han lagde Horiterne øde, saa de jog dem ud, og boede i deres sted indtil denne dag.

23 Og Aviterne, som boede i landsbyerne lige til Gaza, dem ødelagde Kaftorerne, som gik ud fra Kaftor, og boede i deres sted.

24 Rejser eder! bryder op, gaaer over Arnons bæk, se, jeg har givet Amoriten Sihon, Hesbons konge, og hans land i din vold; begynd, tag det i besiddelse, paafør ham krig!

25 Paa denne dag vil jeg begynde at lægge rædsel og frygt for dig paa folkene under hele himlen, saa de skulle høre dit rygte, skjælve og bæve for dit ansigt;

26 Saa sendte jeg bud fra ørken Kedemot til Hesbons konge Sihon med freldelige ord og lod sige:

27 Lad mig drage gjennem dit land, paa Alfarvejen vil jeg vandre og hverken bøje til højre eller venstre.

28 Mad skal du sælge mig for rede penge, at jeg kan spise, og vand skal du give mig for rede penge, at jeg kan drikke, kun til fods vilj egdrage igjennem;

29 ligesom Esaus børn, der bo paa Se-ir og Moabiterne, som bo i Ar, have gjort imod mig - indtil jeg faaer gaaet over Jordan til det land, som Herren, vor Gud, har givet os;

30 men Hesbons konge Sihon vilde ikkelade os dreage igjennem hos sig; thi Herren, din Gud, lod hans aand være ubøjelig og hans hjærte forstokket for at give ham i din vold, som det gik denne dag.

31 Derpaa sagde Herren til mig: Se, jeg har begyndt at overgive dig Sihon og hans land, begynd, tag det ind, saa du tager hans land i besiddelse!

32 Da drog Sihon ud med alt sit folk imod os til slag ved Jaheza,

33 men Herren, vor Gud, overgav ham til os, saa vi slog ham og hans sønner og hele hans folk;

34 og vi indtog paa samme tid alle hans stæder, og vi lyste hver en stad, mænd, kvinder og børn i band, og lod ikke en flygtning blive tilbage,

35 kun kvæget gjorde vi til bytte for os, samt byttet af stæderne, som vi indtoge;

36 fra Aroer, som ligger ved bredden af Arnons bæk og den stad, som ligger i dalen og indtil Gilead, var der ikke en stad, som var os for høj; Herren, vor Gud, havde overgivet os dem alle.

37 Kun maatte du ikke nærme dig Ammoniternes land, hele siden af bækken Jabok og bjergstæderne og alt, hvad Herren, vor Gud, havde givet os befaling om.