Bibelen

I. Loven
Femte Mosebog

Det 21de kapitel

Bod for en ihjelslagen, naar morderen ikke vides. Fangne kvinder. Førstefødtes ret. En ulydig søn. En hængt

1 Naar man i landet, som Herren, din Gud, giver dig i eje, finder en ihjelslagen, som er falden paa marken, og man veed ikke, hvem der har slaaet ham,

2 da skal dine ældste og dommere gaa ud og maale til de stæder, som ligge rundt om den ihjelslagne,

3 og i den stad, som er nærmest den ihjelslagne, skulle de ældste tage en hvie, som man ikke har arbejder med, og som ikke har draget i aag,

4 og de ældste i staden skulle føre denne kvie ud til en bæk med stedse rindende vand, saa den hverken kan dyrkes eller saas, og der skulle de skjære halsen af kvien i bækken.

5 Saa skulle præsterne, Levis sønner, træde nærmere; thi dem har Herren, din Gud, udvalgt til at tjene Herren og til at velsigne i hans navn, og efter deres ord skal al trætte og skade afgjøres.

6 Og alle de ældste af den stad, som er den ihjelslagne nærmest, skulle vaske deres hænder i bækken over den kvie, som halsen er afskaaren paa;

7 og de skal vidne og sige: Vore hænder har ikke udgydt dette blod, og vore øjne har ikke seet det!

8 forlad dit folk Israel, som du, o Herre, har udfriet, og læg ikke det uskyldige blod paa dit folk Israel! Saa er der gjort forligelse for dem for dette blod;

9 og du skal skaffe det uskyldige blod fra dig, thi du skal gjøre, hvad ret er i Herrens øjne.

10 Naar du drager i krig mod dine fjender og Herren, din Gud, giver dem i din vold, og du bortfører dem som fanger,

11 og du blandt de fangne seer en kvinde af dejlig skabning, og du faaer lyst til hende og tager hende til hustru,

12 saa skal du føre hende ind i dit hus, og hun skal rage sit hoved, skjære sine negle,

13 aflægge de klæder, hvori hun blev taget til fange, og blive i dit hus og begræde sin fader og moder en maaneds tid; og derpaa maa du gaa ind til hende og ægte hende, og hun skal være din hustru.

14 Men finder du ikke behag i hende, skal du lade hende fare, hvorhen hun lyster, du maa slet ikke sælge hende for penge og ikke bruge hende som trælkvinde, fordi du har krænket hende.

15 Naar en mand har to koner, og han holder af den ene men hader den anden, og baade hun, han holder af, og hun, han hader, har født ham sønner, men den førstefødte søn er med hende, han hader,

16 naar han da skifter hvad han har, i arv til sine sønner, kan han ikke erklære hendes søn, som han holder af, for den førstefødte, saa længe den førstefødtes søn, som er den førstefødte, lever;

17 men han skal erkjende hendes søn, som han hader, for den førstefødte, saa han giver ham dobbelt af alt, hvad han ejer; thi han er hans første kraft; ham hører førstefødtesretten til.

18 Dersom en mand har en gjenstridig og uregjerlig søn, som ikke hører enten fader eller moder, og de har tugtet ham, men han vil ikke høre dem,

19 skal hans fader og moder tage ham fat, føre ham ud for de ældste i staden til stedets ting,

20 og de skal sige til stadens ældste: Denne vor søn er gjenstridig og uregjerlig, han hører os ikke, han er en slemmer og dranker,

21 og alle hans bymænd skal stene ham, saa han døer, og du skal udrydde den onde fra dig, saa hele Israel maa høre det og frygte.

22 Er der gaaet dødsdom over en synder, og han har mistet sit liv, og du har hængt ham paa et træ,

23 da maa du ikke lade hans krog hænge natten over paa træet, men du skal begrave ham den samme dag, thi en Guds forbandelse er den hængte, og du maa ikke besmitte dit land, som Herren, din Gud, giver dig til arv.