Bibelen

I. Loven
Femte Mosebog

Det 24de kapitel

Love om ægteskabsskilsmisse. Flere blandede love

1 Naar en mand tager en hustru og ægter hende, men hun ikke finder naade for hans øjne, fordi han fandt noget iblufærdigt hos hende, skal han skrive hende et skilsmissebrev, give det i hendes haand og skikke hende af sit hus.

2 Naar hun er dragen ud af hans hus, og gaaer hen og bliver en anden mands,

3 og denne sidste mand fatter had til hende, skriver hende et skilsmissebrev, giver det i hendes haand og skikker hende af sit hus; eller den sidste mand, som tog hende til hustru, døer,

4 saa kan hendes første mand, som lod hende fare, ikke anden gang tage hende til hustru, efterdi hun er bleven uren; thi det er en vederstyggelighed for Herrens ansigt, og du maa ikke belade det land med synd, som Herren, din Gud, har givet dig til arv!

5 Naar en mand nylig har taget sig en kone, skal han ikke drage i krig, og man skal ikke lægge ham nogen tynge paa; fri skal han være i sit hus et aar om, og være glad med sin kone, som han har taget!

6 Du maa ikke tage en mølle eller møllesten i pant, thi det var at tage livet i pant!

7 Gribes en mand, som stjæler et menneske af sine brødre, Israels børn, og gjør ham til træl eller sælger ham, da skal denne tyv miste sit liv; du skal udrydde den onde af din midte!

8 vogt dig for spedalskheds plage, saa du nøje varer paa og gjør efter alt, hvad præsterne, Leviterne, lære dig; efter hvad jeg har budet dem, skulle i vare paa at gjøre.

9 Husk paa, hvad Herren, din Gud, gjorde mod Maria paa vejen, da i drog ud fra Ægypten!

10 Naar du forstrækker den næste med nogenslags laan, maa du ikke gaa ind i hans hus for at tage pant;

11 men du skal blive staaende udenfor, som du har laant noget, skal selv bringe pantet ud til dig;

12 men er han en fattig mand, maa du ikke lægge dig med hans pant;

13 men du skal bringe ham pantet tilbage ved solens nedgang, saa han kan lægge sig paa sine klæder og velsigne dig, og det skal være dig en retfærdighed for Herrens, din Guds, ansigt.

14 Du maa ikke undertrykke den fattige og trængende daglønner, hvad enten han er af dine brødre eller de fremmede, som leve i dit land, inden dine porte,

15 hver dag skal du give ham sin løn, for sol gaaer ned; thi han er fattig, og dermed opholder han sit liv; for at han ikke skal raabe til Herren over dig, og det skal blive dig til synd!

16 Forældre maa ikke miste livet for børnenes skyld, og bærn maa ikke miste livet for forældrenes skyld; hver skal dø for sin synd!

17 Du maa ikke bøje retten for den fremmede og faderløse; og du maa ikke tage enkens klæder i pant;

18 men du skal komme ihu, at du var træl i Ægypten, og Herren, din Gud, frelste dig derfra; derfor byder jeg dig at gjøre dette ord!

19 Naar du indhøster din marks høst og glemmer et neg paa marken, maa du ikke gaa tilbage og tage det med; det skal høre den fremmede, faderløse og enken til, for at Herren, din Gud, kan velsigne dig i al dine hænders gjerning!

20 Naar du har rystet dit olietræ, maa du ikke sidenefter plukke af grenene; det skal høre den fremmede, faderløse og enken til. -

21 Naar du har skaaret din vin af, maa du ikke siden gjøre en eftersankning; det skal høre den fremmede, faderløse og enken til;

22 men du skal komme ihu, at du var træl i Ægyptens land; derfor byder jeg dig at gjøre dette Ord!