Bibelen

I. Loven
Femte Mosebog

Det 26de kapitel

De første frugter. Tredje aars tiende. Slutning

1 Naar du kommer i det land, som Herren, din Gud, giver dig til arv, og du tager det i besiddelse og boer deri,

2 saa skal du tage af alle jordens første frugter, som du frembringer af din jord, som Herren, din Gud, giver dig, lægge dem i en kurv og gaa til det sted, som Herren, din Gud, udvælger for der at lade sit navn bo,

3 og du skal gaa til prøsten, som er i de dage, og sige til ham: Jeg erklærer i dag for Herren, din Gud, at jeg er kommen ind i det land, som Herren tilsvor vore fædre at ville give os;

4 og præsten skal tage kurven af din haand og sætte den ned for Herrens, din Guds, alter;

5 og du skal vidne og sige for Herren, din Gud: Min fader var en stakkels Syrer, og han drog ned til Ægypten og boede som fremmed der med en haandfuld folk, men der blev han til et stort, stærkt og talrigt folk;

6 men Ægypterne handlede ilde med os, plagede os og lagde haardt trælarbejde paa os.

7 Da raabte vi til Herren, vore fædres Gud, Herren hørte vor røst, saae vor nød, vor møje og trængsel,

8 og Herren førte os ud af Ægypten med vældig haand og udstrakt arm og stor rædsel og med jærtegn og undergjerninger;

9 og han førte os til dette sted og gav os dette land, et land, som flyder med mælk og honning;

10 og se, nu bringer jeg jordens første frugt, som du, Herre, har givet mig! Og du skal nedlægge det for Herrens, din Guds, ansigt, og tilbede for Herrens, din Guds, ansigt,

11 og du skal være glad over alt godt, som Herren, din Gud, har givet dig og dit hus, baade du og Leviten og den fremmede, som lever i din midte.

12 Naar du fuldkommen har udredet tienden af dit indkomme i det tredje aar, som er tiendeaaret, skal du give den til Leviten, den fremmede og faderløse og enken, og de skulle nyde den inden dine porte og blive mætte;

13 og du skal sige for Herrens, din Guds, ansigt: Jeg har skaffet det hellige af huset og givet det til Leviten, den fremmede og faderløse og enken, efter alle de bud, som du har givet mig; jeg ahr ikke overtraadt og ikke glemt noget af dine bud;

14 jeg har intet fortæret deraf i min sorg, jeg har intet borttaget deraf til urent brug, jeg har intet givet deraf til ære for en afdød, jeg har adlydt Herrens, min Guds, røst, jeg har gjort efter alt, hvad du har befalet mig!

15 Se da ned fra din hellige bolig, fra himlen, og velsign dit folk Israel og det land, som du har givet os, ligesom du har tilsvoret vore fædre, et land, som flyder med mælk og honning!

16 Paa denne dag byder Herren, din Gud, dig at holde disse love og bud, og du skal iagttage dem og holde dem af dit ganske hjærte og din ganske sjæl.

17 Du tilsiger idag Herren, at han skal være din Gud, saa du vandrer i hans veje, holder hans love, bud og befalinger og lyder hans røst;

18 og Herren tilsiger dig i dag, at du skal være hans Ejendomsfolk, som han haver sagt til dig, og at du skal holde alle hans Bud,

19 og at han vil sætte dig højt over alle folk, som han har skabt, til et lovpriset, navnkundigt og æret folk, og at du skal være et helligt folk for Herren, din Gud, som han har sagt!