Bibelen
I. Loven
Femte Mosebog
Det 3dje kapitel
Mose fortæller videre indtil sejren over Og
1 Saa vendte vi os og drog op ad vejen til Basan, men Basans konge Og drog imod os med alt sit folk til slag ved Edre-i;
2 og Herren sagde til mig: Du skal ikke være bange for ham; thi jeg har givet ham og hele hans folk og land i din vold, og du skal gjøre med ham, som du gjorde mod Amoriterkongen Sihon, som boede i Hesbon;
3 og Herren, vor Gud, gav ogsaa Basans konge Og og hele hans folk i vor vold, og vi slog ham, saa han havde ikke en flygtning tilbage;
4 og vi indtog paa samme tid alle hans stæder, der var ikke en stad, som vi ikke tog fra dem, 60 stæder, hele strækningen Argob, som var Ogs rige i Basan;
5 alle disse stæder vare befæstede med høje mure, dobbelte porte og stænger, foruden overmaade mange aabne byer.
6 Dem lyste vi i band, ligesom vi havde gjort ved Hesbons konge, Sihon; vi bandlyste alle stæderne, mænd, kvinder og børn;
7 men alt kvæget og byttet i stæderne tog vi som bytte for os.
8 Paa samme tid tog vi ogsaa landet fra to amoritiske konger paa denne side Jordan fra Arnons bæk til Hermons bjerg. -
9 Sidonierne kaldte eller Hermon Sirjon og Amoriterne kaldte det Senir, -
10 alle stæder paa det flade land og hele Gilead og Basan indtil Saika og Edre-i, som vare stæder i Ogs rige i Basan.
11 Basans konge Og var nemlig ene tilbage af kjæmperesten, og hans seng var en jernseng og den staaer jo endnu i Rabba hos Ammoniterne og er ni alen lang og fire alen bred efter en mands albue at regne.
12 Dette land toge vi paa samme tid i besiddelse; fra Aroer, som ligger ved Arnons bæn og halvdelen af Gileads bjerg med dets stæder gav jeg det til Rubeniterne og Gaditerne;
12 men resten af Gilead go hele Basan, Ogs rige nemlig, gav jeg til den halve Manasses stamme, hele strækningen Argob med hele Basan, som ogsaa kaldes kjæmpelandet.
14 Jair, Manasses søn, havde nemlig indtaget hele strækningen Argob indtil Gesuriternes og Ma-akatiternes grændse og han kaldte Basan efter sit navn Jairs flækker, indtil denne dag;
15 og til Makir gav jeg Gilead.
16 Saaledes gav jeg da Rubeniterne og Gaditerne landet fra Gilead til Arnons bæk, saa at midten af Arnon var grændse, og indtil Jaboks bæk, som danner grændse mod Ammoniterne,
17 til den flakke ørk og Jordan, som gjør grændsen fra Genezarets sø til ørkhavet, det er det døde hav under Pisgas fod fra østen;
18 og jeg gav eder samme tid denne befaling: Herren, eders Gud, har givet eder dette land til eje; væbnede skal i alle, som ere kampdygtige, drage derover i spidsen for eders brødre, Israels børn,
19 kun eders hustruer, smaabørn og hjorder - jeg veed nemlig, at i har mange hjorder - maa blive i eders stæder, som ejg har givet eder;
20 indtil Herren lader eders brødre finde hvile ligesom eder, og ogsaa de faaer det land taget i besiddelse, som Herren, eders Gud, har givet dem fra hin sides Jordan, saa maa i vende tilbage, hver til sin ejendom, som ejg har givet eder.
21 Paa samme tid gav jeg Josva denne befaling: Med egne øjne har du seet alt, hvad Herren, eders Gud, har gjort mod disse to konger, saaledes vil Herren gjøre ved alle de riger, som du gaaer imod;
22 I skal ikke frygte for dem; thi det er Herren, eders Gud, som kjæmper for eder.
23 Paa samme tid bad jeg Herren om naade og sagde:
24 Herre Gud, du har begyndt at vise din tjener din storhed og din stærke haand, thi hvor er en Gud i himlen eller paa jorden, som kan øve gjerninger og storværk som du!
25 Lad mig, kjære, drage over og se dette dejlige land hin sides Jordan og dette skjønne bjerg og Libanon!
26 Men Herren var fortørnet paa mig for eders skyld, og han hørte mig ikke; men Herren sagde til mig: Lad det være dig nok, tal ikke mere til mig om denne sag;
27 gaa op paa toppen af Pisga, løft dine øjne mod vesten og norden, syden og østen, ogse det med dine øjne,; thi du skal ikke gaa over denne Jordan;
28 men giv Josva befaling, styrk ham og gjør ham frimodig; thi han skal drage over i spidsen for dette folk, og det land, dom du skal se, skal han skifte som arv imellem dem.
29 Og vi laa stille i dalen ligefor Bet Peor.
|