Bibelen

I. Loven
Femte Mosebog

Det 31de kapitel

Moses afskedstale og sidste anordning. Herrens aabenbarelse

1 Derpaa gik Mose og talede disse Ord til hele Israel,

2 og han sagde til dem: Jeg er idag 120 aar gammel, jeg kan ikke længer gaa ud og gaa ind, og Herren har sagt til mig: Du skal ikke gaa over denne Jordan!

3 Herren, din Gud, han gaaer over foran dig, og han vil ødelægge alle disse hedninger for dit ansigt, og du skal udjage dem! Josva skal gaa i spidsen for dig, som Herren har aagt;

4 og Herren vil gjøre mod dem, som han gjorde mod Amoriternes konger, Sihon og Og, og deres land, hvilke han lagde øde;

5 og Herren vil overgive eder dem, og i skal gjøre mod dem efter det bud, som ejg har givet eder!

6 Værer stærke og frimodige, frygter ikke og skjælver ikke for dem; thi Herren, din Gud, han gaaer med dig; han vil ikke slippe dig og ikke forlade dig! -

7 Og Mose kaldte paa Josva, og sagde til ham for hele Israels øjne: Vær stærk og vær frimodig; thi du skal med dette folk gaa ind i det land, som Herren tilsvor deres fædre at ville give dem, og du skal skifte det til arv imellem dem,

8 og Herren, han gaaer for dit ansigt, han vil være med dig, han vil ikke forlade dig og ikke slippe dig; du skal ikke frygte og ikke være bange!

9 Mose skrev denne lov og overgav den til præsterne, Levis sønner, som bare Herrens pagts ark og til alle Israels ældste,

10 og Mose bød dem og sagde: Naar syv aar ere omme, paa den bestemte tid i hvileaaret paa løvsalernes fest,

11 naar hele Israel kommer for at stædes for Herrens, din Guds, ansigt paa det sted, han udvælger, saa skal du læse denne lov for al Israels øren,

12 samle folket, baade mænd og kvinder og smaabørn og den fremmede, som er inden dine porte, at de kan høre og lære at frygte Herren, eders Gud, og vare paa at holde alle Ordene i denne lov,

13 og deres børn, som ikke have forstand, kan høre og lære at frygte Herren, eders Gud, alle dage, i leve i det land, hvorhen i drage over Jordan, for at tage det i eje!

14 Derpaa sagde Herren til Mose: Se, din dødsdag er nær, kald Josva, og fremstiller eder ved forsamlingstelstet, saa vil jeg give ham befaling! Saa gik Mose og Josva og fremstillede sig ved forsamlingsteltet.

15 Da aabenbaredes Herren i teltet i skystøtten, og skystøtten stod over indgangen til teltet.

16 Og Herren sagde til Mose: Se, naar du hviler hos dine fædre, vil dette folk staa op og bole efter det fremmede lands guder, hvor de drage ind, og forlade mig og bryde min pagt, som jeg har oprettet med dem;

17 og min vrede vil optændes mod dem samme dag, jeg vil forlade dem og skjule mit ansigt for dem, saa de blive fortærede og mange ulykker og trængsler skal ramme dem. Da skal de sige paa samme dag: Mon disse ulykker ikke ramme mig, fordi min Gud ikke er i min midte?

18 Men jeg vil aldeles skjule mit ansigt samme dag for alt det onde, som de har gjort, fordi de har vendt sig til andre guder! -

19 Men nu, skriver eder denne sang, lær Israels børn den og læg den i deres mund, forat denne sang kan være mig til et vidne mod Israels børn!

20 Thi jeg vil føre dem ind i landet, som jeg har tilsvoret deres fædre, hvilket flyder med mælk og honning, og naar de spise, mættes og blive fede, vil de vende sig til andre guder og tjene dem, men foragte mig og bryde min pagt!

21 Men naar mange ulykker og trængsler ramme dem, da skal denne sang vidne imod dem, thi den skal ikke blive glemt af deres afkoms mund; thi jeg kjender deres tanke, som de nu have, førend jeg fører dem ind i det land, som jeg har tilsvoret dem! -

22 Saa skrev Mose samme dag denne sang og lærte Israels børn den;

23 og han bød Josva, Nuns søn, og sagde: Vær stærk og frimodig, thi du skal føre Israels børn ind i det land, som jeg har tilsvoret dem, og jeg vil være med dig!

24 Da Mose havde fuldendt at skrive denne lovs Ord i en bog lige til enden,

25 bød Mose Leviterne, som bar Herrens pagts ark, og sagde:

26 Tager denne lovens bog og lægger den ved siden i Herrens, eders Guds, pagts ark, og der skal den være til et vidne mod dig;

27 thi jeg kjender din gjenstridighed og din stive nakke; se, medens jeg end denne dag lever hos eder, have i været gjenstridige mod Herren, og hvormeget mere da, naar jeg er død!

28 Samler mig de ældste af eders stammer og eders øverster, for at jeg kan tale disse Ord for deres øren, og kræve himlen og jorden til vidne imod dem;

29 thi jeg veed, at i efter min død vil ganske fordærve det, vige fra den vej, som jeg bød eder, og da skal ulykken ramme eder i de sidste dage, naar i gjøre, hvad ondt er i Herrens øjne, til at fortørne ham med eders hænders gjerning!

30 Saa fremlagde Mose Ordene af denne sang for hele Israels menigheds øren, lige til enden.