Bibelen

I. Loven
Femte Mosebog

Det 4de kapitel

Formaning til lydighed. De tre fristæder udvises

1 Men nu Israel! adlyd de bestemmelser og love, som jeg lærer eder at holde, for at i maa leve og komme ind og tage det land i besiddelse, som Herren, eders fædres Gud, giver eder.

2 I maa intet lægge til det Ord, jeg byder eder, og i maa intet tage derfra, for at holde Herrens, eders Guds, bud, som jeg byder eder.

3 Med eders egne øjne har i seet, hvad Herren har gjort mod Ba-al Peor; thi hver mand, som gik efter Ba-al Peor, har Herren, din Gud, ødelagt af din midte,

4 men i, som holdt fast ved Herren, eders Gud, leve alle den dag idag!

5 Se, jeg har lært eder skikke og love, ligesom Herren, min Gud, bød mig, for at i skulle gjøre saaledes i det land, i komme til for a ttage det i besiddelse.

6 Saa holder dem og gjøren efter dem; thi det skal være eders visdom og eders forstandighed for folkenes øjne, som skal faa alle disse love at høre og skal sige: Kun dette store folk er et viist og forstandigt folk;

7 thi hvor er der et stort folk, som Gud holder sig nær til, som Herren, vor Gud, saa tidt vi kalde paa ham?

8 og hvor er der et stort folk, som har saa retfærdige bud og love som hele denne lov, som jeg idag forelægger eder?

8 Kun vogt dig, vaer vel din sjæl, at du ikke glemmer de Ord, som dine øjne have seet, og at de ikke vige fra dit hjærte alle dit livs dage; men du skal kundgjøre dem for dine børn og dine børnebørn;

10 den dag, du stod for Herrens, din Guds, ansigt ved Horeb, da Herren sagde til mig: Kald mig folket sammen, og jeg vil lade dem høre mine Ord, som de skal lære for at frygte mig alle de dage, de leve paa jorden, og de skal lære deres børn dem,

11 og i kom nærmere og stode under bjerget, men bjerget brændte i ild midt op i himlen og der var en mørk sky og en dunkelhed.

12 Og Herren talede til eder midt ud af ilden; ordenes lyd hørte i; men nogen lignelse saae i ikke foruden lyden.

13 Og han forkyndte eder sin pagt, som han bød eder at holde, de ti bud-ord, og han skrev dem paa to stentavler;

14 men mig befalede Herren samme tid at lære eder skikke og love, for at i skulde handle efter dem i det land, som i drage over til for at tage det i besiddelse.

15 Saa varer da det eders sjæle, thi i saae slet ingen lignelse den dag, Herren talede til eder ved Horeb midt ud af ilden;

16 at i ikke handle ilde og gjøre eder noget skaaret billede som efterligning af noget billede, af mands eller kvindes skikkelse,

17 eller skikkelse af noget dyr, som er paa jorden, eller nogen vinget fugl, som flyver under himlen,

18 eller skikkelse af noget dyr paa jorden, eller nogen fisk i vandet under jorden.

19 Og at du ikke, naar du hæver dine øjne til himlen og seer solen og maanen og stjernerne, hele himlens hær, lader dig drive til at tilbede dem og dyrke dem, hvilke Herren din Gud har uddelt til alle folk under hele himlen;

20 men eder tog Herren og førte eder ud af den jernovn i Ægypten for at være hans arvefolk, som det nu skeer.

21 Men Herren blev vred paa mig for eders skyld, og svor, at jeg ikke skulde drage over denne Jordan, eller komme ind i dette skjønne land, som Herren, din Gud, giver dig til arv!

22 thi jeg maa dø i dette land; jeg kommer ingenlunde over denne Jordan, men i skal gaa over den og tage dette skjønne land i besiddelse!

23 Vogter eder da, at i ikke glemme Herrens, eders Guds, pagt, som han har oprettet med eder, saa i gjøre eder noget skaaret billede til efterligning af hvadsomhelst, Herren, din Gud, har forbudt dig;

24 thi Herren, din Gud, han er en fortærende ild, en nidkjær Gud!

25 Naar du avler børn og børnebørn, og i blive gamle i landet og handle ilde, saa i gjøre noget skaaret billede til efterligning af hvadsomhelst, og gjør, hvad ondt er i Herrens din Guds, øjne til at fortørne ham,

26 tager jeg idag himlen og jorden til vidne mod eder, at i snart ville gaa til grunde af landet, hvorhen i nu gaa over denne Jordan for at tage det i besiddelse; ikke ville eders dage vorde mange i det, thi i skulle blive ganske lagte øde;

27 Herren vil sprede eder mellem folkene, saa i skulle blive en lille flok mellem hedningerne, hvorhen Herren vil drive eder;

28 og der skal i tjene guder, som er menneskehænders gjerning, stok og sten, som hverken kan se eller høre, smage eller lugte!

29 Men naar i derfra søge Herren, din Gud, da skal du finde ham, naar du vil søge ham af dit ganske hjærte og din ganske sjæl.

30 Naar du er i trængsel og alle disse Ord ramme dig i de sidste dage, da skal du vende dig til Herren, din Gud, og høre efter hans røst!

31 Thi Herren, din Gud, er en barmhjærtig Gud; han vil ikke forlade dig og ikke fordærve dig, og han vil ikke glemme dine fædres pagt, som han tilsvor dem.

32 Thi adspørg dog de forrige dage, som vare før dig, fra den dag, Herren skabte mennesket paa jorden, og fra den ene ende af himlen til den anden, om der er ført et Ord, stort som dette, eller om dets mage er hørt!

33 om noget folk har hørt Guds røst talende ud af ilden, som du har hørt den og er bleven i live?

34 eller om Gud har forsøgt at komme for at tage sig et folk midt ud af folkene ved prøvelser, jærtegn, undergjerninger, feldtslag, med vældig haand og udstrakt arm og med store, frygtelige gjerninger, saaledes som Herren, eders Gud, har gjort ved eder i Ægypten for dine øjne!

35 Dig er det blevet viist, for at du skal forstaa, at Herren, han er Gud, og ingen foruden ham!

36 Fra himlen lod han dig høre sin røst, for at tugte dig, og paa jorden lod han dig se sin vældige ild, og hans Ord hørte du midt ud af ilden;

37 og fordi han elskede dine fædre, udvalgte han deres sæd efter dem, og førte dig ud af Ægypten for sit ansigt med sin vældige kraft

38 til at fordrive folk, større og stærkere end dig, for dig, og føre dig ind og give dig deres land til arv, som det nu skeer.

39 Saa skal du da forstaa idag og tage dig det til hjærte, at Herren, han er Gud i himlen for oven og paa jorden herneden, og der er ingen mere;

40 og du skal holde hans bud og befalinger, som jeg byder dig idag, for at det kan gaa dig godt og dine børn efter dig, og for at dagene maa vorde dig mange i det land, som Herren, din Gud, giver dig alle dage!

Fristæderne østen for Jordan

41 Derpaa fraskilte Mose tre stæder denne sides Jordan mod østen,

42 for at drabsmanden, som dræbte sin næste uden sit vidende og uden at have baaret had til dem tilforn, kunde flygte derhen; og naar han flygtede til en af disse stæder, maatte han beholde livet;

43 nemlig Bezer i østen i det flade land før Rubeniterne; Ramot i Gilead for Gaditerne og Golan i Basan for Manassiterne.

Moses anden formaningstale

44 Dette er loven som Mose forelagde Israels børn,

45 og det er buddene, skikkene og bestemmelserne, som Mose gav Israels børn efter deres udgang fra Ægypten,

46 paa denne side Jordan i dalen lige for Bet Peor, i landet, der havde tilhørt Amoriterkongen Sihon, som boede i Hesbon, hvem Mose og Israels børn havde fældet efter deres udgang fra Ægypten,

47 og de havde taget hans land i besiddelse og landet, som havde tilhørt Og, Basans konge, og de to amoritiske konger denne sides Jordan øster paa;

48 fra Aroer, som ligger paa bredden af Arnons bæk, og til Sions bjerg, som ellers kaldes Hermon,

49 samt hele den flakke ørk paa denne side Jordan øster paa indtil det døde hav under Pisgas fod.