Bibelen
I. Loven
Femte Mosebog
Det 5te kapitel
De tid bud gjentages
1 Saa raabte Mose til hele Israel og sagde til dem: Hør, Israel, de love og bud, som jeg idag taler for eders øren, lærer dem og bevarer dem, saa i gjøre efter dem!
2 Herren vor Gud, sluttede pagt med os ved Horeb;
3 det var ikke med vore fædre, Herren sluttede denne pagt, men med os, just med os, som her staa alle idag lyslevende.
4 Ansigt til ansigt talede Herren med eder paa bjerget midt ud af ilden,
5 og jeg stod samme stund imellem Herren og imellem eder for at forkynde eder Herrens Ord; thi i frygtede for ilden og stege ikke op paa bjerget, og da sagde han:
6 Jeg er Herren, din Gud, som har ført dig ud af Ægyptens land, af trællehuset.
7 Du maa ikke have andre Guder end mig.
8 Du maa ikke gjøre dig noget skaaret billede og efterligning af, hvad som er i himlen over dig eller paa jorden under dig, eller i vandet under jorden;
9 du maa ikke tilbede dem og ikke dyrke dem, thi jeg Herren, din Gud, er en nidkjær Gud, som straffer fædrenes brøde paa børnene i tredje og fjerde led paa dem, som hade mig,
10 men som viser miskundhed i tusinde led mod dem, som elske mig og holde mine bud.
11 Du maa ikke tage Herrens, din Guds, navn forfængeligt, thi Herren vil ikke lade den ustrafet, som tager hans navn forfængeligt.
12 Tag hviledagen iagt, at du holder den hellig! ligesom Herren, din Gud, har befalet dig.
13 Sex dage skal du arbejde og gjøre al din gjerning;
14 men paa den syvende dag er det hvile for Herren, din Gud, da skal du ikke gjøre nogen gjerning, hverken du eller din søn eller datter, din tjener eller tjenestepige, din oxe eller dit asen eller alle dine trældyr, eller den fremmede, som er inden dine porte, for at din tjener og tjenestepige kan hvile ligesom du;
15 og du skal komme ihu, at du var træl i Ægyptens land, men Herren, din Gud, førte dig ud derfra med en vældig haand og en udstrakt arm; derfor bød Herren, din Gud, dig at holde hviledagen.
16 Ær din fader og din moder, som Herren, din Gud, har befalet dig, for at dine dage kan blive mange, og for at det kan gaa dig vel i det land, som Herren, din Gud, giver dig!
17 Du maa ikke myrde!
18 Du maa ikke bryde ægtepagten!
19 Du maa ikke stjæle!
20 Du maa ikke svare mod din næste som usandfærdigt vidne!
21 Du maa ikke begjære din næstes hustru! Du maa ikke attra din næstes hus eller mark, hans tjener eller tjenestepige, hans tjener elelr tjenestepige, hans oxe eller asen eller hadsomhelst, der hører din næste til!
22 Disse Ord talede Herren til hele eders forsamling paa bjerget midt ud af ilden, skyenn og dunkelheden med høj røst, og han lagde intet dertil, men skrev dem paa to stentavler og gav mig dem.
23 Men da i hørte røsten midt ud fra mørket og bjerget, som brændte i ild, traadte i til mig, alle hovederne for eders stammer og eders ældste,
24 og i sagde: Se, Herren, vor Gud, har ladet os se sin herlighed og sin storhed, og hans røst have vi hørt midt ud af ilden; paa denne dag have vi seet Gud talende med mand, og han blev i live.
25 Men nu, hvorfor skulde vi dø: thi denne store ild vil fortære os; dersom vi blive længere ved at h øre Herrens, vor Guds, røst, da maa vi dø,
26 thi hvem af al skabning har hørt den levende Guds røst talende midt ud af ilden, saaledes som vi, og er blevet i live?
27 Gaa du nærmere og hør alt, hvad Herren, vor Gud, vil sige, og tal du til os alt, hvad Herren, vor Gud, vil tale til dig, saa ville vi høre og gjøre det!
28 Og Herren hørte eders ords røst, da i talede til mig, og Herren sagde til mig: Jeg har hørt dette folks ord, som de talede til dig! de har gjort vel i alt det, de talede.
29 Gid de alle dage maatte have dette hjærtelag til at frygte mig og holde alle mine bud, for at det kunde gaa dem og deres børn godt til evig tid!
30 Gaa og siig dem: Vender tilbage til eders telte;
31 men staa du her hos mig, saa vil jeg give dig alle buddene, befalingerne og lovene, som du skal lære dem, og de skal følge dem i landet, som jeg giver dem til eje.
32 Saa tager eder da iagt, at i gjøre ligesom Herren, eders Gud, har befalet eder; I maa ikke vige til højre eller til venstre!
33 Den vej, Herren, eder Gud, har budet eder, skulle I i alle maader vandre, for at i kan leve, og det kan gaa eder vel og eders dage vorde magne i det land i skal eje!
|