Bibelen

II. De tolv historiske bøger
1. Josva bog

Overgangen over Jordan

Det 17de kapitel

Den halve Mannases stammes lod

1 Lodden faldt for Manasses stamme, thi han er Josefs førstefødte, for Makir, Manasses førstefødte, som var fader til Gilead, thi han var en krigsmand, og han fik Gilead og Basan.

2 Men Manasses øvrige sønner efter deres slægter fik ogsaa deres lod, nemlig sønnerne af Abieser, Helek, Asriel, Sekem, Hefer og Semida. Disse vare sønner af Josefs søn Manasse, mandfolkene iblandt deres slægter.

3 Men Zelofkad, som var en søn af Hefer, der var en søn af Gilead, som var Manasses søn, Makirs, søn, havde ikke haft sønner, men døtre, og navnene paa hans døtre vare Mahela, Noga, Hogla, Milka og Tirza.

4 Disse traadte frem for præsten Eleasar, Josva Nuns søn og fyrsterne og sagde: Herren befalede Mose at give os arv mellem vore brødre! Man gav dem da arv efter Herrens befaling blandt deres faders brødre. -

5 Ti parter tilfaldt Manasse foruden Gileads land og Basan, som ligger hin sides Jordan;

6 thi Manasses døtre toge arv blandt hans sønner, men Gileads land var tilfaldet Manasses øvreige sønner. -

7 Manasses landemærker var fra Aser til Mikmatat, som ligger lige for Sikem, og gaaer til højre til dem, som bo i En-Tappua.

8 Landet Tappua var tilfaldet Manasse, men Tappua selv paa grændsen af Manasse hørte Efraims børn til.

9 Og grændsen løber ned til Kanas bæk, sønden for bækken. - Disse stæder hørte Efraim til iblandt Manasses stæder, men Manasses grændse er norden for bækken og ender ved havet.

10 Hvad der laa sønden for var Efraims og hvad der laa nord for Manasses; Havet blev hans grændse, og mod norden støder de til Aser og mod østen til Isaskar.

11 Men i Isaskar og Aser havde Manasse Betsean med dens aflæggere, Jibleam med dens aflæggere, indbyggerne i Dor og dens aflæggere, indbyggerne i Ta-anak og dens aflæggere, og indbyggerne i Megiddo og dens aflæggere, som er tre høje.

12 Men Manasses børn kunde ikke indtage disse stæder, og Kananiterne satte sig for at blive i dette land;

13 og da Israels børn fik magten, gjorde de Kananiterne skatskyldige, men de jog dem ikke ganske ud.

14 Derpaa talede Josefs børn til Josva og sagde: Hvorfor har du kun givet mig een lod og een part til arv? Jeg er et stort folk, eftersom Herren hidtil har velsignet mig.

15 Men Josva sagde til dem: Er du et stort folk, saa drag op i skoven og ryd dig der et stykke i Feresiternes og kjæmpernes land, siden Efraims bjerg er dig for trangt.

16 Men Josefs børn svarede: Dette bjerg er ikke tilstrækkeligt for os, men alle Kananiter, som bo i dallandet, har jernvogne, de i Betsean og dens aflæggere og de i Israels dal.

17 Da sagde Josva saaledes til Josefs hus, til Efraim og Manasse: Du er et talrigt folk og har stor kraft, du skal ikke have een lod;

18 thi bjerget skal høre dig til; men, da den er skovbegroet, saa ryd den op og den skal høre dig til lige til dens yderste grændse, thi du skal jage Kananiterne ud, skjøndt de har jernvogne og ere stærke.

Josva
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24