Bibelen

II. De tolv historiske bøger
1. Josva bog

Overgangen over Jordan

Det 2det kapitel

Spejdere sendes til Jeriko

1 Derpaa sendte Josva, Nuns søn, hemmelig to spejdere ud fra Sittim og sagde til dem: Gaaer og beseer landet og Jeriko! De drog afsted og kom til en skjøges hus o ghun hed Rahab, og de laa der.

2 Men det blev meldt kongen af Jeriko: Se, der er i nat kommet nogle mænd hid af Israels børn for at udforske landet.

3 Saa sendte kongen af Jeriko bud til Rahab og sagde: Udlever de mænd, som kom til dig, som gik ind i dit hus; thi de ere komne for at udforske hele dette land.

4 Men kvinden tog de to mænd og skjulte dem, og hun svarede saaledes: Der kom nogle mænd til mig, men jeg vidste ikke, hvorfra de vare;

5 men da de skulde lukke portene i mørkningen, gik disse mænd herfra, og jeg veed ikke, hvor de tog hen; men sætter hurtig efter dem, thi saa kan i naa dem.

6 Men hun havde ført dem op paa taget og skjult dem under noget rusket hør, som hun havde spredt der paa taget.

7 Mændene satte da efter dem ad Jordan til, lige til færgestedet; men da de mænd, som satte efter dem, vare gaaede ud, lukkede de porten.

8 Men førend mændene lagde sig til at sove, gik hun op til dem paa taget,

9 og sagde til dem: Jeg veed, at Herren har overgivet eder dette land, at skræk for eder har overfaldet os, og at alle landets indvaanere ere forfærdede for eder;

10 thi vi har hørt, at Herren udtørrede vandet i det røde hav for eder, da i gik ud af Ægypten; og hvad i have gjort mod de to Amoriterkonger, Sihon og Og, hin sides Jordan, hvem i lyste i band.

11 Dette har vi hørt, og vort hjærte er forsagt og der er ikke mod i nogen mand mod eder, thi Herren, eders Gud, er Gud i himlen ovenover og paa jorden hernede!

12 Men sværg mig nu til ved Herren, at efterdi jeg har viist kjærlighed mod eder, i ogsaa vil vise kjærlighed mod min faders hus og give mig et sikkert pant derpaa,

13 at i ville lade min fader og min moder, mine brødre og søstre, og alt, hvad deres er, beholde livet og fri vore sjæle fra døden!

14 Mændene svarede: Vi sætte vort liv i pant for eder, dersom i ikke røbe dette vort ærinde; og naar Herren giver os dette land, ville vi vise kjærlighed og trofasthed mod dig.

15 Saa nedlod hun dem ved en snor gjennem vindnet, thi hendes hus laa ved stadsmuren og hun boede ved stadsmuren.

16 Og hun sagde til dem: Gaaer ad bjerget til, for at de, som satte efter eder, ikke skal støde paa eder, og der skal i skjule eder tre dage, indtil de ere komne tilbage, som satte efter eder, og derpaa kan i gaa eders vej.

17 Mændene sagde til hende: Vi ville være angerløse for den ed, du tog af os;

18 se, naar vi komme ind i landet, skal du binde denne skarlagens snor, som du nedlod os i, i vinduet og hente din fader og moder, dine brødre og hele din faders hus til dig i huset;

19 men hver, som gaaer udenfor dit huses dør, hans blod skal være over hans hoved, og vi skulle være angerløse; men hver, som bliver i huset hos dig, hans blod skal være over vort hoved, dersom der bliver lagt haand paa ham;

20 og dersom du røber dette vort ærinde, skal vi være fri for den ed, som du har taget af os.

21 Men hun sagde: Det blive ved eders Ord! og hun skikkede dem bort og de droge afsted; men den skarlagens snor bandt hun i vinduet.

22 De gik da og kom til bjerget, og de blev der i tre dage, indtil de vare komne tilbage, som havde sat efter dem; og de, som havde sat efter dem, søgte efter dem hele vejen, men fandt dem ikke. -

23 De to mænd vendte da tilbage, steg ned af bjerget, gik over floden og kom til Josva, Nuns søn, og de fortalte ham alt, hvad der var mødt dem;

24 og de sagde til Josva: Herren har givet hele dette land i vor haand, og alle landets indvaanere ere forfærdede for os.

Josva
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24