Bibelen

II. De tolv historiske bøger
1. Josva bog

Overgangen over Jordan

Det 22de kapitel

De halvtredje stammer droge hjem. Mindealteret

1 Da kaldte Josva Rubeniterne, Gaditerne go den halve Manasses stamme

2 og sagde til dem: I har holdt alt, hvad Mose, Herrens tjener, har budet eder, i har lydt min røst i alt, hvad jeg befalede eder,

3 i har ikke forladt eders brødre i disse mange aar indtil denne dag, i har været paa Herens, eders Guds, buds iagttagelse!

4 Men nu har Herren, eders Gud, givet eders brødre hvile, ligesom han har tilsagt dem, vender eder derfor om og drager til eders telte, til eders ejendoms land, som Mose, Herrens tjener, har givet eder hin sides Jordan!

5 Vogter eder kun vel, at i holde det bud og den lov, som Mose, Herrens tjener, bød eder: at elske Herren, eders Gud, vandre i alle hans veje, holde hans bud, hænge fast ved ham og tjene ham af eders ganske hjerte og eders ganske sjæl! -

6 Saa velsignede Josva dem og sendte dem bort, o gde drog til deres telte.

7 Den halve Manasses stamme havde Mose givet arv i Basan; den anden halve del havde Josva givet arv med deres brødre denne sides Jordan mod vesten. Men da Josva sendte dem hjem til deres telte, velsignede han dem,

8 og sagde saaledes til dem: I vendte hjem med store skatte til eders telte, med meget store hjorder, med sølv og guld, med kobber og jern og med saare mange klæder; deler da eders fjenders bytte med eders brødre!

9 Rubens og Gads børn og den halve Manasses stamme vendte da tilbage og drog fra Israels børn, fra Silo i Kana-ans land, for at gaa til Gileads land, til deres ejendoms land, hvori de havde taget arv efter Herrens befaling ved Mose.

10 Da de kom til Gelilog ved Jordan, som ligger i Kana-ans land, byggede Rubens og Gads børn og den halve Manasses stamme der et alter ved Jordan, et stort og anseligt alter.

11 Men da Israels børn hørte sige: Se, Rubens og Gads børn og den halve Manasses stamme har bygget et alter lige overfor Kana-ans land i Gelilot ved Jordan, ved Israels børns vadested,

12 da Israels børn hørte det, samledes hele Israels børns menighed i Silo for at drage i krig mod dem.

13 Saa sendte Israels børn Pinehas, præsten Eleasars søn, til Rubens og Gads børn og den halve Manasses stamme til Gileads land,

14 og ti fyrster med ham, nemlig en fyrste for hvert fæderne hus for alle Israels stammer, og hver af dem var et familiehoved for Israels tusinder.

15 De kom da til Rubens og Gads børn og den halve Manasses stamme i Gileads land og tiltalede dem saaledes:

16 Saa siger hele Herrens menighed: Hvad er det for en troløshed, i har begaaet mod Israels Gud, at i idag har vendt eder bort fra Herren, da i byggede eder et alter, saa i idag gjorde oprør mod Herren!

17 Var Peors brøde os for tinge, hvorfra vi ikke har renset os end denne dag, da plagen kom over Herrens menighed!

18 saa i idag ville vende eder bort fra Herren, og det skulde ske, naar i idag gjorde oprør mod Herren, han imorgen vilde fortørnes paa hele Israels menighed!

19 Men dog, er eders ejendoms land blevet besmittet, drager da over til Herrens ejendoms land, hvor Herrens bolig hviler, og tager arv iblandt os, men gjører ikke oprør mod Herren, og gjører ikke oprør mod os, idet i bygge eder et alter foruden Herrens, vor Guds, alter!

20 Handlede ikke Akan, Seras søn, troløst med Bandsgodset, og der kom en fortørnelse over hele Israels menighed, og denne mand døde ikke ene i sin misgjerning!

21 Da tog Rubens og Gads børn og de halve Manasses stamme Ordet, og de talede saaledes til hovederne for Israels tusinder:

22 Gud, den Almægtige, Herren, den Almægtige, Gud Herren, han veed det, og Israel skal vide det: Dersom det er skeet for at gjøre oprør go handle troløst mod Herren, saa hjælpe du os ikke denne dag!

23 at vi vilde bygget os et alter at vende os bort fra Herren! Ja, dersom det er skeet for at ofre brændofre derpaa eller madofre! ja, dersom det er skeet for derpaa at berede takofre, skal Herren selv straffe det!

24 og dersom det ikke var af omhu for denne sag, vi gjorde dette, da vi sagde: I fremtiden ville eders børn sige saaledes til vore børn: Hvad har i at gjøre med Herren, Israels Gud?

25 Herren har jo sat denne Jordan til grændse imellem os og eder, i Rubens og Gads børn! I har ingen del i Herren! og saa skulde eders børn faa vore børn til at høre op med at frygte Herren!

26 Derfor sagde vi: Lad os dog gjøre dette, at vi bygge dette alter, ikke til brændoffer og ikke til slagtoffer,

27 men et vidne skal det være mellem os og eder og vore efterkommere efter os, at vi maa gjøre Herrens tjeneste for hans ansigt med vore brændofre, vore slagtofre, vore takofre, og eders børn ikkei fremtiden skulle sige til vore børn: I have ingen del i Herren!

28 Derfor sagde vi: Naar de i fremtiden ville tale saaledes til os og vore efterkommere, da ville de svare: Seer den lignelse af Herrens alter, som vore fædre rejste, ikke til brændoffer eller slagtoffer, men til et vidne imellem os og eder!

29 Langt være det fra os at ville gjøre oprør mod Herren og idag vende os bort fra Herren, for at bygge et alter til brændoffer, madoffer og slagtoffer foruden Herrens, vor Guds, alter, som staaer foran hans bolig!

30 Da præsten Pinehas og menighedens fyrster, hovederne for Israels tusinder, som vare med ham, hørte de Ord, som Rubens, Gads og Manasses børn talede, behagede det dem vel,

31 og Pinehas, præsten Eleasars søn, sagde til Rubens, Gads og Manasses børn: Idag forstaa vi, at Herren er midt iblandt os, da i ikke har viist denne troløshed mod Herren; nu har i reddet Israels børn af Herrens haand! -

32 Derpaa drog Pinehas, præsten Eleasars søn, og fyrsterne tilbage fra Rubens og Gads børn i Gileads land til Israels børn i Kana-ans land og bragte dem svar.

33 Dette svar behagede Israels børn, og de prisede Gud og talede ikke mere om at drage i krigen mod dem for at ødelægge det land, hvori Rubens og Gads børn bo. -

34 Rubens og Gads børn gav alteret det navn: Vidnet mellem os, at Herren er vor Gud.