Bibelen

II. De tolv historiske bøger
1. Josva bog

Overgangen over Jordan

Det 5de kapitel

Omskjærelse. Paaske. Josvas syn

1 Da alle Amoriternes konger, som bo denne sides Jordan vester paa, og alle Kananiternes konger, som bo ved havet, hørte, at Herren havde udtørret Jordans vande for Israels børn, indtil de vare gaaede over, blev deres hjærte forsagt, og der var ikke mod i dem for Israels børn.

2 Paa denne tid sagde Herren til Josva: Gjør dig flinteknive og omskjær ale Israels børn.

3 Saa gjorde Josva sig flinteknive og omskar Israels børn paa Aralots høj.

4 Og det er sagen, hvorfor Josva omskar dem: Hele folket, som gik ud fra Ægypten, mandfolkene nemlig, alle krigsfolk, vare døde i ørken paa vejen, efterat de vare gaaede ud fra Ægypten;

5 hele folket, som drog ud, var omskaaret, men hele det folk, som var født i ørken paa vejen efter deres udgang fra Ægypten, var ikke blevet omskaaret.

6 Thi 40 aar vandrede Israels børn i ørken, indtil alt folket, krigsfolket nemlig, som drog ud fra Ægypten, var uddød, fordi de ikke havde hørt efter Herrens røst, saa Herren svor dem til, at de ikke skulde faa det land at se, som Herren havde tilsvoret deres fædre at ville give os, et land, som flyder med mælk og honning;

7 og deres børn, som han oprejste i deres sted, dem omskar Josva, thi de havde forhud, fordi de ikke havde omskaaret dem paa vejen.

8 Da de nu havde omskaaret heel folket, blev de paa deres sted i lejren, indtil de kom til kræfter igjen. -

9 Og Herren sagde til Josva: Idag har jeg væltet Ægyptens skjændsel fra eder, og man kaldte dette steds navn Gilgal indtil denne dag.

10 Israels børn laa altsaa i lejr i Gilgal, og de holdt paaske den fjortende dag i maaneden om aftenen paa Jerikos flakke ørk,

11 og de spiste af landets grøde fra anden paaskedag af, usyret brød og ristede ax, lige paa samme dag,

12 og saa hørte Mannaen op dagen efter, at de havde spist af landets afgrøde, og Israels børn havde ikke mere manna, men de spiste af Kana-ans lands afgrøde i dette aar.

13 Da Josva laa ved Jeriko, opløftede han sine øjne og saae, og se, der stod en mand for ham, og han havde et draget sværd i sin haand; og Josva gik hen til ham og sagde til ham: Hører du os til eller vore fjender?

14 Men han sagde: Nej; thi jeg er Herrens hærfører, og nu er jeg kommen! Da faldt Josva paa sit ansigt til jorden, tilbad og sagde til hamHvad taler min Herre til sin tjener?

15 Og Herrens hærfører sagde til Josva: Drag din sko af din fod; thi det sted, hvor du staaer, er helligt! og Josva gjorde det.