Bibelen

II. De tolv historiske bøger
1. Josva bog

Overgangen over Jordan

Det 9de kapitel

Gibeoniterne optages i forbund med Israel

1 Da nu alle kongerne, som vare denne sides Jordan, paa bjerget, paa sletten, ved hele stranden af middelhavet overfor Libanon hørte dette, Hetiterne nemlig, Amoriterne, Kananiterne, Feresiterne, Heviterne og Jebusiterne,

2 flokkedes de som een mand til kamp mod Josva og Israel.

3 Men da indbyggerne i Gibeon havde hørt, hvad Josva havde gjort mod Jeriko og Aj,

4 handlede de med list og gik hen og gav sig ud for afsendinger, tog nogle gamle sælle paa deres æsler og nogle gamle, revne og udbødte læderskafter til vin,

5 og gamle, lappede sko paa deres fødder, og nogle forslidte klæder paa sig, og brødet til deres tæring var tørt og mullent,

6 og de gik til Josva i lejren ved Gilgal og sagde til ham og Israels mænd: Fra et langt bortliggende land ere vi komne, og slutter nu forbund med os!

7 Men Israels mænd sagde til Heviterne: Maaske du boer her midt iblandt os, og hvorledes kunde vi da slutter forbund med dig?

8 De sagde da til Josva: Vi ere dine tjenere! Men Josva sagde til dem: Hvem ere i, og hvorfra komme i?

9 De svarede ham: Fra et meget langt bortliggende land ere dine tjenere komne for Herrens, din Guds, navns skyld; thi vi have hørt rygtet om ham og alt, hvad han har gjort i Ægypten;

10 og alt, hvad han gjorde ved de to Amoriterkonger hin sides Jordan, ved Sihon, kongen i Hesbon og Basans konge Og i Astarot.

11 Og vore ældste og alle indvaanerne i vort land sagde til os: Tager tæring med eder paa vejen, gaaer dem imøde og siger til dem: Vi ere eders tjenere! Saa slutter da nu forbund med os!

12 Dette er vot brød, og det toge vi varmt med os hjemmefra, der vi gik ud for at drage til eder, og se, nu er det tørt og blevet mullent;

13 og disse vinflasker, som vi fyldte, vare ny, og nu ere de forrevne, og disse vore klæder og sko ere blevne opslidte for den lange vejs skyld.

14 Mændene toge da af ders brød og spurgte ikke om Herrens Ord,

15 og Josva gav dem fred og sluttede forbund med dem, saa de skulde beholde livet, og menighedens fyrster tilsvore dem det. -

16 Men tre dage efter at de havde sluttet forbund med dem, fik de at høre, at de vare nær ved dem, og at de boede midt iblandt dem.

17 Israels børn brød nemlig op og kom tredje dagen til deres stæder. Deres stæder vare nemlig Gibeon, Kefira, Berrot og Kirjat Jearim.

18 Israels børn sloge dem ikke, fordi menighedens fyrster havde tilsvoret dem fred ved Herren, Israels Gud; men hele menigheden knurrede mod fyrsterne.

19 Da sagde alle fyrsterne til hele menigheden: Vi har tilsvoret dem fred ved Herren, Israels Gud, og nu kan vi ikke røre dem.

20 Men det vil vi gjøre ved dem for at lade dem leve, og for at der ikke skal komme en vrede over os for den eds skyld, som vi har tilsvoret dem.

21 Og fyrsterne sagde endvidere til dem: Lad dem leve, men lad dem blive brændehuggere og vanddragere for hele menigheden! Eftersom fyrsterne havde udtalt over dem,

22 kaldte Josva dem for sig og tiltalede dem saaledes: Hvorfor har i bedraget os og sagt: Vi erre meget langt fra eder, og dog bo i midt iblandt os?

23 men nu er i forbandede; saa der skal aldrig fattes trælle imellem jer, som skal være brændehuggere og vanddragere ved min Guds hus.

24 Men de svarede Josva og sagde: Det var sandfærdigt fortalt dine tjenere, hvad Herren, din Gud, havde befalet sin tjener Mose: at han vilde give eder hele dette land og ødelægge alle landets indbyggere for eder, saa vi frygtede meget for vort liv og gjorde da dette.

25 Men se, nu ere vi i din vold, gjør med os, hvad der er godt og ret i dine øjne at gjøre.

26 Han gjorde da saaledes med dem og friede dem af Israels børns haand, saa de ikke slog dem ihjel.

27 Josva satte dem altsaa samme dag til at være brændehuggere og vanddragere for menigheden og for Herrens alter, indtil denne dag ved det sted, som han vilde udvælge.