Bibelen

II. De tolv historiske bøger
2. Dommernes bog

Kananiternes fordrivelse

Det 1ste kapitel

Judas stammes krig med kananiterne

1 Da Josva var død, adspurgte Israels børn Herren og sagde: Hvem af os skal nu først drage op mod Kananiterne for at stride med dem.

2 Herren svarede: Juda skal drage op! se, jeg har givet landet i hans vold.

3 Da sagde Juda til sin broder Simon: Drag du op med mig i min lod, saa vil vi føre krig med Kananiterne, og siden vil jeg drage med dig ind i din lod! Saa drog Simon med ham.

4 Juda drog da op, og Herren gav Kananiterne og Feresiterne i ders vold, og i Besek slog de ti tusinde mand!

5 de traf ogsaa Adoni Besek i Besek og kjæmpede med ham og sloge Kananiterne og Feresiterne.

6 Men Adoni Besek flygtede og de satte efter ham, og da de fik fat paa ham, huggede de tommelfingrene og tommeltæerne af ham.

7 Da sagde Adoni Besek: 70 konger med afhugne tommelfingre og tommeltæer maatte samle smulerne under mit bord; hvad jeg har gjort, har Gud gjengjældt mig! - De førte ham til Jerusalem, og der døde han.

8 Judas børn belejrede Jerusalem, tog den, slog den med skarpe sværd og stak ild paa staden.

9 Derpaa drog Judas børn ned for at bekrige Kananiterne, som boede paa bjerget i sydlandet og paa sletten.

10 Juda drog ogsaa mod Kananiterne, som boede i Hebron, men Hebron hed i gammel tid Kirjat Arba, og de slog Sesaj, Ahiman og Talmaj.

11 Derfra drog de mod indbyggerne i Debir; men Debir hed i gammel tid Kirjat Sefer;

12 og Kaleb sagde: Den, som slaaer Kirjat Sefer og tager den, ham giver jeg min datter Aksa til ægte.

13 Otniel, som var en søn af Kenas, der var en yngre broder til Kaleb, tog den, og han gav ham sin datter Aksa til hustru;

14 men da hun skulde førs hjem, drev hun paa ham, at han skulde forlange et stykke jord af hendes fader, og hun sprang ned af æslet. Da sagde Kaleb tilhende: Hvad fejler dig?

15 Hun svarede ham: Giv mig en velsignelse! thi du har givet mig sønderlandet, men giv mig nu ogsaa nogle vandvæld! Saa gav han hende øvre- og nedre-kildevæld.

16 Keniternes, Mose svogers børn drog op fra palmestaden med Judas børn til Juda ørk, som ligger sønden for Arad, og han gik hen og boede der hos folket;

17 men Juda drog ud med sin broder Simon og slog Kananiterne, som boede i Zesat, og de lyste den i band og kaldte stadens navn Horma.

18 Derpaa tog Juda Gaza med dens landemærke, Askalon med dens landemærke og Ekron med deres landemærke.

19 Og Herren var med Juda, som tog bjerget i besiddelse; men Dalboerne kunde han ikke fordrive, for de havde jernvogne.

20 Saa gav de Kaleb Hebron, ligeosm Mose havde sagt, og derfra dordrev han Anaks tre sønner.

21 Men Benjamins børn fordrev ikke Jebusiterne, som boede i Jerusalem, saa Jebusiterne bo hos Benjamins børn i Jerusalem indtil den dag i dag.

22 Ogsaa Josefs hus drog mod Betel, og Herren var med dem.

23 Josefs hus bespejdede Betel; staden hed ellers i gammel tid Luz -

24 og vagten saae en mand gaa ud af staden, og de sagde til ham: Kjære, viis os en adgang til staden, saa vil vi lønne dig derfor.

25 Saa viste han dem en adgang til staden, og de slog staden med skarpe sværd, men den mand lod de gaa med hele hans slægt.

26 Denne mand drog da til Hetiternes land, byggede en stad og kaldte dens navn Luz, og det er dens navn den dag idag er.

27 Manasse fordrev ikke indbyggerne i Betsean og dens aflæggere, eller i Ta-anak og dens aflæggerre, eller i Dor og dens aflæggere, eller i Jibleam og dens aflæggere, eller i Megiddo og dens aflæggere, saa Kananiterne satte sig for at blive i dette land;

28 men da Israel fik magten, gjorde han Kananiterne skatskyldige, men jo dem ikke ganske ud.

29 Efraim fordrev ikke Kananiterne, som boede i Geser, men Kananiterne boede midt iblandt dem i Geser.

30 Sebulon fordrev ikke indbyggerne i Kitron og Nahalol, saa Kananiterne boede midt iblandt dem, men blev dem skatskyldige.

31 Aser fordrev ikke indbyggerne i Akko, Sidon, Aklab, Aksib, Helba, Afik, og Rehob,

32 men Aseriterne boede midt imellem landets Kananitiske indvaanere, thi de jog dem ikke ud.

33 Naftali fordrev ikke indbyggerne i Bet Semes og Bet Anat, saa han boede midt imellem landets Kananitiske indvaanere; men indbyggerne i Bet Semes og Bet Anat vare dem skatskyldige.

34 Amoriterne undertrykkede Dans børn paa bjerget og tillod dem ikke at komme ned i dalen;

35 saa Amoriterne satte sig for at blive paa bjerget Heres, i Ajalon og Sa-aldim; men Josefs huses magt var dem for stærk, saa de bleve skatskyldige.

36 Amoriternes landemærke gik fra opgangen til Akrabim, fra klippen og højere op.

Dommernes bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21