Bibelen

II. De tolv historiske bøger
2. Dommernes bog

Det 11de kapitel

Jestas kale. Sejr og løfte

1 Gileaditen Jesta var en vældig krigsmand, men han var en skjøges søn, og Gilead havde avlet Jesta.

2 Men Gileads hustru fødte ham sønner, og da den ægte hustrus sønner bleve store, jog de Jesta ud og sagde til ham: Du skal ikke tage arv i vor faders hus, thi du er en søn af en anden kvinde!

3 Jesta flygtede da fra sine brødre og boede i landet Tob, og der flokkedes en del løse folk om Jesta, og de drog paa tog med ham. -

4 Lang tid efter kjæmpede Ammoniterne mod Israel,

5 og da Ammoniterne kjæmpede mod Israel, gik Gileads ældste hen for at hente Jesta fra landet Tob;

6 og de sagde til Jesta: Kom og du skal være anfører for os, thi vi ville kjæmpe mod Ammoniterne!

7 Men Jesta svarede Gileads ældste: Har i ikke baaret had til mig og jaget mig ud fra min faders hus? Hvorfor komme i da til mig, nu da i er i knibe?

8 Men Gileads ældste sagde til Jesta: Derfor komme vi nu til dig igjen, for at du skal drage med os og kjæmpe med Ammoniterne, og du skal være vor høvedsmand over alle, som bo i Gilead.

9 Jesta sagde da til Gileads ældste: Siden i hente mig tilbage for at kjæmpe mod Ammoniterne, og Herren har overgivet dem til mig, vil jeg blive eders høvedsmand.

10 Men Gileads ældste sagde til Jesta: Herren høre selv til mellem os, hvis vi ikke gjøre, som du har sagt!

11 Saa drog Jesta med Gileads ældste, og folket satte ham til høvedsmand og anfører over sig; og Jesta talede alle sine ord for Herrens ansigt i Mispa.

12 Jesta sendte bud til Ammoniternes konge og lod sige: Hvad har jeg med dig at gjøre, siden du kommer til mig for at kriges i mit land?

13 Ammoniternes konge svarede Jestas sendebud: Fordi Israel har taget mit land, da han drog op fra Ægypten fra Arnon og til Jabok og Jordan; og nu, giv mig det tilbage med fred!

14 Men Jesta blev endnu ved og sendte bud til Ammoniternes konge,

15 go han lod sige: Saa siger Jesta: Israel har ikke taget Moabs land go Ammoniternes land;

16 thi da de drog op fra Ægypten, vandrede Israel i ørken indtil det røde hav og kom til Kades;

17 og Israel sendte bud til Edoms konge og lod sige: Kjære, lad mig drage igjennem dit land! men Edoms konge hørte ham ikke; og han sendte ogsaa bud til Moabs konge, men han vilde heller ikke, saa blev Israel i Kades;

18 og han vandrede i ørken, drog omkring Edoms land og Moabs land og kom øster fra til Moabs land, og de lejrede sig denne sides Arnon og kom ikke inden Moabs landemærke, thi Arnon var Moabs landemærke;

19 og Israel sendte bud til den amoritiske konge Sihon, som regjerede i Hesbon, og lod ham sige: Lad os drage gjennem dit land til mit sted!

20 Men Sihon betroede ikke Israel at drage gjennem hans landemærke, men han samlede hele sit folk, de lejrede sig i Jaheza og han kjæmpede mod Israel.

21 Men Herren, Israels Gud, gav Sihon og hele hans folk i Israels vold og de slog dem, og Israel tog hele Amoriternes land, hvor de boede, i besiddelse;

22 de indtog hele Amoniternes landemærke, fra Arnon til Jabok og fra ørken til Jordan.

23 Og nu, Herren, Israels Gud, har uddrevet Amoriterne for sit folk Israel, vil du saa tage det i besiddelse?

24 Skulde du ikke beholde alt det til eje, som din gud Kamos vil give dig til arv? men alt, vhad Herren, vor Gud, har indtaget for os, det vil vi beholde!

25 Og nu, men du er meget bedre end Moabiterkongen Balak, Zippors søn, og mon han trættedes med Israel, eller førte krig mod dem?

26 Da Israel har boet i Hesbon og dens aflæggere, i Aroer og dens aflæggere, og i alle de stæder, som ligge ved Arnon i 300 aar, hvorfor har i da ikke friet dem i denne tid?

27 Og jeg har ikke fornærmet dig, men du gjør dette onde mod mig, at du strider mod mig. Herren, som er dommeren, han skal dømme idag imellem Israels og Ammons børn!

28 Men Ammoniternes konge vilde ikke høre efter Jestas ord, som han havde sendt ham.

29 Herrens Aand var over Jesta, han drog gjennem Gilead og Manasse, drog over til Mispa i Gilead go fra Mispa i Gilead drog han over mod Ammoniterne.

30 Men Jeesta gjorde Herren et løfte og sagde: Naar du ganske giver Ammoniterne i min vold,

31 da skal den, som gaaer mig imøde ud af min husdør, naar jeg vandrer frelst tilbage fra Ammoniterne, høre Herren til, og jeg vil bringe den som et brændoffer! -

32 Saa drog Jesta over til Ammoniterne for at kjæmpe mod dem, og Herren gavdem i hans vold.

33 Han slog dem fra Aroer, til man kommer til Minnit gjennem 20 stæder og til Abel Keramim med et meget stort nederlag, saa Ammoniterne bleve ydmygede af Israels børn.

34 Derpaa kom Jesta til Mispa til sit hus, og se, hans datter gik ham imøde med haandpauker og dands, og han var hans eneste barn, han havde ellers hverken søn eller datter.

35 Da han saae hende, sønderrev han sine klæder og sagde: Ak, min datter, du har ganske nedbøjet mig, og du er bleven af dem, som forstyrre min fred; thi jeg oplod min mund til Herren, og jeg kan ikke tage det tilbage!

36 Hun sagde til ham: Min fader! har du opladt din mund til Herren, saa gjør med mig efter, hvad der er kommet over dine læber, efterat Herren har skaffet dig hævn over dine fjender, Ammons børn!

37 Hun sagde endvidere til sin fader: Gjør dette ene for mig: Giv mig frist i to maander, og lad mig gaa ned paa bjregene og der begræde min jomfrustand med mine veninder!

38 Han sagde: Gaa du! go han lod hende fare i to maaneder, men hun gik med sine veninder og begræd sin jomfrustand paa bjergene.

39 Men da de to maaneder vare omme, kom han tilbage til sin fader, og hun gjorde med hende efter det løfte, han havde lovet. Men hun havde ikke faft omgang med nogen mand. Det blev da en skik i Israel,

40 at Israels døtre aar for aar gik fire dage om aaret for at lovprise Gileaditen Jestas datter.