Bibelen

II. De tolv historiske bøger
2. Dommernes bog

Det 18de kapitel

Milkas billeddyrkelse føres til Lais

1 I disse dage var der ingen konge i Israel, og i samme dage søgte Dans stamme sig en arv at bo i; thi der var indtil den dag ikke tilfalden dem arv nok blandt Israels stammer.

2 Dans børn sendte da fem krigsmænd af deres slægt af deres hele tal fra Zora og Estaol for at spejde landet og undersøge det, og de sagde til dem: Drager hen og undersøger landet. De kom da til Efraims bjerg til Mikas hus og laa natten over der.

3 De var hos Mikas husfolk, og de kjendte den unge Levit paa maalet, og de gik til sides med ham og sagde til ham: Hvem har ført dig herhen, hvad bestiller du her og hvordan har du det her?

4 Han sagde til dem: Saadan og saadan har Mika gjort mod mig; han lejede mig og jeg blev hans præst.

5 De sagde til ham: Adspørg da Gud, for at vi kan faa at vide, om vor rejse, som vi ere paa, vil blive lykkelig.

6 Præsten sagde til dem: Gaaer med fred! Eders rejse, som i ere paa, er ret for Herren. -

7 De fem mænd gik da og kom til Lais, de saae, at folket, som var der, boede trygt, efter Sidoniernes skikke, roligt og trygt, og ingen lastede paa noget i landet, regjerningen var arvelig, de laa langt fra Sidonierne og de havde ikke handel med noget menneske. -

8 Derpaa kom de til deres brødre i Zora og Estaol, og deres brødre sagde til dem: Hvad bringe i?

9 De sagde: Op, lad os drage op mod dem, thi vi have seet landet, og se, det er meget godt. Men i tie? Nøler ikke med at drage hen for at komme og tage landet til eje.

10 Naar i komme derhen, komme i til et trygt folk; Landet er vidt til begge sider: sandelig, Gud har givet det i eders haand, et sted hvor der er ingen mangel paa alt, hvad landet frembringer. -

11 De brød da op derfra, af Dans slægt fra Zora og Estaol, 600 mand, rustede til slag;

12 og de tog op og lejrede sig ved Kirjat Jearim i Juda; derfor kalder man dette sted Dans lejr endnu den dag idag er, og den ligger vesten for Kirjat Jearim.

13 Derfra drog de over til Efraims bjerg og kom til Mikas hus.

14 Men de fem mænd, som vare dragne hen for at spejde landet Lais, toge ordet og sagde til deres brødre: Veed i, at der i disse huse er en hagel, husguder, et udskaaret og støbt billede? hører nu, hvad i skulle gjøre!

15 De bøjede da fra vejen derhen og kom til den unge Levits hus i Mikas hus, og de bøde ham: Guds fred!

16 Men de 600 mand, som, som vare af Dans børn, og vare rustede til slag, stode ved indgangen til porten.

17 De fem mænd, som vare gaaede for at spejde landet, gik da op, kom derind, tog det udskaarne billede, hagelen, husguderne og det støbte billede; men præsten stod ved indgangen til porten hos de 600 mand, som vare rustede til slag.

18 Disse vare altsaa gaaede ind i Mikas hus og toge det udskaarne billede, hagelen, husguderne og det støbte billede, men præsten sagde til dem: Hvad er det, i gjør?

19 De svarede ham: Stille! Fingeren for munden, drag du med os, og vær vor fader og præst! mon du staaer dig bedre ved at være præst for een mands hus end ved at være præst for en stamme og slægt i Israel?

20 Da blev præsten glad om hjærtet, han tog hagelen, husguderne og det udskaarne billede, og gik midt ind mellem folket.

21 Saa vendte de sig og drog bort, og de satte børnene, kvæget og trodset i spidsen. -

22 Da de vare komne langt fra Mikas hus, bleve de mænd, som vare i husene ved Mikas hus, raabte sammen, og de satte efter Dans børn;

23 og de kaldte paa Dans børn. De vendte sig da om og sagde til Mika: Hvad fattes dig, at du raaber saadan?

24 Han svarede: Mine guder, som jeg har gjort mig, har i taget, samt præsten, og ere dragne bort! og hvad har jeg mer? go hvordan kan i da sige til mig: Hvad fattes dig?

25 Men Dans børn sagde til ham: Lad ikke en muk høres hos os, at ikke mænd, som ere opbragte i sindet, skal falde over eder, men forvar du dit og dine husfolks liv!

26 Saa drog Dans børn deres vej; men da Mika saae, de vare stærkere end han, vendte han om og drog tilbage til sit hus.

27 De havde da taget, hvad Mika havde gjort sig, samt præsten, han havde, og de kom over Lais, over et roligt og trygt folk, slog dem med skarpe sværd og stak ild paa staden;

28 og der var ingen, som reddede den, thi Sidon laa langt borte, og de havde ikke handel med noget menneske. - Den laa ellers i dalen ved Bet Rehob; - derpaa byggede de staden op og boede i den

29 og kaldte den Dan efter deres fader Dan, som var født Israel; men Lais hed staden fra førstningen.

30 Dans børn opstillede sig der det skaarne billede og Jonatan som var en søn af Manasses søn Gerson, var tilligemed sin sønner præster for Dans stamme indtil den dag, de bleve landflygtige af landet;

31 go de opsatte det skaarne billede, som Mika havde gjort, blandt sig, saalænge Guds hus var i Silo.

Dommernes bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21