Bibelen

II. De tolv historiske bøger
2. Dommernes bog

Benjamin skjændsel og Sirak

Det 19de kapitel

Skjændselsdaad af indbyggerne i Gihen

1 I de dage, der ikke var en konge i Israel, opholdt en levitisk mand sig som fremmed ved siden af Efraims bjerg, og han tog sig en kvinde til medhustru fra betlehem i Juda;

2 men hans medhustru blev ham utro og gik fra ham til sin faders hus til Betlehem i Juda, og der var hun en fire maaneders tid.

3 Men saa gjorde hendes mand sig rede for at drage efter hende og tale til hendes hjærte om at føre hende tilbage, og han havde sin dreng med sig og et par æsler. Hun førte ham ind i sin faders hus, og da pigens fader saae ham, gik han ham glad imøde.

4 Hans svigerfader, pigens fader, holdt paa ham, saa han blev hos ham tre dage, og de spiste og drak og laa der natten over;

5 men fjerde dag var de tidlig oppe om morgenen, og han gjorde sig rede for at drage bort, men pigens fader sagde til sin svigersøn: Vederkvæg dit hjærte med et stykke brød, og saa kan i drage afsted!

6 De satte sig da ned og spiste begge sammen og drak; men saa sagde pigens fader til manden: Samtyk dog i at blive natten over, og vær vel tilmode!

7 Men manden gjorde sig rede for at drage bort, men hans svigerfader nødte ham, saa han vendte om og blev natten over der.

8 Den femte dag om morgenen stod han tidlig op for at drage bort; men pigens fader sagde: Kjære, vederkvæg dit hjærte! Saa tøvede de, til dagen heldede, og de spiste begge sammen.

9 Men saa gjorde manden sig færdig til at drage bort med sin medhustru og dreng, men hans svigerfader, pigens fader, sagde til ham: Se kjære, dagen kvælder mod aften, bliv dog natten over, se, dagen lakker til ende, bliv natten over her og vær vel tilmode, og i morgen kan i komme tidlig op til eders rejse, og du kan drage til dit telt!

10 Men manden vilde ikke blive natten over, men gjorde sig færdig og drog afsted og kom ligeoverfor Jebus, det er Jerusalem, og han havde et par æsler med sig, som vare sadlede, og sin medhustru.

11 Da de vare ved Jebus, og dagen heldede stærkt, sagde drengen til sin herre: Kom, lader os dog tage fra vejen ind i Jebusiternes stad og blive natten over der!

12 Men hans herre sagde: Vi vil ikke tage ind i en fremmed stad, som ikke er af Israels børns; men vi vil drage over til Gibea!

13 Og han sagde til drengen: Gaa, at vi kan komme hen til en af stæderne, og blive natten over i Gibea eller Rama.

14 De gik da over og drog frem; men solen gik ned for dem, da de vare ved Gibea, som hører til Benjamin;

15 og de toge derind for at komme og blive natten over i Gibea, og han gik hen og satte sig paa stadens torv, men der var ingen, som tog dem til huse for at blive natten over.

16 Men se, en gammel mand kom om natten fra marken fra sit arbejde, og denne mand var fra Efraims bjerg, og han opholdt sig som fremmed i Gibea, men stedets mænd vare Benjaminiter.

17 Da han opløftede sine øjne og saae den vejfarende mand paa stadens torv, sagde den gamle mand: Hvor skal du hen, og hvor kommer du fra?

18 Han svarede: Vi drage fra Betlehem i Juda til siden af Efraims bjerg, der er jeg fra; men jeg tog til Betlehem i Juda, og nu gaaer jeg til Herrens hus, men der er ikke en mand, som tager mig til huse;

19 jeg har baade straa og foder til vore æsler, og brød og vin til mig og din tjenerinde og drengen, som er med dine tjenere; vi har ikke mangel paa noget.

20 Da sagde den gamle mand: Fred være med dig! Hvad du mangler, være min sag, kun maa du ikke ligge natten over paa torvet!

21 Han førte ham da ind i sit hus, gav æslerne foder og de vaskede deres fødder, spiste og drak. -

22 Men da de gjorde deres hjærter tilgode, se, da omringede bymændene, som var skarns folk, huset, bankede paa døren og sagde til manden, som var ejer af huset, den gamle nemlig: Udlever os den mand, som er kommen i dit hus, for at vi kan more os med ham!

23 Men manden, som var ejer af huset, gik ud til dem og sagde til dem: Ikke saa, mine brødre, gjører dog ikke en ulykke! siden denne mand er kommen i mit hus, maa i ikke gjøre denne daarlighed!

24 se, min datter, som er jomfru og hans medhustru, naa, dem vil jeg føre ud til eder, saa kan i krænke dem og gjøre med dem, hvad eders godt synes; men mod denne mand maa i ikke gjøre denne daarlige gjerning!

25 Men da mændene ikke vilde høre ham, tog manden fat paa sin medhustru og førte hende udenfor til dem, og de skjændede hende og handlede skammelig med hende hele natten igjennem indtil om morgenen, og saa slap de hende, da morgenrøden stod op.

26 Saa kom konen henimod morgen og sank ned ved døren til den mands hus, hvor hendes herre var inde, indtil det blev lyst.

27 Om morgenen stod hendes herre op, aabnede husets døre og gik ud for at drage sin vej; men se, kvinden, hans medhustru, va rfalden ved indgangen til huset, og hendes hænder laa paa dørtærsklen.

28 Han sagde da til hende: Staa op og lad os drage bort! men ingen svarede. Saa tog manden hende op paa sit æsel, gjorde sig færdig og drog til sit sted.

29 Men da han kom hjem, tog han en kniv, tog fat paa sin medhustru, huggede hende efter hendes ben i 12 stykker og sendte hendes om i hele Israels land.

30 Men hver, som saae det, sagde: Saadant er hverken skeet eller seet fra den dag, Israels børn drog op fra Ægyptens land indtil denne dag; lægger det paa hjærte, giver raad og siger frem!

Dommernes bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21