Bibelen

II. De tolv historiske bøger
2. Dommernes bog

Det 21de kapitel

Benjamin udryddes ikke ganske

1 Israels mænd havde svoret i Mispa og sagt: Ingen af os maa give Benjamin sin datter til ægte. -

2 Saa kom folket til Guds hus, og de sad der for Guds ansigt til aften, og de opløftede deres røst og holdt et stort klagemaal,

3 og de sagde: Herre, Israels Gud, hvorfor er dette skeet i Israel, at en stamme idag skal savnes i Israel?

4 Mennæste dag stod folket tidlig op, og de byggede der et alter og ofrede brændofre og takofre;

5 og Israels børn sagde: Hvem er ikke draget op i forsamlingen af alle Israels stammer til Herren? thi der var gjort en svær ed mod den, som ikke drog op til Mispa til Herren, da man havde sagt: Han skal miste sit liv!

6 Men Israels børn ynkedes over deres broder Benjamin, og de sagde: En stamme er idag afhuggen af Israel!

7 hvad skal vi gjøre for dem, som ere tilbage, at de kunne faa hustruer, thi vi har svoret ved Herren, at vi ikke vil give dem af vore døtre til ægte.

8 De sagde derfor: Er der en af Israels stammer, som ikke er dragen op til Herren til Mispa? og se, fra Jabes i Gilead var der ikke kommet en mand til lejren til forsamlingen!

9 thi folket blev afmønstret, og se, der var ikke en mand der af Juduaanerne i Judas i Gilead.

10 Menigheden sendte da 12.000 mand krigsfolk derhen, og de gav dem denne befaling: Drager hen og slaaer indbyggerne i Jabes i Gilead med skarpe sværd tilligemed koner og smaabørn;

11 og det er, hvad i skal gjøre: hvert mandfolk og hver kvinde, som har haft omgang med mænd, skal i lyse i band.

12 De fandt da af indvaanerne i Jabes i Gilead 400 piger, som vare jomfruer, som ikke havde kendt til omgang med mænd, og dem bragte de til lejren i Silo, som laa i Kana-ans land.

13 Derpaa sendte hele menigheden bud og talede til Benjamins børn, som vare paa Rimmons klippe, og de tilbøde dem fred.

14 Saa vendte Benjamin samme tid tilbage, og de gav dem de kvinder, som de havde ladet leve af kvindfolkene i Jabes i Gilead, men de fandt ikke nok til dem.

15 Da ynkedes folket over Benjamin, fordi Herren havde gjort et skaar i Israels stammer;

16 og menighedens ældste sagde: Hvad skal vi gjøre ved dem, der er tilbage, at de kan faa hustruer, thi kvinderne er udryddede af Benjamin?

17 Og de sagde: Den ejendom, som er reddet, skal høre Benjamin til, saa der ikke skal udslettes en stamme af Israel;

18 men vi kan ikke give dem hustruer af vore døtre, thi Israels børn har svoret og sagt: Forbandet være den, som giver Benjamin en hustru! -

19 Men de sagde: Se, aar for aar er der i Silo Herrens fest, som holdes norden for Guds hus, østen for landevejen, som gaaer fra Guds hus til Sikem og syd for Lebona,

20 og de anbefalede Benjamins børn og sagde: Gaaer hen, lægger eder i skjul i vingaardene,

21 og naar i se Silos døtre gaa ud for at dandse, da skal i bryde ud af vingaardene og hver røve sig en kone af Silos døtre og drage til Benjamins land;

22 og naar deres fædre eller brødre komme for at trætte med eder, da vil vi sige til dem: Værer dem naadige for vor skyld, thi vi har jo ikke taget hver sin kone i krigen, og i har jo ikke givet dem, saa at i nu skulde paadrage eder skyld. -

23 Benjamins børn gjorde da saaledes: de toge sig hustruer efter deres tal af de dandsende piger, som de ranede, og de gik tilbage til deres arv, opbyggede stæderne og boede i dem;

24 og Israels børn drog samme tid derfra, hver til sin stamme og sin slægt, og hver gik ud til sin arv.

25 Men der var i de dage ingen konge i Israel, hver gjorde, hvad ret var i hans øjne.

Dommernes bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21