Bibelen

II. De tolv historiske bøger
2. Dommernes bog

Kananiternes fordrivelse

Det 3dje kapitel

Overblevne hedninger. Otniel. Ehud. Samgar

1 Disse ere de hedninger, som Herren lod blive tilbage for ved dem at sætte Israeliterne paa prøve, saa magne som ikke havde kjendt krigen i Kana-an,

2 kun forat Israels børns slægter skulde forstaa at vænne sig til krigen, hvilket den foregaaende slægt ikke havde forstaaet;

3 nemlig fem sættefanger imellem Filisterne og alle Kananiterne, Sidonierne og Heviterne, som bo paa Libanons bjerg fra bjerget Ba-al Hermon, til man kommer til Hamat,

4 og de vare blevne for ved dem at sætte Israel paa prøve for at erfare, om de vilde høre Herrens bud, som han havde givet deres fædre ved Mose.

5 Israels børn boede da midt iblandt Kananiter, Hetiter, Amoriter, Feresiter, Heviter og Jebusiter;

6 og de toge deres døtre til hustruer, gav deres egne døtre til deres sønner og tjente deres guder.

Otniel

7 Saaledes gjorde da Israels børn, hvad ondt var i Herrens øjne, de glemte Herren, deres Gud, tjente Ba-alerne og afgudsbillederne.

8 Saa optændtes Herrens vrede mod Israel, og han solgte dem den mesopotamiske konge Kusan Risataim i vold, og Israels børn tjente Kusas Risataim i 8 aar.

9 Men saa raabte israels børn til Herren, og han oprejste dem en frelser, som reddede dem, nemlig Otniel, som var en søn af Kenas, en yngre broder til Kaleb.

10 Over ham var Herrens Aand, han blev dommer i Israel og drog i krigen, og Herren gav Syriens konge Kusan Risataim, i hans vold, saa han fik magt med Kusan Risataim.

11 Saa havde landet to i 40 aar, og Otniel, en søn af Kenas, døde.

Ehud

12 Men Israels børn bleve ved at gjøre, hvad ondt var i Herrens øjne. Da lod Herren Moabs konge, Eglon, blive mægtigere end Israel, fordi de havde gjort, hvad ondt var i Herens øjne;

13 og han samlede Ammoniterne og Amalekiterne hos sig, drog ud, slog Israel, og de indtoge palmestaden;

14 og Israels børn tjente Moabs konge, Eglon, i 18 aar.

15 Men saa raabte israels børn til Herren, og Herren oprejste dem en frelser, Ehud nemlig, som var en søn af Benjaminiten Gera og som var kejthaandet, og ved ham sendte Israels børn gaven til Moabs konge Eglon.

16 Ehud gjorde sig en tveægget daggert af en kort Alens længde og stak den i beltet under klæderne ved sin højre side.

17 Han bragte da gaven til Moabs konge, Eglon, men Eglon var en svær fed mand.

18 Da han var færdig med at bringe gaven, ledsagede han de mænd bort, som havde baaret gaven;

19 men selv vendte han om ved afgudsbillederne ved Gilgal og sagde: Jeg har et hemmeligt ærinde til dig, o konge! Han svarede: Ti med det; og saa gik alle de ud, som stode hos ham;

20 og Ehud kom ind til ham, og han sad ene i sommersalen, og Ehud sagde til ham: Jeg har et ærinde til dig fra Gud! Han rejste sig da fra sin trone.

21 Men Ehud stak sin venstre haand ind og tog daggerten fra sin højre side og jog ham den i livet,

22 saa heftet trængte ind tilligemed bladet, og fedtet skjulte bladet; thi han drog ikke daggerten ud af hans liv, men den stak bag ud af ham.

23 Saa gik Ehud ud af forsalen, lukkede dørrene til salen efter sig og slog dem i laas.

24 Da han var gaaet ud, kom tjenerne ind, men da de saae, at salsdørrene vare i laas, sagde de: Maaske tager han sig et blund i kammeret ved sommersalen.

25 Da de havde ventet saa længe, det var en skam, og se, der lukkede ingen salsdørrene op, tog de nøglen og lukkede op, og se, ders mægtige herre laa der død paa gulvet!

26 Men Ehud var sluppet bort, medens de tøvede, han var kommen forbi afgudsbillederne og sluppet ud til Se-irat;

27 og da han var kommen der, stødte han i basunen paa Efraims bjerg, og Israels børn drog ned med ham fra bjerget, og han var i spidsen for dem;

28 og han sagde til dem: Følger mig rask, thi Herren har givet eders fjender, Moabiterne, i eders vold; saa fulgte de ham rask og besatte færgestæderne ved Jordan for Moabiterne og lod ikke en mand komme over.

29 Paa den tid nedlagde de henved 10.000 mand Moabiter, alle trivelige og raske karle, og der slap ikke een af dem.

30 Saa bleve Moabiterne samme dag ydmygede under Israels baand, og landet havde ro i 30 aar.

Samgar

31 Efter ham fremstod Samgar, Anats søn,og han nedlagde 600 mand filistere med en pigstav, og han frelste ogsaa Israel.

Dommernes bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21