Bibelen
II. De tolv historiske bøger
2. Dommernes bog
Debora og Barak
Det 5de kapitel
Deboras og Baraks sejrssang
1 Da sang Debora go Barak, Abinoams søn, denne dag og sagde:
2 For friheden vunden i Israel, for folket, som frivillig kjæmped, priser Herren!
3 Hører i konger, lytter i fyrster! For Herren, for ham vil jeg sjunge, nynne for Herren, Israels Gud!
4 Herre, da du drog ud fra Se-ir, skred frem fra Edoms slette, skjælvede jorden, himlene dryppede, ja skyerne dryppede vand.
5 Bjergene fløde hen for Herrens aasyn, selv Sinaj, for Herren, Israels Gud!
6 I Samgars, Anats søns, dage, i Jaels dage bleve vejene tomme, vandringsmanden gik ud ad krumme stier!
7 Da savnedes vejledere, da savnedes i Israel, indtil jeg, Debora, rejste mig, indtil jeg rejste mig som moder i Israel! -
8 Nye guder valgte han sig, da var der krig inden portene! Var der da skyld eller spyd at se iblandt 40.000 i Israel?
9 Mit hjærte slog for Israels herkere, de frivillige iblandt folket! Priser Herren!
10 I, som ride de blakkede æselinder, i, som sidde paa tæpper, og i, som vandre paa vejen, istemmer sangen!
11 Højere end skytternes raab imellem vandrenderne skulle de der prise Herrens retfærdighed, retfærdighed mod hans vejleder i Israel! Da steg de ned til portene, det Herrens folk.
12 Vaagn op, vaagn op, Debora! vaagn op, vaagn op! Rejs dig, o Barak! fang dine fangne, du Abinoams søn!
13 Da drog en levning ned mod de vældige, til mig drog Herrens folk ned mod heltene;
14 af Efraim var deres rod mod Amalek, men efter dig Benjamin iblandt dine folk, fra Makir drog herskere ned, fra Sebulon de, som fore herrespir;
15 fyrster iblandt Isaskar var med Debora; Isaskar var som Barak; i dalen styrtede han sig ned med sine fodfolk. Ved Rubens bække beslutte de i hjærtet store ting!
16 Hvorfor blevst du da siddende imellem foldene for at høre paa hjordernes bøgen? Ved Rubens bække de grunde i hjærtet paa store ting!
17 Gilead laa rolig hin sides Jordan, og Dan! hvorfor dvæler han ved skibene? Aser sad stille ved havenes bred; i sine vige vil han bo!
18 Sebolon var et folk, som agted sit liv ringe til døden, saa og Naftali, paa markens højder. -
19 Kongerne kom, de kjæmpede, da kjæmpede Kana-ans konger i Ta-anak ved Megiddos vande; men bytte af sølv de toge ej! -
20 Fra himlen kjæmpede de, stjernerne fra deres baner mod Sisera;
21 Kisons bæk red dem bort, de gamles bæk, Kisons bæk! - Hæv dig med kraft, min sjæl! -
22 Da stampede hestens hov for den jagen, den jagen af deres helte!
23 Forbander Meros, sagde Herrens engel, lyser forbandelse over dens indvaanere; thi de kom ikke Herren til hjælp, Herren til hjælp iblandt heltene!
24 Velsignet vorde blandt kvinderne Jael, Keniten, Hebers hustru; iblandt kvinder i teltet hun vorde velsignet!
25 Vand forlangte han, mælk gav hun ham; ostemælk hun rakte ham i kostbare skaal;
26 i sin venstre haand hun naglen greb, forhamren i sin højre, og slog Sisera, hamrede hans hoved, og knuste, gjennemborede hans tinding.
27 Ved hendes fødder sank han, faldt og laa; ved hendes fødder sank han, faldt han; hvor han var sunken, der han slagen laa!
28 Sisers moder igjennem vinduet seer ud; hun vaander sig igjennem vinduesgitret: Hvi tøver hans vogn med at komme, hvor blive dog hans vognes hjul tilbage?
29 De klogeste af hendes fruer svarede hende, ja selv gav hun sig dette svar:
30 Skulde de ikke finde og dele bytte: en tøs eller to til hver en mand; prægtige klæder til bytte for Sisera, prægtige baldyrede klæder til bytte, klæder med dobbelt stikning om halsen til bytte!
31 Saaledes skal de forgaa, alle dine fjender, o Herre! De, som ham elske, er som solen, der staaer op i sin kraft! Derpaa havde landet ro i 40 aar.
| 
