Bibelen

II. De tolv historiske bøger
2. Dommernes bog

Debora og Barak

Det 6de kapitel

Gideons kald. Herrens tegn

1 Men Israels børn gjorde, hvad ondt var i Herrens øjne, saa Herren i syv aar gav dem i Midjans sold,

2 og Midjans haand laa tungt paa Israel, og for Midjaniternes skyld havde Israels børn gjort sig de kamre, som ere i bjergene, og huler og bjergfæstninger.

3 Det skete nemlig, naar Israel havde lagt sæden, drog Midjan, Amalek og Araberne op og drog imod dem;

4 de sloge lejr imod dem og ødelagde jordens grøde lige til Gaza og levnede ikke noget til livsophold for Israel, hverken faar, oxer eller æsler;

5 thi de drog op med deres hjorder og telte, og kom ligesom græshopper i mængde, og der var ingen tal paa dem og deres kameler, og de kom i landet for at ødelægge det.

6 Saa blev Israel meget fattig for Midjans skyld, og Israels børn raabte til Herren. -

7 Men da Israels børn raabte til Herren for Midjans skyld,

8 sendte Herren en mand, som var en profet, til Israels børn, og han sagde til dem: Saaledes siger Herren, Israels Gud: Jeg har ført eder op af Ægypten go førte eder ud af trællehuset;

9 jeg frelste eder af Ægypternes vold og af alle deres vold, som trængte eder; jeg drev dem ud for eder go gav eder deres land;

10 og jeg sagde til eder: Jeg er Herren, eders Gud, i skal ikke frygte for Amoriternes guder, i hvis land i bo; men i have ikke hørt efter min røst.

11 Derpaa kom Herrens engel og satte sig under Terebinten, som staaer i Ofra, der tilhørte Joas af Abiesers slægt; og hans søn, Gedeon, var just i lav med at tærske noget hvede i vinpersen for at bringe det i sikkerhed for Midjan.

12 Herrens engel lod sig til syne for ham og sagde til ham: Herren være med dig, du brave helt!

13 Gideon sagde til ham: Sandelig, min Herre! var Herren med os, hvorfor havde da alt dette ramt os? og hvor ere nu alle hans jærtegn henen, som vore fædre have fortalt os om, da de sagde: Førte Heren os ikke op fra Ægypten? men nu har Herren forladt os og givet os i Midjans vold!

14 Da vendte Herren sig til ham og sagde: Gaa du i denne din kraft, og du skal frelse Israel af Midjans vold! Har jeg ikke sendt dig?

15 Men han sagde til ham: Herre kjære! hvormed skal jeg frelse Israel? se, min slægt er den ringeste i Manasse, og jeg er den yngste i min faders hus!

16 Da sagde Herren til ham: Jo, jeg vil være med dig, og du skal slaa Midjan som een mand!

17 Men han sagde til ham: Har jeg fundet naade i dine øjne, saa maa du give mig et tegn paa, at det er dig selv, som taler med mig.

18 Du maa ikke vige herfra, kjære, inden jeg kommer til dig og bringer min gave og lægger den for dig, og han svarede: Jeg vil blive, til du kommer igjen! -

19 Gideon gik da ind og tillavede et gedekid og en efa mel til usyrede kager; kjødet lagde han paa et fad, og suppen kom han i en potte, bragte det ud til ham under terebinten og satte det for ham.

20 Saa sagde Guds engel til ham: tag kjødet og de usyrede kager og læg dem hen ved denne klippe, men slaa suppen ud, og det gjorde han.

21 Saa rakte Herrens engel enden af sin vandringsstav, som han havde ihaande, ud og rørte ved kjødet og de usyrede kager, og der slog ild op af klippen og fortærede kjødet og de usyrede kager, og Herrens engel var forsvunden for hans øjne.

22 Da nu Gideon saae, at det var Herrens engel, sagde han: Ak Herre Gud! thi derfor har jeg seet Herrens engel ansigt til ansigt!

23 Men Herren sagde til ham: Fred være med dig! du skal ikke frygte! du skal ikke dø!

24 Saa byggede Gideon der et alter for Herren og kaldte det: Herren er fred! og det er endnu til den dag idag er i Ofra, som tilhører Abiesriderne. -

25 Samme nat sagde Herren til ham: tag en ung oxe, som hører din fader til, og en anden oxe, som er syv aar gammel, og riv det Ba-als alter ned, som din fader har, og hug den offerlund om, som staaer ved det;

26 og du skal bygge et alter for Herren, din Gud, paa spidsen af klippen med dets anordning og tage den ene oxe, ofre den som brændoffer med træet af den offerlund, som du skal hugge om.

27 Saa tog Gideon ti mænd af sine tjenere og gjorde, ligesom Herren havde talt til ham; men dea han frygtede for sin faders hus og sine bymænd for at gjøre det om dagen, gjorde han det om natten.

28 Om morgenen kom bymændene tidlig op, og se, Ba-als alter var nedbrudt, og offerlunden, som stod ved den, var omhugget, og den anden oxe var ofret paa det alter, som var bygget .

29 Den ene sagde da til den anden: Hvem har gjort dette? De grundede og undersøgte og sagde: Gideon, en sønn af Joas, har gjort det.

30 Derpaa sagde bymændene til Joas: Udlever din søn, og han skal miste sit liv, fordi han har nedbrudt Ba-als alter, og fordi han har omhugget offerlunden, som stod ved det.

31 Men Joas sagde til alle, som stode hos ham: Vil i føre Ba-als sag, vil i frelse ham? Hver, som vil føre hans sag, skal miste sit liv inden imorgen! Er han Gud, lad ham da føre sin egen sag, fordi han nedbrød hans alter;

32 og man kaldte ham samme dag Jerubba-al. da man sagde: Ba-al føre sin sag imod ham, fordi han har nedbrudt hans alte!

33 Men hele Midjan, Amalek og Araberne flokkedes sammen, gik over floden og lejrede sig i Israels dal;

34 men Gideon blev iført Herrens Aand, han stødte i basunen, og Abiesriderne sammenkaldtes til at følge ham.

35 Derpaa sendte han bud om i hele Manasse, og de bleve ogsaa sammenkaldte til at følge ham; og han sendte bud om i Aser, Sebulon og Naftali, og de drog ham imøde. -

36 Men Gideon sagde til Gud: Dersom du vil frelse Israel ved min haand, som du har sagt,

37 se, da lægger jeg noget afklippet uld paa tærskepladsen, og dersom der falder dug alene paa den klippede uld, men hele jorden bliver tør, saa vil jeg deraf forstaa, at du ved min haand vil frelse Israel, som du har sagt.

38 Det gik da saaledes; han stod tidlig op næste morgen, udtrykkede ulden og vred en skaal fuld vand af dug af ulden. -

39 Men saa sagde Gideon til Gud: Du maa dog ikke blive vred paa mig, fordi jeg taler kun denne ene gang! lad mig dog prøve det kun denne ene gang med ulden, og lad nu ske, at ulden alene bliver tør, men at duggen ligger paa hele jorden!

40 Herren gjorde det da saaledes denne nat! Ulden alene var tør; men paa hele jorden laa der dug.

Dommernes bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21