Bibelen

II. De tolv historiske bøger
2. Dommernes bog

Debora og Barak

Det 8de kapitel

Gideon forfølger Midjaniterne, tager hævn over Israeliter. Gideons sønner. Gideons død

1 Men Efraims mænd sagde til dem: Hvad er det, du har gjort imod os, saa du ikke kaldte os, da du gik at kjæmpe med Midjaniterne? og de talede heftig deres sag mod ham;

2 Men han sagde til dem: Hvad har jeg nu gjort, som kan lignes med eders? er Efraims efterslæt ikke bedre end Abiesers vinhøst?

3 Gud gav Midjans fyrster, Oreb og Zeeb, i eders haand, og hvad kunde jeg gjøre som i? Da han talede saaledes til dem, stilledes deres heftighed mod ham.

4 Saa kom Gideon til Jordan; han satte over den med de 300 mand, som han havde hos sig, men mødige var de, da de forfulgte dem;

5 derfor sagde han til mændene i Sukkot: Kjære, giver de mænd, som følge mig, nogle brød, thi de ere mødige, og jeg forfølger Midjans konger, Seba og Zalmuna;

6 men fyrsterne i Sukkot svarede: Har du allerede Sebas og Zalmunas næver i din haand, at vi skulde give din hær brød?

7 Da sagde Gideon: Derfor, naar Herren giver Seba og Zalmuna i min haand, skal jeg tærske eders kjød med torne af ørken og med tidsler.

8 Derfra drog han op til Punel og talede til dem paa samme maade; men mændene i Punel svarede ham ligesom mændene i Sukkot havde svaret ham.

9 Da sagde han ogsaa til mændene i Punel: Naar jeg vender tilbage med fred, vil jeg nedbryde dette taarn.

10 Seba go Zalmuna vare i Karkor, de havde deres hær med sig, henved 15.000 mand, som var alle dem, der vare tilbage af den hele hær af østerlandets børn, men de, som vare faldne, vare 120.000 vaabenføre mænd.

11 Gideon drog da op ad vejen til dem, som bo i telte, østen for Noba og Jagbea og slog hæren, thi den var tryg.

12 Saa flygtede Seba go Zalmuna, men han satte efter dem og fangede de to midjanitiske konger, Seba og Zalmuna, og forskrækkede hele hæren.

13 Men Gideon, Joas's søn, vendte tilbage fra slaget over højderne ved Heres,

14 og han fangede en dreng, der tilhørte Sukkots mænd og han spurgte ham ud. Han skrev ham de fornemste op i Sukkot og alle dens ældste ialt 77 mænd.

15 Derpaa kom han til Sukkots mænd og sagde: Se, her er Seba og Zalmuna, som i haanede mig med, da i sagde: Har du Sebas og Zalmunas næver i din haand, at vi skulde give dine udmattede folk brød.

16 Saa tog han de ældste af staden og torne af ørken og tidsler, og med dem tugtede han mændene i Sukkot,

17 men taarnet i Punel brød han ned og slog bymændene ihjel.

18 Derpaa sagde han til Seba og Zalmuna: Hvad var det for mænd, i slog ihjel i Tabor? de sagde: De vare som du, og hver af dem saae ud som en kongesøn.

19 Han sagde da: De vare mine brødre, min moders sønner! Saasandt Herren lever! havde i ladet dem beholde livet, vilde jeg ikke have slaaet eder ihjel!

20 og han sagde til sin førstefødte søn Jeter: Rejs dig og slaa dem ihjel! men det unge menneske drog ikke sit sværd, thi han var bange, han var nemlig en dreng endnu.

21 Men Seba og Zulmuna sagde: Rejs du dig selv og styrt mod os, thi som manden saa er hans styrke. Saa rejste Gideon sig og slog Seba og Zalmuna ihjel, og tog de halvmaaner, som hængte om deres kamelers halse.

22 Derpaa sagde Israels mænd til Gideon: Hersk over os, baad u, din søn og din sønnesøn; thi du har frelst os af Midjans haand!

23 Men Gideon svarede dem: Jeg vil ikke regjere over eder, og min søn skal ikke regjere over eder, men Herren skal regjere over eder!

24 og Gideon sagde til dem: Jeg har en begjæring til eder: Enhver give mig en ring af sit bytte; thi de bare guldringe, eftersom de vare Ismaeliter.

25 De svarede: Det vil vi gjerne give; og de bredte et klæde ud, og deri kastede enhver en ring af sit bytte;

26 og vægten paa de guldringe, han havde begjæret, var 1700 guldsekler, foruden de halvmaaner, perler og purpurklæder, som Midjans konger havde haft paa, og foruden de kjæder, som vare om deres kamelers halse.

27 Heraf gjorde Gideon et Gudebillede, opstillede det i sin stad Ofra, og hele Israel bolede der efter det; og det blev Gideon og hans hus til en snare. -

28 Saa blev Midjan ydmyget af Israels børn, og de rejste ikke hovedet mere; men landet havde ro i 40 aar, saalænge Gideon levede.

29 Jerubba-al, Joas's søn, drog derpaa jhen og boede i sit hus.

30 Gideon havde 70 sønner, som vare avlede af ham, thi han havde mange koner;

31 og hans medhustru, som han havde i Sikem, fødte ham ogsaa en søn, og ham gav han navnet Abimelek.

32 Gideon, Joas's søn, døde i en god alderdom, og han blev jordet i sin faders, Abiesriden Joas's, grav i Ofra.

33 Da Gideon var død, bolede Israels børn atter efter Ba-alerne og de gjorde sig Ba-al Berit til Gud,

34 og Israels børn tænkte ikke paa Herren, deres Gud, som havde frelst dem af alle deres fjenders vold trindt omkring,

35 og de viste ingen kjærlighed mod Jerubba-als, det er Gideons, hus efter alt det gode, han havde gjort mod Israel.