Bibelen

II. De tolv historiske bøger
2. Dommernes bog

Det 9de kapitel

Abimelek Gideons søn

1 Derpaa gik Abimelek, Jerubba-als søn, til Sikem, til sine morbrødre, og talede saaledes til dem og hele sin morfaders huses slægt:

2 Taler, kjære, til alle borgerne i Sikem og siger: Hvad tykkes eder bedst, enten at 70 mænd, alle Jerubba-als sønner, skal herske over eder, eller at een mand hersker over eder og husker paa, at jeg er eders ven og eders kjød.

3 Hans morbrødre talede da alt dette for ham til alle Sikems borgere, og deres hjærte bøjede sig efter Abimelek, thi de sagde: Han er vor broder!

4 og de gav ham 70 sølvsekler af Ba-al Berits hus og for dem lejede Abimelek sig nogle løse og frække folk, og de fulgte ham.

5 Saa kom han til sin faders hus i Ofra og dræbte sine brødre, Jerubba-als sønner, 70 mænd paa een sten, men Jotam, Jerubba-als yngste søn, blev tilbage, thi han havde skjult sig.

6 Derpaa samlede alle borgerne i Sikem sig og hele Millos hus og de gik hen og kejsede Abimelek til konge ved den terebinte, som staaer ved Sikem.

7 Og man fortalte det til Jotam, og han gik hen og stod paa toppen af Grissims bjerg, opløftede sin røst, raabte og sagde til dem: Hører mig, i Sikems borgere, saa skal Gud høre eder!

8 Træerne gik engang hen for at salve sig en konge, og de sagde til oliventræet: Vær du konge over os!

9 Men oliventræet svarede dem: Skulde jeg forlade min fedme, som guder og mennesker prise hos mig, og gaa hen og hæve mig over træerne?

10 Derpaa sagde træerne til figentræet: Kom du og vær konge over os!

11 men figentræet svarede dem: Skulde jeg forlade min sødme og min gode frugt og gaa hen for at hæve mig over træerne?

12 Da sagde træerne til vinstokken: Kom du og vær konge over os!

13 men vinstokken svarede dem: Skulde jeg forlade min most, som glæder guder og mennesker, og gaa hen for at hæve mig over træerne?

14 Saa sagde alle træerne til tornebusken: Kom du og vær konge over os!

15 og tornebusken svarede træerne: Dersom i virkelig vil salve mig til konge over eder, saa kommer og skjuler eder under min skygge; men hvis ikke, da fare ild ud fra tornebusken og fortære Libanons cedre. -

16 Nu, dersom i har handlet ærlig og ret, da i gjorde Abimelek til konge, dersom i har gjort, hvad godt er mod Jerubba-al og hans hus, og har gjort mod ham, hvad han forskyldte af eder,

17 da min fader kjæmpede for eder, satte sit liv i vove og frelste eder af Midjans vold,

18 og i stod op mod min faders hus paa denne dag og dræbte hans sønner, 70 mænd, paa een sten, og satte Abimelek, hans tjenestepiges søn, til konge over Sikems borgere, fordi han er eders broder;

19 dersom i har handlet ærlig og ret mod Jerubba-al og hans hus paa denne dag, saa fryder eder over Abimelek, og han fryde sig ogsaa over eder;

20 men dersom det ikke er saa, da fare ild ud fra Abimelek og fortære Sikems borgere og Millos hus, og ild fare ud fra Sikems borgere og Millos hus og fortære Abimelek!

21 Saa flygtede Jotam, undveg og gik til Beer, og boede der for sin broder Abimeleks skyld.

22 Abimelek var fyrste over Israel i tre aar,

23 men saa sendte Gud en ond aand mellem Abimelek og borgerne i Sikem, og borgerne i Sikem blev Abimelek utro;

24 for at den vold, som var øvet mod Jerubba-als 70 sønner, skulde komme igjen, og deres blod lægges paa deres broder Abimelek, som havde dræbt dem, og paa Sikems borgere, som havde styrket hans haand til at slaa hans brødre ihjel.

25 Borgerne i Sikem lagde et baghold paa toppen af bjergene og plyndrede alle, som gik forbi dem paa vejen, og det blev emldt Abimelek. -

26 Saa kom Ebeds søn Ga-al med sine brødre, og de drog over til Sikem, og Sikems borgere satte lid til ham;

27 de gik ud paa marken, høstede deres vingaarde, persede vinen, gjorde lystighed, gik ind i deres guders hus, spiste og drak og forbandede Abimelek.

28 Da sagde Ebeds søn Ga-al: hvem er Abimelek og hvad er Sikem, at vi skulde tjene ham? Er han ikke Jerubba-als søn og Sebul er hans høvedsmand; tjener Sikems faders, Hemors, mænd! hvorfor skulde vi tjene ham?

29 Gid jeg havde dette folk under mig, da skulde jeg skaffe Abimelek bort! Og han sagde til Abimelek: Forøg din hær og kom herud!

30 Da Sebul, som var øverste i byen, hørte hvad Ebeds søn Ga-al havde sagt, optændtes hans vrede,

31 og han sendte hemmelig bud til Abimeelek og lod sige: Se, Ebeds søn, Ga-al,og hans brødre ere komne til Sikem, og de bringe staden i oprør mod dig;

32 men nu, rejse dig om natten, du og det folk, du har hos dig, og læg et baghold paa marken;

33 og om morgenen skal du staa op med solen og overfalde staden, og se, naar han drager mod dig med det folk, han har med sig, skal du gjøre med ham, hvad du faaer magt til. -

34 Abimelek rejste sig da om natten med alt det folk, han havde hos sig, og de lagde baghold mod Sikem i fire hobe.

35 Saa gik Ebeds søn, Ga-al, ud og stod ved indgangen til stadsporten, men Abimelek rejste sig med de folk, han havde hos sig, fra bagholdet.

36 Da Ga-al saae folket, sagde han til Sebul: Se, der drager et folk ned fra bjergtoppene; men Sebul sagde til ham: Det er bjergenes skygge, du tager for mænd.

37 Men Ga-al blev ved at tale og sagde: Se, der drager et folk ned fra midten af landet, og et andet hold kommer fra vejen ved troldmands terebinten.

38 Da sagde Sebul til ham: Hvor er nu din mund henne, da du sagde: Hvem er Abimelek, at vi skulde tjene ham? Er det ikke det folk, som du foragtede? drag nu ud og kjæmp med dem!

39 Ga-al drog da ud i spidsen for Sikems borgere og kjæmpede med Abimelek;

40 men Abimelek forfulgte ham, og han flygtede, og der faldt mange slagne indtil indgangen til porten.

41 Abimelek boede i Aruma, men Sebul forjog Ga-al og hans brødre, saa de maatte ikke blive i Sikem. -

42 Ænste dag drog folket ud paa marken, og det blev meldt Abimelek.

43 Han tog da folket, delte dem i tre hobe og lagde et baghold paa marken; og han saae og se, folket drog ud af staden. Han rejste sig da mod dem og slog dem.

44 Abimelek gjorde et anfald med de hobe, som vare hos ham, og stillede sig ved indgangen til stadsporten; og de to hold anfaldt alle dem, som vare paa marken, og slog dem.

45 Abimelek belejrede staden hele denne dag; Staden tog han; folkene i den slog han ihjel, rev byen ned og saaede salt paa den. -

46 Da borgerne paa Sikems taarn hørte det, gik de ind i Berit-gudens blokhus.

47 Men det blev meldt Abimelek, at alle borgerne paa Sikens taarn havde samlet sig.

48 Abimelek drog da op til Zalmons bjeg og alt folket, han havde hos sig, og han tog en øxe i sin haand, huggede en gren af træerne, løftede den op og lagde den paa sin axel, og han sagde til folket, som var med ham: Hvad i saae mig gjøre, skal i skynde eder med at gjøre ligedan.

49 Alle folkene huggede da ogsaa hver en gren af, fulgte efter Abimelek og lagde dem op til blokhuset, og stak ved dem blokhuset i brand, saa alle mændene paa Sikems taarn mistede livet, henved tusinde mænd og kvinder. -

50 Derpaa drog Abimelek til Tebez, lejrede sig mod den og tog den;

51 men der var et fast taarn midt i staden og derhen flygtede alle mænd og kvinder og alle borgerne i staden, og de lukkede efter sig og steg op paa taget af taarnet.

52 Saa kom Abimelek til taarnet, belejrede det og nærmede sig til indgangen af taarnet for at sætte ild paa det;

53 men en kvinde kastede et stykke af en møllesten paa Abimeleks hoved og knuste hans hjerneskal.

54 Da kaldte han hurtig paa svenden, som bar hans vaaben, og sagde til ham: Drag dit sværd go stik mig ihjel, for at de ikke skal sige om mig: En kvinde slog ham ihjel. Saa gjennemborede svenden ham, og han døde.

55 Da Israels mænd saae, at Abimelek var død, gik hver til sit sted. -

56 Saa lod Gud alt det onde komme igjen over Abimelek, som han havde gjort mod sin fader, da han slog sine 70 brødre ihjel;

57 og al Sikems mænds ondskab lod Gud komme tilbage over deres hoved, go Jotams, Jerubba-als søns, forbandelse tik i opfyldelse paa dem.

Dommernes bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21