Bibelen

II. De tolv historiske bøger
3. Ruts bog

Det 1ste kapitel

Rut drager med Noomi til Betlehem

1 I dommernes tid indtraf der en hugersnød i landet, og en mand af Betlehem i Juda drog hen for at være fremmed i Moabiternes land, baade han og hans kone og to sønner.

2 Denne mand hed Elimelek, hans kone hed Noomi o ghans to sønner Malon og Kiljon: de vare Efratider fra Betlehem i Juda, og de kom til Moabs-land og boede der.

3 Saa døde Noomis mand, Elimelek, og hun blev tilbage med sine to sønner;

4 og de toge sig moabitiske hustruer, af hvem den ene hed Orpa og den anden Rut, og de boede der henved ti aar.

5 Saa døde ogsaa begge mændene, Malon og Kiljon, og denne kone var ene tilbage efter sine to sønner og sin mand.

6 Hun gjorde sig da rede med sine svigerdøtre og tog tilbage fra Moabs land, fordi hun havde hørt i Moabs land, at Herren havde besøgt sit folk og givet dem brød.

7 Hun gik da ud fra det sted, hun havde været, og hendes to svigerdøtre vare med hende, og de vandrede ad vejen for at drage tilbage til Juda land.

8 Da sagde Noomi til sine to svigerdøtre: gaaer nu og tager tilbage, hver til sin moders hus, og Herren vise eder kjærlighed, ligesom i har viist mod de afdøde og mod mig;

9 og Herren give eder, at i maa finde hvile, hver i sin mands hus! og hun kyssede dem; men de gav sig til at græde

10 og sagde til hende: Sandelig, vi ville gaa tilbage med dig til dit folk!

11 Men Noomi svarede: Vender tilbage, mine døtre, hvorfor vil i gaa med mig? mon jeg endnu har sønner i mit liv, at de kunde blive eders mænd?

12 Vender tilbage, mine døtre, og gaaer; thi jeg er for gammel til at faa en mand; og dersom jeg endog sagde: Jeg har haab, ja jeg skal faa en mand i denne nat og føde ham sønner,

13 kunde i da vente paa dem, til de blev store? skulde i opholdes efter dem, saa i ikke bleve gifte! Nej, mine døtre, det er mig mere bitters end eder! thi Herrens haand ligger paa mig!

14 Men de gav sig endnu mere til at græde, og Orpa kyssede sin svigermoder, men rut hængte ved hende.

15 Men hun sagde til hende: Se, din svigerinde er vendt tilbage til sit folk og sine guder, vend du tilbage efter hende!

16 Men Rut sagde til hende: Nød mig ikke til at forlade dig og vende hjem fra dig, thi hvor du gaaer hen, vil jeg gaa, hvor du tager herberg, vil jeg blive, dit folk skal blive mit folk, og din Gud min Gud;

17 hvor du døer, vil jeg dø, og der vil jeg begraves, og Herren gjøre saa og saa imod mig, og hvad værre er, hvis andet end døden skal skille mig fra dig!

18 Da hun nu saae, at hun var fast i at ville gaa med hende, lod hun være at tale mere derom.

19 De gik altsaa begge, til de kom til Betlehem, og da de kom til Betlehem, kom hele staden i bevægelse over dem, og kvinderne sagde: Er det ikke Noomi?

20 Men hun sagde til dem: I skal ikke kalde mig Noomi, kalder mig Mara, thi den Almægtigste har gjort det saare surt for mig.

21 Rig gik jeg ud derfra, men Herren har ført mig tomhændet tilbage; hvorfor vil i da kalde mig noomi, da Herren har nedtrykt mig og den Almægtigste ladet mig blive ulykkelig! -

22 Noomi kom altsaa tilbage og hendes svigerdatter, Moabitinden Rut, var med hende, da hun vendte tilbage fra Moabs land, og de kom til Betlehem ved begyndelsen af byghøsten.