Bibelen
II. De tolv historiske bøger
4. Samuels bog
Eli og Samuel
Det 1ste kapitel
Samuel fødes
1 Der var en mand fra Namataim Zosim fra Efraims bjerg, og han hed Elkana og var en søn af Jeroham, der var en søn af Elihu, en søn af Zufs søn Tohu, en Efratit.
2 Han havde to koner, af hvilke den ene hed Anna, den anden Peninna, og Peninna havde børn, men Anna havde ingen børn.
3 Denne mand drog aar for aar op fra sin stad for at holde sin bøn og ofre til Herren, den Almægtigste, i Silo, og der var Elis to sønner, Hofni og Pinehas, præster for Herren;
4 og da Elkana engang ofrede, havde han givet sin kone Peninna og alle hendes sønner og døtre deres stykker,
5 men Anna havde han givet en dobbelt del, fordi han elskede Anna, skjøndt Herren havde lukket hendes moderliv.
6 Men hendes medbejlerinde ærgrede hende højlig for at bringe hende i harme over, at Herren havde lukket hendes moderliv.
7 Saaledes gik de tnu aar for aar; naarsomhelst hun tog op til Herrens hus, ærgrede hun hende, saa hun græd og spiste intet.
8 Da sagde hendes mand Elkana til hende: Hvorfor græder du Anna? og hvorfor vil du ikke spise? hvorfor er du saa bedrøvet i hjærtet? er jeg dig ikke bedre end ti sønner?
9 Saa stod Anna op, efterat de havde spist og drukket i Silo, og præsten Eli sad paa sin stol ved dørstolpen af Herrens bolig;
10 men hun var heftig bedrøvet i sjælen, og hun bad til Herren og græd stærkt;
11 og hun gjorde det løfte og sagde: Herre, Almægtigste! dersom du alvorlig seer til din tjenerindes nød, kommer mig ihu og glemmer ikke din tjenerinde, men giver din tjenerinde mandlig afkom, saa vil jeg give Herren ham alle hans levedage, og der skal ikke komme ragekniv paa hans hoved!
12 Da hun længe havde bedet for Herrens ansigt, lagde Eli mærke til hendes mund;
13 thi Anna talede i sit hjærte og bevægede kun sine læber, saa man ikke hørte hendes stemme, og Eli holdt hende for at være drukken.
14 Da sagde Eli til hende: Hvor længe vil du være drukken? skil dig af med din rus!
15 Men Anna tog ordet og sagde: Nej, min herre! jeg er en kvinde, som er dybt bedrøvet i aanden; vin og stærk drik har jeg ikke drukket, men jeg udøste mit hjærte for Herren!
16 du maa ikke agte din tjenerinde lige med en skarns kvinde, thi af min store kummer og sorg har jeg hidtil talet.
17 Da svarede Eli og sagde: Gaa bort med fred, og Israels Gud vil give dig, hvad du begjærede af ham!
18 Hun svarede: Lad din tjenerinde finde naade for dine øjne! Saa gik konen sin vej og spiste, og hendes ansigt var ikke længer som før. -
19 Om morgenen stode de tidlig op, holdt deres bøn for Herrens ansigt, drog tilbage og kom til deres hus i Rama; og Elkana havde omgang med sin hustru Anna, og Herren kom hende ihu;
20 og da dagene gik, blev Anna frugtsommelig og fødte en søn og kaldte hans navn Samuel, thi - sagde hun - jeg har begjæret ham af Herren.
21 Saa drog Elkana med hele sit hus op for at bringe Herren det aarlige offer og hvad han havde lovet;
22 men Anne tog ikke op med, fordi hun sagde til sin mand: Til drengen er vant fra, saa vil jeg bringe ham, for at han kan stædes for Herrens ansigt og blive der evindelig.
23 Da svarede hendes mand Elkana hende: Gjør, som dig godt synes; bliv, til du har vant ham fra, kun Herren vil stadfæste sit Ord! Konen blev da hjemme og opammede sin søn, indtil hun vænte ham fra.
24 Saa tog hun ham op med sig, da hun havde vant ham fra, og tre oxer, en efa mel og en vimpel vin, og bragte ham til Herrens hus i Silo, og drengen var ganske ung.
25 Saa slagtede de den ene oxe og bragte drengen til Eli,
26 og hun sagde: Sandelig min herre! saasandt din sjæl lever, min herre, er jeg den kvinde, som stod her for dig for at bede til Herren;
27 om denne dreng bad jeg, og Herren gav mig, hvad jeg begjærede af ham!
28 derfor har jeg ogsaa lovet ham til Herren alle de dage, han skal have, thi han er begjæret af Herren! Og han bad der til Herren.
|