Bibelen

II. De tolv historiske bøger
4. Samuels bog

Det 10de kapitel

Saul salves til konge og fremstilles for folket

1 Derpaa tog Samuel en krukke olie, gød den over hans hoved, kyssede ham og sagde: Er det ikke saa, at Herren har salvet dig til en fyrste over hans arv?

2 Naar du idag gaaer fra mig, skal du træffe to mænd ved Rakels grav paa Benjamins grændse i Zelzak, og de skal sige til dig: Æselinderne, som du gik for at søge efter, ere fundne, og se, din fader havde slaaet æselinderne af tanker men er bleven bekymret for eder og siger: Hvad skal jeg gjøre for min søn!

3 Og naar du gaaer derfra længere frem og kommer til Tabors Terebinte, saa vil da der træffe tre mænd, som drage op til Gud, til Guds hus, og den ene bærer tre kid, den anden tre brødkager og den tredje en vimpel vin;

4 og de skal hilse paa dig og give dig to brød, og dem skal du tage af deres haand.

5 Derpaa vil du komme til Guds høj, hvor Filisternes forposter ligge, og naar du kommer der til staden, vil du der træffe paa en skare profeter, som gaar ned fra h øjen med psalter, haandpauke, fløjte og Citar foran sig, og de skal profetere;

6 og Herrens Aand vil komme heftig over dig, saa du vil profetere med dem og blive til et andet menneske;

7 og naar alle disse tegn indtrække for dig, da skal du udføre hvad du lægger haand paa, thi Gud er med dig!

8 Men du skal drage foran mig ned til Gilgal, og jeg vil drage ned til dig, for at ofre brændofre o gslagte takofre: syv dage skal du vente, til jeg kommer til dig, og jeg skal lade dig vide, hvad du skal gjøre.

9 Men da han vendte sig om, for at gaa fra Samuel, gav Gud ham et andet hjærte, og alle disse tegn indtraf samme dag.

10 Da de kom derhen til højen, se, da gik en skare profeter ham imøde, og Guds Aand kom heftig over ham, saa han profeterede midt iblandt dem.

11 Da alle, som kjendte ham tilforn, saa, og se, han profeterede med profeterne, sagde den ene af folket til den anden: Hvad er det, som er foregaaet med Kis's søn, er Saul ogsaa blandt profeterne?

12 Da tog en mand derfra ordet og sagde: Ja, hvem er deres fader? Derfor blev det til et ordsprog: Er Saul ogsaa blandt profeterne?

13 Da han havde holdt op at profetere, kom han til højen,

14 og Sauls farbroder sagde til ham og hans dreng: Hvor har i været henne? Han svarede: At lede efter æselinderne; men da vi ingen saae, kom vi til Samuel.

15 Da sagde Sauls farbroder: Naa, fortæl mig da, hvad sagde Samuel til eder?

16 Saul svarede sin farbroder: Han sagde os rent ud, at æselinderne vare fundne; men det Ord, Samuel havde sagt ham om kongedømmet, fortalte han ham ikke.

17 Derpaa løod Samuel folket sammenkalde for Herren til Mispa;

18 og han sagde til Israels børn: Saaledes har Herren, Israels Gud, sagt: Jeg har ført Israel op fra Ægypten, og jeg friede eder fra Ægypternes vold; og fra alle de rigers vold, somundertrykke eder.

19 Men i har idag forskudt eders Gud, som frelste eder alle fra eders ulykker og trængsler, saa i sagde til h am: Du maa sætte en konge over os! Saa fremstiller eder nu for Herrens ansigt efter eders stammer og efter eders tusinder!

20 Og Samuel lod alle Israels stammer træde nærmere, og Benjamins stamme blev truffen.

21 Derpaa lod han Benjamins stamme træde nærmere efter dens slægter, og Matris slægt blev truffen, og saa blev Saul, en søn af Kis, og de søgte efter ham, men fandt ham ikke.

22 De spurgte da endvidere Herren, om manden endnu vilde komme derhen; og Herren svarede: Se, han har skjult sig ved tøjet!

23 De løb da og hentede ham derfra. Han stillede sig midt blandt folket, og han var et hoved højere end hele folket.

24 Da sagde Samuel til hele folket: Seer i h am, som Herren har udvalgt? Der er ingen hans lige i hele folket! men hele folket jublede og sagde: Kongen leve!

25 Derpaa talede Samuel til folket om kongedømmets rettighed, og skrev det i en bog, som han nedlagde for Herrens ansigt, Saa sendte Samuel hele folket hver til sit hus. -

26 Ogsaa Saul drog hjem til Gibea, og af hæren drog de med ham, som Gud drev dertil i deres eget hjærte.

27 Men nogle skarns folk sagde: Hvad? skal han frelse os? og de foragtede ham og bragte ham ingen gaver; men han lod, som han ikke hørte det.