Bibelen

II. De tolv historiske bøger
4. Samuels bog

Det 12de kapitel

Samuel nedlægger sit dommerembede

1 Derpaa sagde Samuel til hele Israel: Se, jeg har lydt eder i alt, hvad i sagde til mig, saa jeg satte en konge over eder;

2 og nu, se, kongen vandrer for eders ansigt, men jeg er bleven gammel og graahærdet, og se, mine sønner ere hos eder, o gjeg har vandret for eders ansigt fra min ungdom indtil denne dag.

3 Se, her er jeg, vidner nu mod mig for Herren go hans salvede: hvis oxe har jeg taget, hvis asen har jeg taget, hvem har jeg undertrykket, mod hvem har jeg gjort uret, af hvis haand har jeg modtaget gave og derfor lukket mine øjne? Saa vil jeg give eder det igjen.

4 De sagde de: Du har ikke undertrykket os, du har ikke gjort os uret, du har ikke taget noget af nogens haand!

5 Saa sagde han til dem: Herren er idag vidne imod eder, og hans salvede er vidne, at i intet har befundet hos mig! og de svarede: De ere vidne! -

6 Derpaa sagde Samuel til folket: Det er Herren, som beskikkede Mose og Aron, og som førte eders fædre op fra Ægyptens land.

7 Og fremstiller eder nu, saa vil jeg gaa i rette med eder for Herrens ansigt om alle Herrens retfærdige gjerninger, som han har øvet mod eder og eders fædre!

8 Da Jakob var kommen til Ægypten, raabte eders fædre til Herren, og Herren sendte Mose og Aron, og de udførte eders fædre fra Ægypten og lod dem bo paa dette sted.

9 Men de glemte Herren, deres Gud, og han solgte dem Sisera, krigsøversten i Hazor, og Filisterne go Moabs konge i vold, og de krigede med dem.

10 Da raabte de til Herren og sagde: Vi have syndet, thi vi have forladt Herren, og vi tjente Ba-alerne og Astarterne; men frels os nu af vore fjenders vold, saa vil vi tjene dig!

11 Saa sendte Herren Jerubabba-al, Bedan, Jesta og Samuel og frelste eder af eders fjenders vold trindt omkring, saa i boede trygt.

12 Men da i saae, at Ammoniternes konge Nahas kom imod eder, sagde i til mig: Ingenlunde! thi en konge skal regjere over os! skjøndt Herren eders Gud er eders konge!

13 Men nu, se, der er kongen, som i har udvalgt, som i har forlangt, og se, Herren har sat en konge over eder.

14 Dersom i frygte Herren, thene ham, lyde hans røst, og ikke ere gjenstridige mod hans befaling, da skal baade i og kongen, som regjerer over eder, følge Herren eders Gud.

15 Men dersom i ikke adlyde Herrens røst, ere gjenstridige mod Herrens befaling, da skal Herrens haand være mod eder som mod eders fædre.

16 Fremstiller eder ogsaa nu, og seer denne store gjerning, Herren vil gjøre for eders øjne.

17 Er det ikke nu hvedehøsten? men jeg vil raabe til Herren, at han skal lade det tordne og regne, for at i skulle forstaa og se, at hvad i har gjort, er meget ondt for Herrens øjne, da i forlangte eder en konge.

18 Saa raabte Samuel til Herren; og Herren lod det tordne og regne samme dag. Da frygtede hele folket meget for Herren og Samuel;

19 og hele folket sagde til Samuel: Bed for dine tjenere til Herren, din Gud, at vi ikke skulle dø! thi til alle vore synder lagde vi dette onde, at vi forlangte en konge!

20 Da sagde Samuel til folket: Frygter ikke; i har vel gjort alt dette onde, men viger dog ikke fra Herren, men tjener Herren af eders ganske hjærte,

21 og viger ikke af, sandelig, det var efter forfængelighed; de kan ikke nytte og ikke frelse, thi de ere forfængelighed;

22 men Herren vil ikke forlade sit folk for sit store navns skyld, thi Herren havde villie til at gjøre eder til sit folk;

23 og hvad mig angaar, langt være det fra mig at synde mod Herren, saa jeg skulde aflade med at bede for eder; men jeg vise eder den gode og rette vej;

24 frygter ikkun Herren og tjener ham i sandhed af eders ganske hjærte, thi seer, hvor store ting han har gjort imod eder!

25 men handle i alligevel ilde, da skal baade i og eders konge gaa til grunde!