Bibelen

II. De tolv historiske bøger
4. Samuels bog

Det 18de kapitel

Jonatans kjærlighed til David. Saul misunder David. David faar Mikal til ægte

1 Da han havde udtalt med Saul, og Jonatans sjæl var forbundet med Davids sjæl, og Jonatan elskede ham som sin egen sjæl,

2 tog Saul ham samme dag og tillod ham ikke at vende tilbage til sin faders hus,

3 og Jonatan og David sluttede en pagt, fordi han elskede ham som sin sjæl;

4 og Jonatan tog sin kappe af, som han havde paa, og gav David den og sine klæder, ja sit sværd, sin bue og sit bælte.

5 David drog ud, og overalt, hvor Saul sendte ham, handlede han klogelig, og Saul satte ham over krigsfolkene, og det behagede hele folket, og ogsaa Sauls tjenere.

6 Men da de kom, efterat David var vendt tilbage fra at slaa Filisterne, og kvinderne af alle Israels stæder drog ud med sang og Dands for at møde kong Saul med haandpauker, frydesang og giger,

7 og de dandsende kvinder sang vexelsange og sagde: Saul sine tusinder slog, men David sine titusinder,

8 saa blev Saul meget vred og det stod ham meget ilde an, og han sagde: David tillagde de ti tusinde og mig tillagde de tusinde, og hvad mere er, kongeriget bliver visseligen hans!

9 og Saul saae fra den dag og altid siden skjænt til David. -

10 Næste dag kom den onde aand fra Gud over Saul og han rasede i sit hus, men David slog strængene med sin haand, som han daglig plejede, og Saul havde et spyd i sin haand.

11 Og Saul kastede spydet og sagde: Jeg vil fæste David til væggen, men David drejede to gange af for hamj.

12 Saa frygtede Saul for David; thi Herren havde været med ham, men fra Saul var han vegen;

13 og Saul fjernede ham fra sig og satte ham til høvding over tusinde, og han drog ud og ind for folket;

14 og David handlede klogt paa alle sine veje, og Herren var med ham,

15 og da Saul saae, at han handlede meget klogt, gruede han for ham;

16 men hele Israel og Juda elskede David, fordi han drog ud og ind for dem.

17 Men Saul sagde til David: Se, min ældste datter Merab, hende vil jeg give dig til ægte, kun du være mig en brav mand og kjæmpe Herrens kampe! men Saul tænkte: Jeg vil ikke lægge min haand paa ham, men lad Filisterne lægge haand paa ham!

18 Men David svarede Saul: Hvad er jeg, og hvad er mit liv og min faders slægt i Israel, at jeg skulde blive kongens sivgersøn? -

19 Men dengang Sauls datter Berab skulde gives David, blev hun given Meholatiten Adriel til hustru.

20 Men Sauls datter Mikal elskede David, og man meldte Saul det, og det stod ham an.

21 Saul sagde nemlig: Jeg vil give ham hende, og hun skal blive ham til en snare, og Filisternes haand skal komme over ham; men til David sagde Saul: Ved den anden skal du idag blive besvogret med mig;

22 og Saul befalede sine tjenere, at de hemmelig skulde tale til David og sige: Se, kongen finder behag i dig, og alle hans tjenere elske dig, bliv nu besvogret med kongen!

23 Sauls tjenere talede da dette for Davids øren, men David sagde til dem: Agte i det for en ringe ting at blive besvogret med kongen? og jeg er en fattig og uanset mand!

24 Sauls tjenere meldte ham da og sagde: Saaledes talede David.

25 Men Saul sagde: Saaledes skal i sige til David: Kongen har ikke lyst til anden morgengave end forhuden af 100 Filister, for at tage hævn over kongens fjender - Saul tænkte nemlig paa at lade David falde for Filisternes haand. -

26 Hans tjenere meldte da David dette, og det stod David an at blive besvogret med kongen, og bryllupsdagene vare endnu ikke omme.

27 Altsaa gjorde David sig rede, drog ud med sine mænd, slog 200 Filister, og David bragte deres forhud, og de fornøjede kongen, saa hankunde blive kongens svigersøn, og Saul gav ham sin datter Mikal til ægte.

28 Men da Saul saae og erfarede, at Herren var med David, og at Sauls datter Mikal, elskede ham,

29 frygtede Saul endnu mere for David, og Saul blev Davids fjende alle sine dage.

30 Men Filisternes fyrster rykkede ud, og det skete, naar de drog ud, at David handlede klogere end alle Sauls tjenere, og hans navn blev meget dyrebart.