Bibelen

II. De tolv historiske bøger
4. Samuels bog

Det 22de kapitel

Saul lader præsterne i Nob myrde

1 David gik derfra og reddede sig til hulen Adullam, og hans broder og hele hans faders hus hørte det og drog derned til ham;

2 og der flokkedes om ham alle, som vare i trang og gjæld og bedrøvede i sjælen, og han var deres høvding, og der var henved 400 mand hos ham.

3 Derfra drog David til Mispe i Moab og sagde til Moabs konge: Lad min fader og moder drage ud hos eder, indtil jeg erfarer, hvad Gud vil gjøre med mig;

4 og han førte dem for Moabs konge, og de blev hos ham, saa længe David var i bjergfæstningen.

5 Men profeten Gad sagde til David: Du skal ikke blive i bjergfæstningen, men du skal drage ind i Juda land. Saa gik David og kom ind i Harets skov.

6 Saul hørte, at David og de mænd, som vare hos ham, vare blevne kjendte, og Saul sad i Gibea under et Tamarisketræ paa et ophøjet sted: sit spyd havde han i haanden, og alle hans tjenere stode hos ham.

7 Da sagde Saul til sine tjenere, som stode hos ham: Hører dog i Benjaminiter! mon den Isaj søn ogsaa vil give eder alle agre og vingaarde, og sætte eder alle til høvdinger for tusinder og høvdinger for hundreder?

8 thi i har alle sammensvoret eder imod mig, og der har ingen aabenbaret mig noget, siden min søn sluttede pagt med Isaj søn; der er nogen af eder, som det krænker for min skyld, at han aabenbarer noget for mig; thi min søn har rejst min tjener mod mig til at eftertræde mig, som det nu skeer.

9 Da tog Edomiteren Doeg, som var sat over Sauls tjenere, ordet og sagde: Jeg saae Isaj søn komme til Nob til Akimelek, Akitobs søn,

10 og han adspurgte Herren for ham, gav ham fødemidler, og Filisteren Goliats sværd gav han ham.

11 Saa sendte kongen bud for at indkalde præsten Akimelek, Akitobs søn og hele hans faders hus, præsterne i Nob, og de kom alle for kongen.

12 Da sagde Saul: Hør dog, Ekitobs søn! Han svarede: Her er jeg, min herre!

13 Men Saul sagde til ham: Hvorfor har du og Isaj søn sammensvoret eder mod mig, da du gav ham brød og sværd og adspurgte Gud for ham, for at han kunde rejse sig mod mig til at efterstræbe mig, som det nu sker! -

14 Da svarede Akimelek kongen og sagde: Hvem er trofast blandt alle dine tjenere som David? og han er kongens svigersøn, har adgang til dit hemmelige raad og er hædret i dit hus!

15 Mon jeg den dag første gang har adspurgt Gud for ham? det være langt fra! kongen maa ikke lægge sin tjener eller hele min faders hus denne sag til last; thi din tjener har ikke vidst lidet eller meget af denne hele sag!

16 Men kongen sagde: Du skal miste dit liv, Akimelek, baade du og hele din faders hus!

17 og Kongen bød Drabanterne, som stode hos ham: Omringer og dræber Herrens præster; thi deres haand er og med David, og de har vidst, at han flygtede, men aabenbarede mig det ikke; men kongens tjenere vilde ikke udrække deres haand for at falde over Herrens præster.

18 Saa sagde kongen til Doeg: Omring og fald over præsterne! og Edomiten Doeg omringede og overfaldt præsterne og dræbte denne dag 85 mand, som bar linnedhageler;

19 og han slog præsternes stad Nob med skarpe sværd, baade mænd og kvinder, spæde og diende, oxer, æsler og faar med skarpe sværd. -

20 Men en søn af Akimelek, Akitobs søn, som hed Abjatar reddede sig og flygtede efter David;

21 og Abjatar fortalte David, at Saul havde dræbt Herrens præster.

22 Da sagde David til Abjatar: Jeg vidste samme dag, da Edomiten Doeg var der, at han sikkert vilde melde det til Saul; jeg har været aarsag til, hvad der er skeet mod alle sjæle af din faders hus.

23 Bliv hos mig, frygt ikke! hver som staaer mig efter livet, vil staa dig efter livet; men hos mig skal du være i sikkerhed.