Bibelen

II. De tolv historiske bøger
4. Samuels bog

Det 26de kapitel

David sparer anden gang Sauls liv

1 Derpaa kom Filisterne til Gibea til Saul og sagde: Holder David sig ikke skjult paa Hakilas høj ved siden af heden?

2 Saa rejste Saul sig og drog til ørken Zik, og der var 3000 udvalgte mænd af Israel med ham, for at søge David i ørken Zik;

3 og Saul slog sin lejr paa Hakilas høj, som er ved siden af heden, ved vejen, men David opholdt sig i ørken og saae, at Saul var kommen efter ham til ørken.

4 Og David udsendte spejdere og fik at vide, at Saul tilvisse var kommen.

5 David rejste sig da og kom til det sted, hvor Saul havde slaaet lejr, og David saae stedet, hvor Saul laa og Abner, Ners søn, høvedsmanden for hans hær. Saul laa nemlig i vognborgen, og folket havde lejret sig omkring ham.

6 Da tog David ordet og sagde til Hetiten Abimelek og Abisaj, Zerujas søn, som var broder til Joab: Hvem vil gaa ned med mig til Saul i lejren? og Abisaj sagde: Jeg vil gaa med dig.

7 Saa kom David og Abisaj til folket om natten, og se, Saul laa og sov i vognborgen, og hans spyd var fæstet i jorden ved hans hovedgjærde, og Abner og folket laa omkring ham.

8 Da sagde Abisaj til David: Gud har idag givet din fjende i din haand, og nu, lad mig engang fæste ham med spydet til jorden, saa jeg ikke behøver at gjøre det anden gang.

9 Men David sagde til Abisaj: Du maa ikke dræbe ham; thi hvem lægger sin haand paa Herrens salvede og bliver ustraffet?

10 og David sagde endvidere: Saasandt Herren lever, hvis Herren ikke slaaer ham, eller hans dag kommer, saa han døer, eller han drager i krig og omkommer,

11 lade Herren det være langt fra mig, at jeg skulde lægge min haand paa Herrens salvede! Men nu, tag spydet, som staaer ved hans hovedgjærde, og vandkrukken og lad os gaa.

12 Saa tog David spydet og vandkrukken fra Sauls hovedgjærde, og de gik deres vej, og der var ingen, som saae dem, ingen som vidste det og ingen som vaagnede, for de sov allesammen; thi en dyb søvn fra Herren var falden over dem.

13 Da David var kommen over paa den anden side og stod langt borte paa toppen af bjerget, og der var et stort stykke imellem dem,

14 raabte David til folket og til Abner, Ners søn, og sagde: Svarer du ikke Abner? da svarede Abner: Hvem er du, som raaber til kongen?

15 Men David sagde til Abner: Er du ikke en mand, og hvem er som du i Israel? men hvorfor har du ikke bevogtet din mægtige herre, kongen; thi der kom en af folket for at dræbe kongen, din mægtige herre.

16 Det er ikke godt, hvad du har gjort, saasandt Herren lever! thi i ere dødsens børn, fordi i ikke har bevogtet eders mægtige herre, Herrens salvede, og se nu, hvor er kongens spyd og vandkrukken ved hans hovedgjærde?

17 Da kjendte Saul Davids røst og sagde: Er det din røst, min søn David? og David sagde: Det er min røst, min herre konge!

18 og han sagde endvidere: Hvorfor forfølger min herre dog sin tjener? thi hvad har jeg gjort, og hvad ondt er der i min haand?

19 og nu høre dog min herre konge sin tjeners ord: Dersom Herren har tilskyndet dig imod mig, saa lade man et madoffre dufte; men er det menneskers børn, da være de forbandede for Herrens ansigt; thi de har paa denne dag uddrevet mig, saa jeg ikke kan slutte mig til Herrens arv, som om de vilde sige: Gaa bort og tjen andre guder!

20 Men nu, lad mit blod ikke styrte paa jorden for Herrens ansigt; thi Israels konge er udgangen for at søge en loppe, som man jager en agerhøne paa bjergene. -

21 Da sagde Saul: Jeg har syndet! kom tilbage, min søn David! thi jeg vil ikke mere gjøre dig ondt, fordi mit liv paa denne dag var dyrebart for dine øjne! se, jeg har handlet daarligt og er faret meget vild. -

22 Da tog David ordet og sagde: Her er kongen spyd; lad en af de unge karle komme over og hente det.

23 Men Herren vil lønne den mands retfærdighed og troskab, i hvis haand Herren idag havde givet dig; men jeg ville ikke lægge min haand paa Herrens salvede;

24 og se, ligesom dit liv paa denne dag var agtet højr i mine øjne, saaledes vil mit liv blive agtet højt i Herrens øjne, og han vil fri mig fra al trængsel! -

25 Da sagde Saul til David: Velsignet være du, min søn David! ja, du vil gjøre det, og du vil ogsaa faa magt dertil! - Saa gik David sin vej og Saul vendte tilbage til sit sted.

1 Samuels bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31