Bibelen
II. De tolv historiske bøger
4. Samuels bog
Det 28de kapitel
Saul hos troldkvinden i Endor
1 Paa den tid samlede Filisterne deres lejre til en hær for at kjæmpe mod Israel, olg Akis sagde til David: Du maa vide, at du skal drage i lejren med mig, du og dine mænd.
2 David svarede Akis: Derfor skal du ogsaa erfare, hvad din tjener vil gjøre; og Akis sagde til David: Derfor vil jeg ogsaa sætte dig til at vogte mit hoved alle dage.
3 Samuel var død go hele Israel sørgede over ham og jordede ham i hans stad Rama, og Saul havde udryddet Manere og sandsigere af landet. -
4 Filisterne samlede sig altsaa og kom og sloge lejr i Sunem, og Saul samlede hele Israel, og de lejrede sig i Gilboa.
5 Da Saul saae Filisternes lejr, blev han bange, og hans hjærte blev meget forfærdet,
6 og Saul adspurgte Herren, men Herren svarede ham ikke, hverken i drømme, eller ved "lyset" eller ved profeterne.
7 Da sagde Saul til sine tjenere: Opsøger mig en kvinde, som kan mane, for at jeg kan gaa til hende og spørge hende; og hans tjenere sagde: Se, i Endor er der en kvinde, som kan mane.
8 Saul gjorde sig da ukjendelig, tog andre klæder paa og gik med to mænd, og de kom til kvinden om natten, og han sagde: Kjære, spaa mig ved en aand, og opman mig ham, som jeg siger til dig.
9 Men kvinden sagde til ham: Se, du veed, hvad Saul har gjort, at han har udryddet manere og sandsigere af landet, og hvorfor vil du da sætte en snare for min sjæl til at slaa mig ihjel?
10 Men Saul svor hende til ved Herren og sagde: Saasandt Herren lever, skal denne gjerning ikke regnes dig til brøde.
11 Kvinden sagde da: Hvem skal jeg opmane for dig? og han svarede: Du skal mane mig Samuiel op.
12 Da kvinden saae Samuel, raabte hun med høj røst og sagde til Saul: Hvorfor har du bedraget mig, du er Saul!
13 Kongen sagde til hende: Frygt ikke! men hvad seer du? og kvinden sagde til Saul: Jeg seer en Gud opstige af jorden.
14 Han sagde til hende: Hvordan seer han ud? Hun svarede: En gammel mand stiger op, og han er svøbt i en kappe. Da forstod Saul, at det var Samuel, og han bøjede sit ansigt ned mod jorden og kastede sig ned. -
15 Da sagde Samuel til Saul: Hvorfor har du gjort mig uro ved at lade mig stige op? Saul svarede: Jeg er saare angest, Filisterne føre krig imod mig, Gud er vegen fra mig, og han svarer mig ikke mere, hverken ved profeter eller ved drømme, og jeg kaldte dig, for at du skulde lade mig vide, hvad jeg skal gøre.
16 Men Samuel sagde: Hvorfor spørger du mig, naar Herren er vegen fra dig og bleven din fjende?
17 Herren gjorde, som han har talet ved mig, Herren rev riget af din haand og gav det til David, din næste;
18 efterdi du ikke adlød Herrens røst og ikke udførte hans strænge vrede paa Amalek, derfor har Herren gjort denne gjerning mod dig paa denne dag;
19 og Herren vil ogsaa give Israel tilligemed dig i Filisternes haand, og i morgen skal du og dine sønner være hos mig; ja Israels lejr vil Herren give i Filisternes vold.
20 Da faldt Saul hastig ned, saa lang han var, til jorden, og han frygtede saare for Samuels ord, og han havde heller ingen kræfter, thi han havde ikke nydt noget hele dagen og hele natten. -
21 Saa gik kvinden ind til Saul, og da hun saae, han var meget forfærdet, sagde hun til ham: Se, din tjenerinde adlød dit ord, og jeg tog mit liv i min haand og lød de ord, som du talede til mig.
22 Saa adlyd du nu ogsaa din tjenerinde, kjære, og jeg vil sætte en bid brød for dig, o gdu skal spise, for at du kan faa kræfter, og saa kan du give dig paa vejen,
23 men han vægrede sig og sagde: Jeg vil ikke spise, men hans tjenere og kvinden nødte ham, og han adlød dem. Han rejste sig da fra jorden og satte sig paa sengen.
24 Men kvinden havde en fedekalv i huset, og hun skyndte sig og slagtede den, og han tog hvedemel, æltede det og bagede usyrede kager,
25 og hun bar det frem for Saul o ghans tjenere, og de spiste. Derpaa rejste de sig og gik bort samme nat.
|