Bibelen

II. De tolv historiske bøger
4. Samuels bog

Det 3dje kapitel

Samuels præstekald

1 Drengen Samuel tjente Herren for Elis ansigt; men Herrens Ord var dyrt i de samme dage, og ingen syner brød frem.

2 Samme dag laa Eli paa sit sted og hans øjne begyndte at blive svage, saa han kunde ikke se;

3 men Guds lampe var endnu ikke slukt, og Samuel havde lagt sig i Herens bolig, hvor Guds ark var.

4 Da kaldte Herren paa Samuel, og han sagde: Se, her er jeg!

5 og han løb til Eli og sagde: her er jeg, thi du kaldte paa mig. Men han sagde: Jeg har ikke kaldt, gaa tilbage og læg dig! Saa gik han hen og lagde sig.

6 Men Herren blev ved at kalde paa Samuel igjen, og Samuel stod op, gik til Eli og sagde: Se, her er jeg, thi du kaldte paa mig. Men han sagde: Jeg har ikke kaldt, min søn, gaa tilbage oglæg dig!

7 Men Samuel forstod endnu ikke Herren, og Herrens Ord var endnu ikke aabenbaret ham.

8 Saa blev Herren ved at kalde tredje gang paa Samuel, og han stod op og gik til Eli og sagde: Se, her er jeg, thi du kaldte paa mig. Da indsaae Eli, at Herren kaldte ad drengen;

9 og Eli sagde til Samuel: Gaa og læg dig; men dersom han skulde kalde paa dig, skal du sige: Tal, o Herre, thi din tjener hører. Saa gik Samuel og lagde sig paa sit sted;

10 men Herren kom, stillede sig hen og kaldte som de forrige gange: Samuel, Samuel! og Samuel sagde: Tal, thi din tjener hører! -

11 Da sagde Herren til Samuel: Se, jeg vil gjøre noget i Israel, og hvem der hører det, for begge hans øren vil det ringe;

12 paa denne dag vil jeg stadfæste paa Eli alt, hvad jeg har talet mod hans hus fra først til sidst;

13 thi jeg har givet ham tilkjende, at jeg vil dømme hans hus evindelig for den misgjerning, at han havde erfaret, at hans sønner førte forbandelse over sig, og han saae ikke engang surt til dem.

14 Derfor har jeg svoret over Elis hus, at Elis huses misgjerning skal ikke vorde sonet med slagtoffer eller madoffer evindelig. -

15 Saa lagde Samuel sig til om morgenen, og han lukkede dørene op til Guds hus; men Samuel frygtede for at fortælle dette syn til Eli.

16 Men Eli kaldte paa Samuel, og sagde: Min søn Samuel! og han svarede: Se, her er jeg!

17 Og han sagde: Hvad var det for et Ord, som han talede til dig? du maa ikke dølge det for mig, kjære! Gud gjøre saa og saa og hvad værre er mod dig, hvis du dølger mig det mindste af alle de Ord, han har talet til dig!

18 Saa fortalte Samuel ham alle disse Ord og dulgte intet for ham; og Eli sagde: Han er Herren, han gjøre, hvad godt er i hans øjne. -

19 Samuel voxede og Herren var med ham, og han lod intet af alle sine Ord falde magtesløse til jorden;

20 og hele Israel fra Dan til Bersaba fik at vide, at Samuel var betroet til at være en profet for Herren. -

21 Og Herren blev ved at lade sig tilsyne i Silo, thi Herren havde aabenbaret sig for Samuel i Silo i Herrens Ord.