Bibelen

II. De tolv historiske bøger
4. Samuels bog

Det 30de kapitel

David slaaer Amalekiterne, som havde udplyndret Ziklag

1 Da David og hans mænd tredje dag kom til Ziklag, vare Amalekiterne faldne ind i Sydlandet og i Ziklag; og Ziklag havde de slaaet og brændt af,

2 og kvinderne, som var der, havde de ført i fangenskab, baade store og smaa, men de havde ikke dræbt en mand, men havde ført dem bort og vare gaaede deres vej.

3 Da David og hans mænd kom til staden, og se, den var afbrændt, og deres koner, sønner og døtre vare førte i fangenskab,

4 opløftede David og folket, som var hos ham, deres røst og græd, indtil de ikke kunde mere.

5 Ogsaa Davids to hustruer Jisreelitinden Akinoam og Abigail, Karmeliten Rabals hustru, vare bortførte i fangenskab.

6 Men David blev meget ængstet, thi folket talede om at stene ham, fordi hele folket var meget bedrøvet for deres sønner og døtre; dog styrkede David sig i Herren, sin Gud. -

7 David sagde til præsten Abjatar, Akimeleks søn: Bær hagelen frem! og Abjatar bar hagelen frem til David.

8 Saa adspurgte David Herren og sagde: Skal jeg sætte efter denne hær, kan jeg naa den? og han svarede: Sæt efter den; thi du skal visselig naa den og sikkert skaffe redning!

9 Saa gik David og de 600 mand, han havde med sig, og de kom til Besors bæk, og der bleve de øvrige staaende.

10 Men David satte efter dem med 400 mand, de 200 mand, som vare for udmattede til at gaa over Besors bæk, bleve nemlig staaende.

11 De fandt en ægyptisk mand paa marken, og ham bragte de til David, og de gav ham brød, og han spiste, og de gav ham vand at drikke;

12 de gav ham ogsaa et stykke af en figenkage og to klaser rosiner, og han spiste og han kom til live igjen, thi han havde hverken spist brød eller drukket vand i tre dage og tre nætter.

13 David sagde til ham: Hvem hører du til? og hvorfra er du? Han sagde: Jeg er en ung Ægypter, en Amalekits tjener, og min herre forlod mig, fordi jeg blev syg idag tre dage siden.

14 Vi havde gjort indfald sønder paa mod Kreterne og hvad der hører til Juda, og sønder fra mod Kaleb, og Ziklag havde vi brændt af.

15 Da sagde David til ham: Vil du føre mig ned til denne hær? Han svarede: Tilsværg mig ved Gud, at du ikke vil slaa mig ihjel eller udlevere mig til min herre, saa vil jeg føre dig ned til denne hær.

16 Saa førte han ham derned, og se, de vare udspredte i hele landet, de spiste og drak og holdt højtid over alt det store bytte, som de havde taget og Filisternes og af Judas land;

17 og David slog dem fra tusmørket indtil anden dags aften, og der blev ikke en mand tilbage af dem uden 400 unge karle, som red paa kamelerne og flygtede;

18 og David redede alt, hvad Amalekiterne havde taget, og sine to hustruer fik David ogsaa redede,

19 og der savnedes af dem hverken lille eller stor, hverken sønner eller døtre eller godset, eller alt, hvad de havde taget med sig; David havde taget det altsammen tilbage;

20 David tog ogsaa alle faar og oxer, og de drev dem foran deres kvæg og sagde: Det er Davids bytte.

21 Da David kom til de 200 mænd, som havde været for udmattede til at følge ham, og som de havde ladet tilbage ved Besors bæk, gik de David og folket, som var med ham, imøde, og David nærmede sig folket og hilsede dem venlig;

22 men da tog alle de onde og skarns folk blandt de mænd, som vare dragne med David, ordet og sagde: Fordi de ikke drog med os, skal man intet give dem af byttet, som vi har reddet, uden hver mand sin kone og sine børn, dem kan de føre bort og gaa.

23 Men David sagde: I maa ikke gjøre saaledes, mine brødre, med hvad Herren har givet os og bevaret os og givet denne hær, som var kommen over os, i vor haand;

24 og hvem skulde adlyde eder i dette stykke; thi som dens lod bliver, der drog i krigen skal ogsaa hans lod være, som blev ved tøjet, de skal dele lige.

25 Og fra den tid og siden efter blev det saaledes; han gjorde det nemlig til en sat ret og lov i Israel indtil denne dag.

26 Da David kom til Ziklag, tilsendte han sine venner, de ældste i Juda, en del af byttet o glod sige: Se, det er en velsignelse til eder af Herrens fjenders bytte,

27 nemlig til dem i Betel, Ramot i Sydlandet, Jeter,

28 Aroer, Sifmot, Estemoa,

29 Rakal, Jerakmeliternes, Keniternes stæder,

30 Horma, Korasan, Atak,

31 Hebron og alle de steder, hvor David havde vandret med sine mænd.