Bibelen

II. De tolv historiske bøger
4. Samuels bog

Det 9de kapitel

Saul bliver Samuels gjæst

1 Der var en mand af Benhamin, som hed Kis; han var en søn af Abiel, Zerors søn, der var en søn af Bekorat, Afias søn, som var en søn af en Benjaminit, og han var en dygtig krigsmand.

2 Han havde en søn, som hed Saul, der var ung og smuk, og der var ingen af Israels børn smukkere end han, og han var et hoved højere end alle folket.

3 Nogle æselinder, som tilhørte Sauls fader Kis, vare blevne borte, og Kis sagde til sin søn Saul, tag en af drengene med dig, gjør dig færdig og gaa for at søge efter æselinderne.

4 Han gik da over Efraims bjerg, og over Salisas land, men de fandt dem ikke; de drog gjennem landet Sagalim, men der var ingen; saa gik han gjennem Benjamins land, men de fandt dem ikke.

5 Da de kom til landet Zuf, sagde Saul til sin dreng, han havde med: Lad os gaa tilbage, at min fader ikke lader være at tænke paa æselinderne og bliver b ekymret for os.

5 Men han svarede ham: Se, kjære, der er en Guds mand i denne stad; han er en æret mand; alt hvad han siger, indtræffer visselig; lad os nu gaa derhen, maaske han kan sige os noget om den rejse, vi ere paa.

7 Da sagde Saul til sin dreng: Men se, om vi gaa, hvad skal vi da bringe manden`thi brødet er gaaet med af vore poser, og vi har ingen gave at bringe den Guds mand! hvad har vi med os?

8 Men drengen blev ved at svare Saul og sagde: Se, jeg har en kvart sølvsekel hos mig, naar han forklarer os vor vej. -

9 I gamle dage udtrykte man sig saaledes i Israel, naar man gik for at udspørge Gud: Kom, lad os gaa til "seeren"; thi hanm, som man nu kalder en profet, kaldte man i gamle dage "seeren". -

10 Da sagde Saul til sin dreng: Det forslag er godt, velan, lad os gaa, og de gik til staden, hvor den Guds mand var.

11 Da de gik op ad opgangen til staden, traf de nogle piger, som gik ud for at øse vand, og de sagde til dem: Mon seeren er her?

12 De svarede: Se, har er der, foran dig; men skynd dig nu, thi han er idag kommen til staden, fordi folket idag har en ofring paa højen;

13 naar i komme ind i staden, kunne i saaledes træffe ham, førend han tager til højen for at holde maaltid, thi folket holder ikke maaltid, før han kommer; thi han skal velsigne offeret, og derpaa holde de indbudte maaltid; men gaaer nu derop, thi just idag kan i træffe ham.

14 De gik da op i staden og kom midt ind i byen, og se, Samuel gik dem imøde for at tage op paa højen. -

15 Men dagen før Saul kom, havde Herren aabenbaret for Saumels øren og sagt:

16 Ved denne tid vil jeg i morgen sende dig en mand fra Benjamins land, og ham skal du salve til en fyrste over mit folk Israel, og han skal frelse mit folk af Filisternes vold; thi jeg har seet til mig folk, thi deres raab er kommet til mig.

17 Da Samuel saae Saul, vidnede Herren for ham: Se, han er manden, som jeg talede til dig om, han skal herske over mit folk!

18 Men Saul, traadte hen til Samuel midt i porten og sagde: Siig mig kjære, hvor seeren boer.

19 Samuel svarede Saul: Jeg er seeren, tag op med mig paa højen og i skal spise med mig idag, saa vil jeg i morgen lade dig drage bort, og jeg vil forkynde dig alt, hvad der er i dit hjærte;

20 men hvad de æselinder angaaer, som blev borte for dig for tre dage siden, da skal du ikke bekymre dig for dem; thi de ere fundne; men til hvem staaer Israels forlængsel? mon ikk etil dig og din faders hus?

21 Da svarede Saul: Er jeg ikke en Benjaminit af den midste af Israels stammer, og min slægt er den mindste af alle Benjamins stammes slægter; hvorfor taler du da saaledes til mig?

22 Saa tog Samuel Saul og hans dreng med sig og førte dem op i spisesalen, og han gav dem plads øverst blandt de budne, som omtrent vare 30 mænd.

23 Derpaa sagde Samuel til skafferen: Fly mig det stykke, som jeg gav dig, og som jeg sagde til dig om: Læg det til side.

24 Saa tog skafferen boven og hvad der var paa den. Han lagde den da for Saul og sagde: Se det er tilovers, læg det for dig og spis; thi det er just gjemt til dig til denne tid, da jeg indbød folket. Saa spiste Saul denne dag med Samuel.

25 Derpaa gik de ned fra højen til staden, og han talede med Saul paa taget.

26 De rejste sig tidlig, og som morgen røden stod op, kaldte Samuel Saul op paa taget og sagde: Gjør dig færdig, saa vil jeg ledsage dig bort. Saa gjorde Saul sig færdig, og de gik begge to, han og Samuel, udenfor.

27 Da de gik ned ad vejen ved enden af staden, sagde Samuel til Saul: Siig til drengen, at han skal gaa foran os! - saa gik han foran - men staa du nu stille, saa vil jeg lade dig høre, hvad Gud har sagt.