Bibelen

II. De tolv historiske bøger
5. Samuels bog

David som konge

Det 1ste kapitel

David lader Sauls foregivne morder dræbe. Hans klagesang over Saul og Jonatan

1 Da David efter Sauls død var kommen tilbage fra at slaa Amalekiterne, blev han to dage i Ziklag;

2 og paa den tredje dag, se, da kom der en mand fra Sauls lejr; han havde sønderrevne klæder og jord paa sit hoved, og da han kom til David, faldt han til jorden og nedkastede sig for ham.

3 Da sagde David til ham: Hvorfra kommer du? og han svarede ham: Jeg har reddet mig fra Israels lejr.

4 Og David sagde til ham: Hvad er der da skeet, kjære, forklar mig det! og han sagde: Folket er flygtet af slaget, mange ere faldne og døde af folket, og ogsaa Saul og hans søn Jonatan ere døde.

5 Da sagde David til den unge karl, som fortalte ham det: Hvoraf veed du, at Saul og hans søn Jonatan ere døde?

6 Men den unge karl, som fortalte ham det, sagde: Det traf sig just, at jeg kom paa Gilboas bjerg, og se, Saul støttede sig paa sit spyd og se, vogne og ryttere trængte ind paa ham;

7 og han vendte sig om, saae mig og kaldte ad mig, og jeg svarede: Her er jeg; 8 og han sagde til mig: Hvem er du? og jeg svarede ham: Jeg er en Amalekit;

9 og han sagde til mig: Kjære, hjælp paa mig og dræb mig; thi krampen har betaget mig, skjøndt jeg endnu har livet i mig;

10 og jeg hjalp da paa ham og dræbte ham, thi jeg indsaae, at han kunde ikke leve efter sit fald; men kronen, som han havde paa sit hoved og armsmykket, han havde paa sin arm, tog jeg og bragte dem hid til min herre.

11 Da tog David fat i sine klæder og sønderrev dem, og saa gjorde alle de mænd, som vare hos ham,

12 og de sørgede og græd og fastede til aften over Saul og hans søn Jonatan, over Herrens folk og Israels hus, fordi de vare faldne for sværdet. -

13 Men David sagde til den unge karl, som havde fortalt ham det: Hvorfra er du? og han svarede: Jeg er en søn af en fremmed mand, en Amalekit;

14 og David sagde endvidere; Hvorledes frygtede du ikke for at udrække din haand til at dræbe Herrens salvede!

15 og David kaldte en af sine svende og sagde: Frem, fald over ham! og han slog ham, saa han døde;

16 og David sagde til ham: Dit blod være over dit hoved, thi din mund har vidnet imod dig, da du sagde: Jeg har dræbt Herrens salvede.

17 David sang denne klagesang over Saul og Jonatan hans søn;

18 og han bød at lære Judas sønner denne "bue." Den staar skrevet i den oprigtiges bog.

19 O, Israels pryd! Paa dine høje ligger han gjennemboret! hvorledes? ere heltene faldne!

20 Fortæller det ikke i Gat, melder ej det glade budskab paa Askalons gader, for at Filisternes døtre ikke skal glæde sig, de uomskaarnes døtre fryde sig!

21 I høje ved Gilboa! ej dug, ej regn falde paa eder, ej findes marker og hævofre; thi der blev heltenes skjold besmittet, og Sauls skjold, som var han ikke med olien salvet!

22 Jonatans bue slog ikke tilbage uden de slagnes blod og heltenes fedme, og Sauls sværd kom ej tomt tilbage.

23 Saul og Jonatan! de elskelige og huldsalige i deres liv, de i deres død ej skiltes ad; de vare hurtigere end ørne, stærkere end løver.

24 Israels døtre! græder for Saul! han klædte eder i skarlagen med ynde, han fæstede gyldensmykke paa eders klædebon.

25 Hvorledes ere de faldne, de helte, midt i slaget, Jonatan gjennemboret paa dine høje!

26 Det smerter mig for dig Jonatan, min broder, du var mig saare livsalig; din kjærlighed til mig var dybere end kvindens.

27 Hvorledes? de ere faldne, de helte, omkomne, de kampbaarne!