Bibelen

II. De tolv historiske bøger
5. Samuels bog

David som konge

Det 12te kapitel

David og Natan

1 Herren sendte Natan til David, og han gik ind til ham og sagde til ham: Der var to mænd i samme by, den ene var rig, den anden fattig.

2 Den rige havde overmaade mange faar og oxer,

3 men den fattige havde intet uden et eneste faar, som han havde kjøbt og ladet leve, og det var voxet til med hans børn, det aad af hans stykke brød, drak af hans bæger, laa i hans skjød og var som en datter.

4 Men der kom en rejsende til den rige mand, og han nænte ikke at tage af sine faar eller oxer for at lave en ret til den vejfarende mand, som var kommen til ham; men han tog den fattige mands faar og lavede det til for den mand, som var kommen til ham. -

5 Da blev David meget vred paa manden og sagde til Natan: Saasandt Herren lever! den mand, som gjorde dette, er dødsens!

6 Faaret skal han betale firefold, fordi han gjorde denne gjerning, og fordi han ikke havde medlidenhed. -

7 Da sagde Natan til David: Du er manden! Saa siger Herren, Israels Gud: Jeg salvede dig til konge over Israel og friede dig af Sauls haand

8 og gav dig din herres hus og din herres hustruer i dn favn og gav dig Israels og Judas hus, og var det for lidet, vilde jeg have lagt det og det til.

9 Hvorfor har du foragtet Herrens Ord ved at gjøre, hvad der var ondt i hans øjne? Hetiten Uria har du slaaet ihjel med sværdet, hans hustru har du taget til ægte, men ham dræbte du med Ammoniternes sværd!

10 og nu skal sværdet ikke vige fra dit hus evindelig, fordi du foragtede mig og tog Hetiten Urias hustru til din hustru.

11 Saa siger Herren: Se, jeg rejser en ulykke over dig af dit eget hus, og jeg vil tage dine hustruer for dine øjne og give din næste, og han skal lægge sig hos dine hustruer for solens øjne.

12 Thi du gjorde det i skjul, men jeg vil gjøre dette for hele Israels og for solens øjne. -

13 Da sagde David til Natan: Jeg har syndet imod Herren! Men Natan sagde til David: Herren har ogsaa forladt din synd, du skal ikke dø!

14 dog, fordi du ved denne gjerning har bragt Herrens fjender til at spotte, skla den søn, som fødes dig, visselig dø! -

15 Saa gik Natan hjem; men Herren slog drengen, som Urias hustru havde født David, saa han blev syg;

16 og David adspurgte Gud om drengen, og han holdt streng faste, gik ind og laa natten over paa jorden.

17 Men de ældste af hans hus stode op for at rejse ham fra jorden, men han vilde ikke, ikke heller spiste han med dem.

18 Syvende dag døde drengen, og Davids tjenere frygtede for at melde ham, at drengen var død; thi de sagde: Se, medens drengen levede, talede vi til ham, men han hørte os ikke; hvorledes skulde vi da sige ham, at drengen er død, thi han vil gjøre en ulykke!

19 Men da David saae, at hans tjenere hvidskede sammen, forstod han, at drengen var død, og han sagde til sine tjenere: Er drengen død? og de svarede: Ja!

20 Da rejste David sig fra jorden, vaskede og salvede sig, skiftede klæder og gik ind i Herrens hus og tilbad; derpaa gik han hjem, forlangte mad, og de satte mad for ham, og han spiste.

21 Da sagde hans tjenere til ham: Hvorledes er det, du har baaret dig ad? Saalænge drengen levede, fastede go græd du for ham; men nu, han er død, rejser du dig og spiser!

22 Han svarede: Saalænge drengen levede, fastede og græd jeg; thi jeg sagde: Hvem veed, om ikke Herren vil være mig naadig, og drengen maa leve!

23 men u, da han er død, hvorfor skulde jeg da faste? kan jeg hente ham tilbage? Jeg skal komme til ham, men han kommer ikke tilbage til mig! -

24 Derpaa trøstede David sin hustru Batseba, han gik ind til hende og laa hos hende, og hun fødte en søn. Hans navn kaldte han Salomon, og Herren elskede ham.

25 Og han sendte bud ved profeten Natan, og kaldte hans navn Jedidja med hensyn paa Herren.

26 Joab kjæmpede imod Ammoniternes hovedstad og indtog kongestaden.

27 Da sendte Joab bud til David og lod sige: Jeg har kjæmpet mod hovedstaden, og vandstaden har jeg taget;

28 men du samle nu resten af folket, lejre dig imod staden og indtage den, for at jeg ikke skal tage staden, og jeg faa navn derfor.

29 David samlede da hele folket, drog imod hovedstaden, kjæmpede imod den og tog den;

30 og han tog deres konges krone af hans hoved - den vejede et centner guld og var prydet med en kostbar sten - og den blev sat paa Davids hoved, og han bortførte svært bytte fra staden;

31 men folket deri førte han ud og lagde dem under save, jerntærskeslæder og jernøxer og brændte dem op i teglovnen, og saaledes gjorde han ved alle Ammoniternes stæder. Derpaa vendte David med hele folket tilbage til Jerusalem.