Bibelen

II. De tolv historiske bøger
5. Samuels bog

Det 14de kapitel

Joab faaer Absalon tilbage til Jerusalem

1 Da Joab, Zerujas søn, vidste, at kongen havde hjærte for Absalon,

2 sendte han bud til Tekoa og hentede derfra enklog kone og sagde til hende: Stil dig an, som du sørger, tag sørgeklæder paa, salv dig ikke med olie, og lad, som du er en kone, der i lang tid har sørget over en død,

3 og du skal gaa til kongen og tale saadan og saadan med ham, og Joab lagde hende ordene i munden.

4 Saa talede den tekoitiske kone til kongen, faldt paa sit ansigt til jorden og nedkastede sig for ham, og hun sagde: Frels, o konge!

5 kongen sagde til hende: Hvad fattes dig? Hun svarede: sandelig, jeg e ren enkekone, og min mand er død,

6 og din tjenerinde havde to sønner, og de kom i trætte paa marken, og da der ingen var, som kunde skille dem ad, slog den ene den anden, saa han dræbte ham;

7 og se, nu har hele familien rejst sig mod din tjenerinde og siger: Giv os ham, som slog sin broder, saa vil vi slaa ham ihjel for hans broders skyld, som han dræbte, og vi vil ogsaa ødelægge arvingen; og de vil udslukke den sidste gnist, jeg har tilbage, saa at min mand ikke skal beholde navn eller nogen overbleven efter sig paa jorden. -

8 Da sagde kongen til kvinden: Gaa til dit hus, og jeg skal give en befaling om dig.

9 Men den tekoitiske kone sagde til kongen: Paa mig, min herre konge! og min faders hus være denne brøde, men kongen og hans trone være uskydlig!

10 Kongen sagde: Den, som taler dig til, skal du føre til mig, og han skal ikke tiere plage dig.

11 Da sagde hun: Kongen tænke dog paa Herren, din Gud, at blodhævnerne ikke skulle blive mange til at fordærve, og at de ikke skulle lægge min søn øde! men han sagde: Saasandt Herren lever, om der skal falde et haar af din søns hoved til jorden! -

12 Da sagde konen: Lad din tjenerinde dog tale et ord til min herre kongen! og han sagde: Tal!

13 Saa sagde konen: Hvorfor har du tænkt saaledes mod Guds folk? thi idet kongen taler saaledes, bliver han selv lige saa skyldig, idet kongen ikke fører sin forskudte tilbage.

14 Thi dø skal vi jo visselig, og vi ere som vand, der udgydes paa jorden og kan ikke opsamles igjen; dog Gudvil ikke tage livet bort, men tænker vist derpaa, at han vil ikke støde den forskudte fra sig!

15 og nu, at jeg er kommen for at tale dette ord til min herre, kongen, det er, fordi folket indjog mig skræk; men din tjenerinde sagde: Jeg vil dog tale til kongen, maaske kongen vil gjøre efter sin tjenerindes ord!

16 thi kongen vil høre det, saa at han frelser sin tjenerinde af den mands haand, som vil udslette baade mig og min søn tillige af Guds arv;

17 og din tjenerinde sagde: Min herre, kongens ord vil dog blive mig til trøst, thi som en Guds engel er min herre kongen til at høre baade godt og ondt, og Herren, din Gud, være med dig! -

18 Da svarede kongen og sagde til konen: En ting, som jeg vil spørge dig om, maa du ikke dølge mig; og konen sagde: Tal, min herre konge!

19 Da sagde kongen: Har Joab ikke en haand i med i alt dette? og konen svarede: Saasandt din sjæl lever, min herre konge, om det er enten til højre eller til venstre anderledes, end som min herre kongen har sagt; thi din tjener Joab har befalet mig det, og han har lagt din tjenerinde alle disse ord i munden;

20 for at give sagen denne vending har din tjener Joab gjort dette; men min herre er viis som en Guds engel til at forstaa alt paa jorden.

21 Saa sagde kongen til Joab: Da du har gjort dette, saa gaa og før den unge mand Absalon tilbage.

22 Men Joab faldt til jorden paa sit ansigt og nedkastede sig for kongen og velsignede ham, og Joab sagde: Idag mærker din tjener, at jeg har fundet naade for dine øjne, min herre konge, da kongen har gjort efter sin tjeners ord. -

23 Derpaa rejste Joab sig og gik til Gesur og førte Absalon tilbage til Jerusalem. -

24 Men kongen sagde: Lad ham tage i sit hus, mit ansigt maa han ikke se; og Absalon tog til sit hus og saae ikke kongens ansigt.

25 I hele Israel var der ikke en mand saa smuk som Absalon, saa han blev meget rost, og fra hans fodsaale til hans isse var der ikke en lyde paa ham;

26 og naar han skar sit hovedhaar, og det skete ved enden af hvert aar, at han skar det af, fordi det var ham for svært, saa han maatte skjære det, vejede hans hovedhaar 200 sekler efter kongevægt.

27 Absalon havde 3 sønner og en datter, som hed Tamar, og hun var en kvinde af dejligt udssende.

28 Absalon boede i 2 aar i Jerusalem, og havde ikke seet kongens ansigt.

29 Da sendte Absalon bud til Joab for at sende ham til kongen, men Joab vilde ikke komme til ham; og han sendte anden gang bud, men han vilde ikke komme.

30 Saa sagde han til sine tjenere: Se, Joab har enlod ved siden af min, og han har byg i den, gaaer nu hen, og stikker ild paa den! og Absalons tjenere stak ild paa lodden.

31 Da rejste Joab sig, og kom hjem til Absalon og sagde til ham: Hvorfor har dine tjenere stukket ild paa min lod?

32 Da sagde Absalon til Joab: Se, havde jeg ikke sendt bud til dig og lod sige: Kom herhen, at jeg kan sende dig til kongen og sige: Hvorfor er jeg kommen fra Gesur? det havde været bedre, om ejg var der endnu; men lad mig nu se kongens ansigt. Men har jeg nogen brøde, saa lad ham slaa mig ihjel.

33 Saa gik Joab til kongen og meldte ham dette, og han kaldte Absalon. Han gik da til kongen, kastede sig til jorden paa sit ansigt for kongen, men kongen kyssede Absalon.

2 Samuels bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23