Bibelen

II. De tolv historiske bøger
5. Samuels bog

Det 15de kapitel

Absalons oprør. Davids flugt

1 Siden efter skaffede Absalon sig vogne og heste og 50 løbere;

2 og om morgenen rejste han sig tidlig og stod ved siden ad vejen til tinget, og det skete, at hver mand, som havde en trætte at bringe for kongens dom, kaldte Absalon til sig og sagde til ham: Fra hvad by er du? og naar han sagde: Din tjener er en af Israels stammer,

3 sagde Absalon til ham: Se, din sag er god og ret, men der er ingen sag af kongen, som kan høre dig.

4 Og Absalon sagde: Gid man vilde sætte mig til dommer i landet, at hver mand, som har nogen trætte og sag, kunde komme til mig, saa skulde jeg skaffe ham ret.

5 Og naar ingen nærmede sig for at kaste sig ned for ham, rakte han sin haand ud og greb ham og kyssede ham.

6 Saaledes gjorde Absalon ved alle Israeliter, der kom til doms for kongen, og Absalon stjal Israels mænds hjærter. -

7 Efter 40 aars forløb sagde Absalon til kongen: Kjære, lad mig gaa hen og opfylde et løfte i Hebron, som jeg har gjort Herren;

8 thi din tjener gjorde et løfte, medens jeg boede i Gesur i Syrien, da jeg sagde: Dersom Herren rigtig fører mig tilbage til Jerusalem, vil jeg gjøre Herren en Gudstjeneste.

9 Kongen sagde da til ham: Gaa med fred! og han rejste sig og drog til hebron. -

10 Men Absalon havde sendt nogle skumlere til alle Israels stammer, og sagde til dem: Naar i høre basunen lyde, skal i sige: Absalon er bleven konge i Hebron.

11 Med Absalon drog 200 mand af Jerusalem, thi de vare indbudte, og de gik med i deres enfoldighed; thi de vidste intet af hele sagen.

12 Absalon sendte bud for at hente Giloniten Akitofel, Davids raadgiver, fra hans stad Gilo, da han holdt ofringen, og forbundet blev stærkt, og folket blev altid talrigere hos Absalon.

13 Men der kom en, som meldte David det og sagde: Hver mands hjærte i Israel er efter Absalon.

14 Da sagde David til alle sine tjenere, som vare hos ham i Jerusalem: Rejser eder og lader os flygte, thi der vil ikke blive redning for os for Absalon, haster med at drage bort, at han ikke skal ile og naa os og føre en ulykke over os og slaa staden med skarpe sværd.

15 Men kongens tjenere svarede kongen: Se! i alt, hvad min herre kongen vælger, ere vi dine tjenere.

16 Saa drog kongen ud og hele hans hus efter ham, men kongen lod ti medhustruer blive tilbage for at passe huset.

17 Kongen drog da ud, og hele hans folk i hans spor, og de standsede ved Betmerkak;

18 alle hans hustruer gik ved hans side, men hele livvagten og de 600 Gatiter, som vare komne med ham fra Gat, drog foran kongen.

19 Men kongen sagde til Gatiten Ittaj: Hvorfor gaaer du ogsaa med os? vend tilbage og bliv hos kongen, thi du er fremmed og udvandret fra dit sted;

20 igaar kom du, og idag skulde jeg føre dig paa flugten med os? Jeg vil gaa, hvor det kan træffe, men vend du tilbage og før dine brødre tilbage! Hos dig er kjærlighed og troskab.

21 Men Ittaj svarede kongen og svarede: Saasandt Herren lever, og saasandt min herre kongen lever! da, paa det sted, min herre kongen er, det være til død eller til liv, sandelig der skal og din tjener være.

22 Saa sagde David til Ittaj: Gaa, drag foran! og Gatiten Ittaj drog med alle sine mænd og alle de smaa, som vare med ham,

23 og hele landet græd med høj røst, og alt folket drog over, og kongen gik over Kedrons bæk, og hele folket drog over ad vejen til ørken.

24 Men se! ogsaa Zabok og alle Leviterne, som bare Guds pagtes ark, vare der, og de satte Guds ark ned, og Abjatar ofrede brændofre, indtil alt folket af staden var gaaet over,

25 Men kongen sagde til Zabok: Før Guds ark tilbage til staden! om jeg finder naade for Herrens øjne, vil han føre mig tilbage og lade mig se den og hans bolig!

26 Men dersom han vil sige saaledes: Jeg har ingen behagelighed i dig, se, da erjeg her, han gjøre med mig, hvad godt er i hans øjne!

27 Og kongen sagde til præsten Zabok: Er du ikke seeren? vendt tilbage til staden med fred, og din søn Akimagas og Abjatars søn Jonatan, eders to sønner, skal være hos eder.

28 Se, jeg vil tøve i den slakke ørk, indtil der kommer et ord fra eder at melde mig.

29 Saa førte Zadok og Abjatar Guds ark tilbage til Jerusalem, og de bleve der. -

30 Men David gik op ad opgangen til oliebjerget, og, som han gik derop, græd han, og hans hoved var tilhyllet, og han gik barfodet, og hele folket, som var med ham, tilhyllede hver sit hoved og de drog grædende derop. -

31 Da man meldte David, at Akitofel var blandt de sammensvorne hos Absalon, sagde David: Herre kjære! gjør Akitofels raad til daarlighed!

32 Men da David kom op paa toppen, hvor han vilde nedkaste sig for Herren, se, da kom Arkiten Husaj ham imøde, og han havde sønderrevne klæder og jord paa sit hoved.

33 Men David sagde til ham: Dersom du drager med mig, vil du være mig til byrde,

34 men dersom du vender tilbage til staden og siger til Absalon: Jeg vil være din tjener, o konge! jeg, som tilforn var din faders tjener, vil nu være din tjener, saa kan du gjøre mig Akitofels raad til intet!

35 Har du ikke der præsterne Zadok og Abjatar hos dig, og hver ord, du hører fra kongens hus, skal du melde præsterne Zadok og Abjatar!

36 og se, deres to sønner Akimagas, Zadoks søn, og Jonatan, Abjatars søn, ere hos dem, og ved dem skal i sende mig hvert ord, som i høre.

37 Saa kom Davids ven Husaj til staden, og Absalon drog ind i Jerusalem.