Bibelen

II. De tolv historiske bøger
5. Samuels bog

Det 18de kapitel

Absalon taber slaget og mister livet

1 David mønstrede folket, som var hos ham, og satte høvdinger over tusinder og høvdinger over hundreder,

2 og David udsendte folket, en tredje del under Joab,m en tredje del under Joabs broder Abisaj, Zerujas søn, og en tredje del under Gatiten Ittaj, og kongen sagde til folket: Jeg vil og selv drage ud med eder.

3 Men folket sagde: Du skal ikke drage ud med; thi dersom vi endog rent flygtede, skulde de ikke lægge det paa hjærte, og dersom endog halvdelen af os faldt, skulde de ikke lægge det paa hjærte, men nu er du som ti tusinde af os. Saa er det nu godt, om du vil være os til hjælp fra staden!

4 Og kongen sagde til dem: Hvad eder godt synes, vil jeg gjøre; og kongen stod ved siden af porten, og hele folket drog ud, hundrede- og tusindvis.

5 Men kongen befalede Joab, Abisaj og Ittaj og sagde: Læmpelig med den unge mand Absalon! og hele folket hørte kongen give alle høvdingerne denne befaling om Absalon.

6 Folket drog da i marken mod Israel og slaget stod i Efraims skov;

7 og Israels folk bleve slagne der af Davids tjenere, og der skete der denne dag et stort nederlag paa 20.000;

8 og slaget udbredte sig der over hele landet, og skoven fortærede denne dag flere af folket end sværdet.

9 Absalon kom for Davids tjenere, og han red paa et mulæsel; men muldyret kom under nogle sammenviklede grene af en stor terebinte, men terebinten fik fat i hans hoved, saa han blev hængende mellem himmel og jord, og mulen løb bort under ham.

10 En mand saae det og meldte det til Joab og sagde: Se, jeg har seet Absalon hængende i en terebinte.

11 Men Joab sagde til manden, som meldte ham det: Se, det har du seet? hvorfor slog du ham ikke der til jorden? og det skulde have været min skyldighed at give dig 10 sølvsekler og et belte.

12 Men manden sagde til Joab: Om jeg endog fik tusinde sølvsekler paa haanden, vilde jeg ikke lægge haand paa kongens søn, thi for vore øren gav kongen dig, Abisaj og Ittaj denne befaling: Bevarer, i hvem i end er, den unge mand Absalon!

13 eller jeg havde handlet troløst mod mit eget liv; thi intet bliver skjult for kongen, og du skulde selv have stillet dig mod mig.

14 Men Joab sagde: Jeg kan ikke saaledes tøve hos dig! og Joab tog tre spyd i sin haand og stødte dem i Absalons hjærte; men der var endnu liv i ham midt i terebinten;

15 men ti svende, som vare Joabs vaabendragere, omringede Absalon og sloge og dræbte ham.

16 Da stødte Joab i basunen, og førte folket tilbage fra at forfølge Israel, thi Joab sparede folket.

17 De toge Absalon og kastede ham i en stor kule i skoven, og de rejste en meget stor stendysse over ham, men hele Israel flygtede hver til sit telt.

18 Men Absalon havde i levende live taget og rejst sig en mindesten i kongedalen; thi han havde sagt: Jeg har ingen søn, som kan bevare mit navns ihukommelse, og denne mindesten kaldte han efter sit navn, og den hedder endnu den dag idag Absalons mindemærke.

19 Akimagas, Zadoks søn, sagde: Lad mig dog løbe og bringe kongen det glade budskab, at Herren har dømt ham fri af hans fjenders haand!

20 Men Joab sagde til ham: Du bliver ikke idag en mand med godt budskab; en anden gang kan du bringe et glad budskab; idag vil du ikke bringe glædeligt bud, fordi kongens søn er død.

21 Men Joab sagde til en Kusit: Gaa, meld kongen, hvad du har seet! og Kusiten nedkastede sig for Joab, og saa løb han.

22 Men Akimagas, Zadoks søn, blev endnu ved og sagde til Joab: Hvorom det end er, lad mig dog, kjære, ogsaa løbe bagefter Kusiten; men Joab sagde: Hvorfor vil du dog løbe, min søn, du har dog intet godt bud at bringe.

23 Hvorom det end er, jeg løber! og han sagde: Ja, løb saa! og Akimagas løb ad vejen gjennem sletten og kom Kusiten forbi. -

24 David sad mellem de to porte, og vagten gik paa taget af porten paa muren, og da han opløftede sine øjne, saae han, og se, en mand kom enlig løbende.

25 Da raabte vagten og meldte kongen det, og kongen sagde: Er han ene, har han godt bud at bringe! og han kom bestandig nærmere.

26 Og vagten saae en anden mand komme løbende, og vagten raabte til portneren og sagde: Se, en enlig mand kommer løbende! og kongen sagde: Ogsaa han bringer godt budskab.

27 Vangten sagde: Jeg seer, at den førstes løb ligner Akimagas, Zadoks søn, og kongen sagde: Han er en god mand, og han kommer med godt budskab. -

28 Men Akimagas raabte og sagde til kongen: Fred! og han nedkastede sig paa sit ansigt til jorden for kongen og sagde: Velsignet være Herren din Gud, som overgav dig de mænd, som havde løftet deres haand mod min herre kongen!

29 Men kongen sagde: Gaaer det den unge mand Absalon vel? Akimagas svarede: Jeg saae en stor larm, da Joab afsendte kongens tjenere og mig din tjener, men jeg erfarede ikke, hvad det var.

30 Da sagde kongen: Gaa omkring og stil dig der; og han gik omkring og stod der.

31 Og se, Kusiten kom, og han sagde: Godt budskab bringes min herre kongen, thi Herren har idag dømt dig fri af alle deres haand, som rejste sig mod dig!

32 Da sagde kongen til Kusiten: Gaaer det den unge mand Absalon vel? men Kusiten svarede: Det gaa alle min herre kongens fjender og alle, som rejse sig mod dig til din ulykke som denne unge mand!

33 Da blev kongen heftig bevæget; han gik op paa salen over porten og græd, og som han gik der, sagde han saaledes: Min søn Absalon! min søn! min søn Absalon! gid jeg maatte døet for dig, Absalon! min søn! min søn!

2 Samuels bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23