Bibelen

II. De tolv historiske bøger
5. Samuels bog

Det 19de kapitel

David indsættes atter i riget. David mod Sime-i. Mefiboset og Barsillaj. Kongstrid mellem Juda og Israel

1 Det blev meldt Joab: Se, kongen græder og sørger over Absalon;

2 og frelsningen paa denne dag blev til sorg for hele folket; thi folket hørte samme sige: Kongen er bedrøvet over sin søn!

3 og folket stjal sig denne dag ind i staden, som et folk, der er beskjæmmet, stjæler sig ind, naar de flygte i krigen.

4 Men kongen havde tilhyllet sit ansigt og raabte med høj røst: Min søn Absalon! Absalon, min søn, min søn!

5 Men Joab gik ind til kongen i huset og sagde: Du har idag beskjæmmet alle dine tjeneres ansigt, som idag reddede dit liv, dine sønners og dine døtres liv, dine hustruers og dine medhustruers liv,

6 ved at elske dem, dig hade, og hade dem, dig elske; thi du har idag givet forstaa, at høvdinger og tjenere er dig intet, thi jeg mærker idag, at havde Absalon kun levet, og vare vi alle døde idag, da havde det været ret for dine øjne!

7 Men nu, rejs dig, gaa ud, tal dine tjenere til hjærte; thi jeg sværger ved Herren, at hvis du ikke gaaer ud, vil ikke en mand blive natten over hos dig, og den ulykke skal blive dig større end allle de ulykker, som ere komne over dig fra din ungdom af indtil nu.

8 Saa rejste kongen sig og satte sig paa tinget, og man meldte hele folket og sagde: Se, kongen sidder paa tinget! Saa kom hele folket for kongens aasyn; men Israel var flygtet hver til sit telt.

9 Hele folket i alle Israels stammer trættedes og sagde: Kongen har friet os af vor fjendes haand og reddet os af Filisternes haand, og nu er han flygtet af landet for Absalon;

10 og Absalon, som vi havde salvet til konge over os, er død i slaget, og nu, hvorfor tie i stille om at føre kongen tilbage? -

11 Men kong David havde sendt bud til præsterne Zadok og Abjatar og sagt: Taler til Judas ældste og siger: Hvorfor ville i være de sidste til at føre kongen tilbage til sit hus, og hele Israels tale derom er kommen for kongen og hans hus.

12 Mine brødre ere i, mit ben og mit kjød ere i! hvorfor ville i være de sidste til at føre kongen tilbage?

13 Og siger til Amasa: Er du ikke af mit ben og mit kjød? Saa og saa gjøre Herren mig og hvad værre er, hvis du ikke skal blive min høvding over hæren alle dage istedenfor Joab!

14 og han bøjede alle mands hjærter i Juda som een mand, og de sendte det bud til kongen: Vend du og alle dine tjenere tilbage!

15 Saa vendte kongen tilbage og kom til Jordan, men Juda var kommen til Gilgal for at gaa kongen imøde og føre kongen over Jordan.

16 Og Benjaminiten Seme-i, Geras søn fra Bakurim, skyndte sig og drog ned med Judas mænd for at møde kong David;

17 og han havde tusinde mand af Benjamin med sig og Ziba, svenden over Sauls hus, med hans 15 sønner og 20 tjenere, og de vare komne vel over Jorden for kongen;

18 og færgen gik over for at føre kongens hus over og være til hans tjeneste efter hans villie, og Geras søn Sime-i faldt ned for kongens ansigt, da han gik over Jordan,

19 og han sagde til kongen: Min herre tilregne mig ikke denne brøde, og du komme ikke ihu, hvad ondt din tjener gjorde hin dag, da min herre kongen var dragen ud fra Jerusalem, saa at kongen lægger det paa hjærte;

20 thi din tjener erkjender, at jeg har syndet, og se, jeg er idag kommen først af hele Israels hus for at drage ned for at møde min herre konge!

21 Da tog Abisaj, Zerujas søn, ordet og sagde: SKulde Sime-i ikke miste livet, fordi han har forbandet Herrens salvede?

22 Men David sagde: Hvad har jeg med eder at skaffe, i Zerujas sønner, at i idag ville være mig til modstandere? Skulde nogen mand i Israel miste livet? veed jeg ikke, at ejg idag bliver konge over Israel?

23 og kongen sagde til Sime-i: Du skal ikke dø! og kongen tilsvor ham det.

24 Mefiboset, Sauls søn, var dragen ud for at møde kongen, og han havde ikke vasket sine fødder, plejet sit skjæg, eller tvættet sine klæder fra den dag af, kongen var dragen ud, indtil den dag, han drog ind med fred.

25 Og da han i Jerusalem kom kongen imøde, sagde kongen til ham: Hvorfor drog du ikke med mig, Mefiboset?

26 Men han sagde: Min herre konge! min tjener har sveget mig; thi din tjener havde sagt: Jeg vil sable mig et æsel og ride derpaa og drage til kongen, thi din tjener er halt;

27 men han bagtalede din tjener for min herre kongen; men min herre kongen er som en Guds engel, gjør hvad godt er for dine øjne!

28 thi hele min faders hus havde ikke været uden dødsens mænd for min herre kongen; men du satte din tjener blandt dem, som spise ved dit bord! Hvad retfærdighed har jeg mere, eller mere at raabe om til kongen!

29 Men kongen sagde til ham: Hvorfor vil du tale mere om dine sager? Jeg har sagt: du og Ziba skal dele marken.

30 Men Mefiboset sagde til kongen: Han maa ogsaa tage det altsammen, efterdi min herre kongen er kommen med fred til sit hus.

31 Gileaditen Barsillaj var dragen ned fra Reglim, og han gik med kongen over Jordan for at ledsage ham over Jordan.

32 Barsillaj var en meget gammel mand paa 80 aar, og han havde forsynet kongen under hans ophold i Mahanaim, thi han var en meget rig mand.

33 Kongen sagde til Barsillaj: Du skal drage over med mig, og jeg vil underholde dig hos mig i Jerusalem.

34 Men Barsillaj sagde til kongen: Hvormange levedage har jeg vel tilbage, at jeg skulde drage op med kongen til Jerusalem?

35 Jeg er idag 80 aar gammel, kan jeg gjøre forskjel paa godt og ondt, eller kan din tjener finde smag i, hvad jeg skulde spise eller drikke; eller skulde jeg endnu have øre for sangeres og sangerinders toner? og hvorfor skulde din tjener længere være min herre kongen til byrde?

36 Din tjener vil gaa lidet over Jordan med kongen; hvorfor vil kongen paa denne maade lønne mig!

37 Lad din tjener vende tilbage, for at jeg kan dø i min stad ved min faders og moders grav; men her er din tjener Kimham, han kan drage over med min herre kongen, og gjør for ham, hvad godt er i dine øjne.

38 Da sagde kongen: Kimham skal drage over med mig, og jeg vil gjøre med ham, hvad godt er i dine øjne, og alt, hvad du vælger og paalægger mig, det vil jeg gjøre for dig. -

39 Saa drog hele folket over Jordan, og da kongen var gaaet over Jordan, kyssede kongen Barsillaj og velsignede ham, og han vendte tilbage til sit sted.

40 Kongen drog over Gilgal, og Kimham gik med ham, og hele Judas folk og ogsaa halvdelen af Israels folk havde ført kongen over.

41 Men se, alle Israels mænd kom til kongen, og de sagde til kongen: Hvorfor have vore brødre, Judas mænd stjaalet dig, da de førte kongen og hans hus og alle Davids mænd med ham over Jordan?

42 Da svarede hver mand af Juda mod Israels mænd: Thi kongen er mig næst, og hvorfor bliver du vred for denne sag? har vi vel faaet vor føde af kongen, mon han har understøttet os med gaver?

43 Men Israels mænd svarede mændene af Juda og sagde: Jeg har ti parter i kongen, ogsaa i David, mer end du, hvorfor har du foragtet mig? og var det ikke mig, som først talede om at føre kongen tilbage? men Judas mænd talede haardere end Israels mænd.