Bibelen

II. De tolv historiske bøger
5. Samuels bog

Det 21de kapitel

Tre aars hungersnød. Sejre over Filisterne

1 Der var en hungersnød i Davids dage i tre aar, aar efter aar, og David søgte Herrens ansigt. Herren sagde: Det er for Sauls og blodhusets skyld, fordi han dræbte Gibeoniterne.

2 Men kongen kaldte Gibeoniterne og talede til dem - Gibeoniterne vare nemlig ikke af Israels børn, men af de overblevne Amoriter, og Israeliterne havde gjort dem en ed, men Saul søgte at slaa dem i sin ivrighed for Israels og Judas børn. -

3 David sagde altsaa til Gibeoniterne: Hvad skal jeg gjøre for eder, og hvormed skal jeg sone? og velsigner Herrens arv!

4 Gibeoniterne sagde til ham: Det gjælder os ikke om sølv eller guld af Saul og hans hus, og det gjælder os ikke om at slaa nogen ihjel i Israel! Men han sagde: Hvad i sige, det vil jeg gøre for eder.

5 De sagde da til kongen: Den mand, som ødelagde os og fordærvede os, saa vi skulde udryddes fra at bestaa inden hele Israels landemærke;

6 lad der af hans børn blive overgivne 7 mand til os, saa vil vi hænge dem for Herren i Sauls, Herrens udvalgtes, Gibea! Kongen sagde: Jeg vil give eder dem.

7 Men kongen sparede Mefiboset, som var en søn af Sauls søn Jonatan, for den Herrens ed, som var imellem dem, mellem David og Jonatan, Sauls søn.

8 Men kongen tog to sønner af Rizpa Ajas datter, som hun havde født Saul, nemlig Armoni og Mefiboset, og fem sønner af Sauls datter Mikal, som hun havde født Adriel, der var en søn af Meholatiten Barsillaj,

9 og han gav dem i Gibeoniternes vold, og de hængte dem paa bjerget for Herren; og disse syv faldt paa engang, og de bleve dræbte i høstens første dage, i begyndelsen af byghøsten.

10 Men Rizpa, Ajas datter, tog et sørgeklæde og udspændte det paa klippen fra høstens begyndelse til der faldt vand fra himlen, over dem, og lod ikke himlens fugle falde over dem om dagen eller markens vilde dyr om natten.

11 Da det blev meldt David, hvad Sauls medhustru Rizpa, Ajas datter, havde gjort,

12 gik David hen og tog Sauls og hans søns Jonatans ben fra borgerne i Jabes i Gilead, som havde stjaalet dem fra torvet i Betsan, hvor Filisterne havde hængt dem, dengang Filisterne havde slaget Saul paa Giboa,

13 og derfra førte han Sauls og hans søn Jonatans ben op, og de samlede deres ben, som vare blevne hængte,

14 og de jordede Sauls og hans søns Jonatans ben i Benjamins land i Zeta i den grav, som tilhørte hans fader Kis, og de gjorde alt, hvad kongen havde befalet dem. Sidenefter hønhørte Gud landet.

15 Filisterne havde endnu krig med Israel og David og hans tjenere droge ned med ham, og de kjæmpede med Filisterne, men David blev mødig,

16 og Jisbi fra Nob, som var af Jætteslægten, hvis landse vejede 300 vægter kobber, og som var ombeltet med et nyt sværd, tænkte, at han vilde slaa David ihjel;

17 men Abisaj, Zerujas søn, hjalp ham, og han slog Filisteren og dræbte ham. Da besvor Davids mænd ham og sagde: Du maa ikke tiere drage med os i krigen, for at du ikke skal udslukke Israels lampe!

18 Sidenefter stod der endnu et slag i Gob med Filisterne; da slog Kusatiten Sidkaj Saf, som var af jætteslægten.

19 Der stod endnu et slag i Gob med Filisterne; og Elhanan, som var en søn af Betlehemiten Jagare Orgim, slot Gatiten Goliat, og hans spydstage var som en væverbom.

20 Der stod endnu et slag ved Gat, og der var en lang mand, som havde 6 fingre paa hver haand og 6 tæer paa hver fod, 24 i tallet, og han var ogsaa af jætteslægten,

21 og han haanede Israeliterne; men Jonatan, en søn af Davids broder Simea, slog ham.

22 Disse fire vare af jætteslægten i Gat, og de faldt for Davids og hans tjeneres haand.