Bibelen

II. De tolv historiske bøger
5. Samuels bog

Det 22de kapitel

Davids lovsang for hans frelse fra hans fjender

1 David fremlagde ordene af denne sang for Herren, da Herren havde frelst ham fra alle hans fjenders og af Sauls haand.

2 Han sagde nemlig: Herren er min klippe, min befæstning, ham, som mig redder;

3 min klippes Gud, paa hvem jeg troer; mit skjold, min frelses horn, min faste borg; mit tilflugtsted, min Frelsermand! fra vold du frelser mig!

4 Du prises skal! paa Herren jeg raabte, fra mine fjender frelstes jeg!

5 Thi dødens brændinger omgave mig; Grundskarnets strømme forfærdede mig,

6 underverdenens snore omringede mig, dødens snarer spændtes for mig.

7 I min angst raabte jeg til Herren; til min Gud jeg raabte; fra sit tempel hørte han min røst; mit raab kom for hans øren! -

8 Jorden skjalv og bævede; himlens grundstøtter rystede, ja skjalv, thi han var vred.

9 En røg steg af hans næse; ilden af hans mund fortærede, gloende kul brændte fra ham.

10 Han bøjede himlen og steg ned; tykt mørke var under hans fødder!

11 paa tordenenglen red han og fløj og saaes paa vejrets vinger.

12 Han satte mørke trindt sig som sit telt; Vandgjemmer vare sky paa sky!

13 Af glandsen for ham brændte ildens kul;

14 fra himlen tordnede Herren, og den højeste oplod sin røst;

15 han pile skjød og spredte dem; Lyn, og skrækkede dem.

16 Da saaes havets leje; verdens grundvold blottedes ved Herrens skjænden, ved hans vredes vejrs aande.

17 Fra det høje rakte han sin haand, han tog mig; han drog mig af de mange vande;

18 med kraft han friede mig fra min fjende, fra dem, mig hade; thi de vare mig for stærke.

19 De overfaldt mig paa min ulykkes dag; men Herren var min støtte!

20 Han førte mig af trængsel ud, han friede mig; thi i mig han fandt behag.

21 Herren lønnede mig efter min retfærdighed, betalte mig efter mine hænders renhed!

22 thi jeg havde bevaret Herrens veje, ej handlet ugudelig mod min Gud;

23 thi alle hans bud vare mig for øje; og hans love, fra dem jeg ikke veg!

24 foruden lyde var jeg for ham; jeg vogted mig for misgjerning;

25 og Herren betalte mig efter min retfærdighed, efter min renhed for hans øjne.

26 Mod den fromme viser du dig from; mod den fuldkomne helt du viser dig fuldkommen;

27 mod den rene viser du dig ren, men mod den falske du handler snildelig.

28 Det betrængte folk du frelste; med dit blik du ydmygede de høje.

29 Thi du er min lampe, o Herre! Herren forvandlede mit mørke til glands!

30 thi i dig jeg løber storm; i min Gud jeg springer over muren.

31 Fuldkommen er Guds vej, lutret er Herrens Ord; han er skjold for alle, som forlade sig paa ham.

32 Thi hvem er Gud foruden Herren? hvem er en klippe foruden vor Gud?

33 Gud er min styrke, kraft; han gjør min vej fuldkommen let;

34 han gjør mine fødder som hindenes og stiller mig paa mine høje.

35 han lærer mine hænder til krigen, han spænder kobberbuen med mine arme.

36 Du gav mig dit frelsesskjold, og din ydmygelse gjorde mig stor;

37 du gjør mine skridt vide under mig, saa mine ankler ikke vakle.

38 Jeg forfølger mine fjender og ødelægger dem; jeg vendte ikke tilbage, før jeg havde oprevet dem,

39 jeg fortærede dem, jeg knuste dem, saa de kunde ikke staa; de faldt under mine fødder.

40 Du omgjorded mig med kraft til krig, dem, som rejste sig mod mig, ydmygede du under mig;

41 mine fjender lod du vende mig ryg; mine hadere, dem udryddede jeg;

42 de saae sig om, men ingen frelste dem; til Herren, men ej han spared dem.

43 Jeg knuste dem som jordens sten; som skarn paa gader jeg søndermalte, traadte dem;

44 du frelste mig fra mit folks trætter; du bevarede mig til folkehøvding; et folk, jeg ikke kjendte, de tjene mig.

45 Fremmedes børn smigre for mig; saasnart mit bud de høre, de lyde mig.

46 Fremmedes børn visne som løv; fra deres borge vakle de ud! -

47 Herren lever! lovet være min klippe! og min Frelserklippes Gud skal ophøjes!

48 den Gud, som giver mig hævn og lægger folkene under mig

49 og fører mig ud fra mine fjender; du, som ophøjer mig over dem, som rejste sig imod mig, du, som fra voldsmand frier mig! -

50 Derfor vil jeg love dig, o Herre, blandt hedningerne og lovsynge dit navn!

51 Han er sin konges Frelses taarn; han øver kjærlighed imod sin salvede, imod David og imod hans afkom til evig tid.