Bibelen
II. De tolv historiske bøger
5. Samuels bog
David som konge
Det 3dje kapitel
Davids sønner. Abner gaaer over til David, men dræbes af Joab
1 Der var en langvarig krig mellem Sauls og Davids hus; men David blev bestandig stærkere, og Sauls hus svækkedes.
2 Og der blev født David sønner i Hebron; han førstefødte var Amnon ved Jisreelitingen Akinoam;
3 hans anden søn var Kileab ved Abigail, Karmeliten Nabals hustru; den tredje var Absalon, som Magaka, en datter af Gesurs konge Talmaj, fødte;
4 den fjerde var Adonja, Hagits søn; den femte var Sefatja, Abitals søn;
5 og den sjette var Jetream med Egla, Davids hustru. Disse bleve fødte David i Hebron.
6 Da der var krig mellem Sauls og Davids hus, skaffede Abner sig stor anseelse i Sauls hus,
7 og Saul havde haft en medhustru, som hed Rizpa og var en datter af Aja, og Isboset sagde til Abner: Hvorfor har du haft omgang med min faders medhustru?
8 Da blev Abner meget vred over Isbosets ord og sagde: Er jeg et hundehoved, jeg som trods Juda den dag idag er viser kjærlighed mod din faders Sauls hus, mod hans brødre og venner, og som ikke har overleveret dig i Davids haand; og du vil idag straffe mig for en misgjerning med denne kvinde?
9 Herren gjøre saa og saa mod Abner og hvad værre er, hvis jeg ikke gjør mod David, som Herren har tilsvoret ham,
10 at flytte riget fra Sauls hus og oprejse Davids trone over Israel og Juda fra Dan til Bersaba!
11 Men han kunde ikke svare Abner et ord, fordi han frygtede ham.
12 Abner sendte bud til David for sig og lod ham sige: Hvem hører landet til? og han lod endvidere sige: Slut forbund med mig, og min haand skal være med dig til at vende hele Israel til dig.
13 Han svarede: Godt! jeg vil slutte forbund med dig; kun een ting forlanger jeg af dig, idet jeg siger: Du maa ikke stædes for mig, uden du bringer mig Sauls datter Mikal, førend du selv kommer for at stædes for mig. -
14 David sendte derpaa bud til Sauls søn, Isboset og lod sige: Giv mig min hustru Mikal, som jeg har trolovet mig for forhuden af 100 Filister.
15 Isboset sendte da bud og tog hende fra manden Paltiel, Lais's søn;
16 og hendes mand gik med hende, og han gik og græd bagefter hende til Bakurim; men saa sagde Abner til ham: Gaa hjem! og saa vendte han tilbage.
17 Abner talede derpaa til Israels ældste og sagde: I har forhen søgt David til eders konge,
18 og gjører det nu; thi Herren har sagt om David: Ved min tjener Davids haand vil jeg frelse mit folk Israel af Filisternes og alle deres fjenders haand.
19 Abner talede ogsaa for Benjaminiterne, og han gik ogsaa for at tale med David i Hebron om alt, hvad der var godt for Israels og alle Benjaminiters øjne.
20 Da Abner kom til David i Hebron og havde 20 mand med sig, gjorde David et gjæstebud for Abner og de mænd, som vare med ham.
21 Og Abner sagde til David: Jeg vil rejse mig og gaa og samle hele Israel til kongen, min herre, for at de skal slutte en pagt med dig, og du skal være konge over alle, som din sjæl attraaer; og David sendte Abner bort, og han gik med fred. -
22 Men se, Davids tjenere og Joab kom fra hæren og bragte meget bytte med sig, og Abner var ikke hos David i Hebron, thi han havde ladet ham rejse, og han var gaaet bort med fred.
23 Da Joab og hele hæren, som han havde med sig, vare komne, fortalte man Joab og sagde: Abner, Ners søn, har været hos kongen, og han har ladet ham rejse, og han er dragen bort med fred.
24 Saa gik Joab til kongen og sagde: Hvad har du gjort? Se, Abner har været hos dig! hvorfor har du dog ladet ham rejse, og han er frit gaaet bort!
25 Du kjender jo Abner, Ners søn, han er kommen for at bedrage dig, for at lære din indgang og udgang at kjende og faa alting at vide, hvad du gjør.
26 Joab gik derpaa ud fra David og sendte bud efter Abner, og de hentede ham tilbage fra vandgraven Sira; men David vidste det ikke.
27 Da Abner kom tilbage til Hebron, førte Joab ham til side midt i porten, for at tale hemmelig med ham, og stak ham der i livet, saa han døde, for hans broder Asaels blods skyld. -
28 Da David siden hørte det, sagde han: Jeg og mit rige er til evig tid uskyldig for Herren i Abners, Ners søns, blod;
29 men det blive paa Joabs hoved og hele hans faders hus, og Joabs hus vorde aldrig fri for den, som har flaad, som er spedalsk, som støtter sig ved stav, som falder for sværd, og som savner brød!
30 Men Joab og hans broder Abisaj havde dræbt Abner, fordi han havde slaget deres broder Asael ihjel i slaget ved Gibeon. -
31 David sagde til Joab og hele folket, som var hos ham: Sønderriver eders klæder og lægger sørgedragt om eders lænder og sørger for Abner! og kong David fulgte efter ligbaaren.
32 De jordede Abner i Hebron og kongen opløftede sin røst og græd ved Abners grav, og hele folket græd. -
33 David gjorde en klagesang over Abner og sagde: Skulde Abner dø, som daaren døer?
34 Din haand var ikke bunden, din fod ikke sluttet i kobberbolt; som man falder for niddinger, er du falden! Da blev hele folket ved at græde over ham.
35 Alle folk kom ind for at faa David til at spise, da det endnu var højt paa dagen, men David svor og sagde: Saa og saa gjøre Gud med mig og hvad værre er, dersom jeg, før sol gaaer ned, smager brød eller nogen ting.
36 Da forstod folket det, og det var godt i deres øjne, ligesom alt, hvad kongen havde gjort, var godt i hele folkets øjne.
37 Og alt folket og hele Israel mærkede samme dag, at det var ikke kommet fra kongen, at Abner, Ners søn, var bleven slagen ihjel.
38 Men kongen sagde til sine tjenere: Veed i ikke, at der paa denne dag er falden en fyrste og en stor mand i Israel?
39 Men jeg er endnu svag, skjøndt jeg er salvet konge, og de mænd, Zerujas sønner, ere mægtigere end jeg! Herren betale ham sin ondskab, som gjorde det onde!
|