Bibelen

II. De tolv historiske bøger
6. Første konge-bog

Kong Salomons historie

Det 1ste kapitel

Davids svagelighed. Adonia gjør sig til konge. David udnævner Salomon til konge og lader ham salve

1 Kong David var gammel og bedaget, og de dækkede ham med klæder, men han kunde ikke blive varm.

2 Da sagde hans tjenere til ham: Lad dem søge min herre kongen en ung jomfru, og hun skal tjene kongen, pleje ham og ligge i hans arm, for at min herre kongen kan blive varm.

3 De søgte da en smuk pige inden hele Israels landemærke og fandt Sunamitinden Abisag og førte hende til kongen.

4 Denne pige var meget smuk; hun plejede kongen og tjente ham, men kongen havde ikke omgang med hende.

5 Adonia, Hagits søn, ophøjede sig selv og sagde: Jeg vil være konge; og han skaffede sig vogne og ryttere og 50 løbere.

6 Hans fader havde aldrig bedrøvet ham og sagt: Hvorfor har du gjort saaledes? og han var ogsaa af meget smuk skabning, og hun havde født ham næst efter Absalon.

7 Han gjorde aftale med Zerujas søn Joab og præsten Abjatar, og de hjalp Adonia.

8 Men præsten Zadok, Jojadas søn Benaja, profeten Natan, Sime-i, Re-i og Davids helte vare ikke med Adonia.

9 Adonia ofrede faar, oxer og fedekvæg ved stenen Sohelet, som ligger ved Rogels kilde, og han indbød alle sine brødre, kongens sønner, og alle Judas mænd, kongens tjenere.

10 Men profeten Natan, Benaja, heltene og hans broder Salomon havde han ikke indbudt.

11 Men Natan talede til Salomons moder Batseba og sagde: Har du ikke hørt, at Hagits søn Adonia er bleven konge, og vor herre David veed ikke ad det;

12 men nu, velan, kjære, jeg vil give dig et raad, og du skal redde dit og din søn Salomons liv.

13 Gaa, træd ind til kong David, og du skal sige til ham: Har du, min herre, konge, ikke tilsvoret din tjenerinde og sagt: Din søn Salomon skal være konge efter mig, og han skal sidde paa min trone; men hvorfor er da Adonia bleven konge?

14 og se, medens du endnu taler der med kongen, vil jeg komme efter dig og stadfæste dine ord. -

15 Saa gik Batseba ind til kongen i lønkammeret; thi kongen var meget gammel, og Sunamitinden Abisag tjente kongen.

16 Batseba nejede og nedkastede sig for kongen; og kongen sagde: Hvad fattes dig?

17 Hun sagde til ham: Min herre, du havde tilsvoret din tjenerinde ved Herren, din Gud: Din søn Salomon skal blive konge efter mig, og han skal sidde paa min trone;

18 men se, nu er Adonia bleven konge, og nu, min herre konge, du veed ikke ad det;

19 og han slagtede oxer og fedekvæg og faar i mængde og indbød alle kongens sønner, præsten Abjatar og høvdingen over hæren, Joab, men din tjener Salomon havde han ikke indbudt.

20 Og nu, min herre konge, al Israels øjne ere vendte paa dig, for at du skal give dem tilkjende, hvem der skal sidde paa min herre kongens trone efter ham.

21 Og det vil ske, naar min herre kongen ligger hos sine fædre, vil jeg og min søn Salomon agtes som syndere. -

22 Se, medens hun endnu talede med kongen, dad kom profeten Natan;

23 og man meldte kongen og sagde: Profeten Natan er her; og han traadte ind for kongen og nedkastede sig paa sit ansigt til jorden for kongen,

24 og Natan sagde: Min herre konge! har du sagt: Adonia skal være konge efter mig, og han skal sidde paa min trone?

25 thi han tog idag ned og ofrede oxer, fedekvæg og faar i mængde og indbød alle kongens sønner, høvdingerne for hæren og præsten Abjatar, og se, de spise og drikke for hans ansigt og sige: Leve kong Adonia!

26 men mig, din tjener, præsten Zadok, Jojadas søn Benaja og din tjener Salomon har han ikke indbudt.

27 Skulde nu dette være skeet fra min herre kongen? og har du ikke ladet din tjener vide, hvem der skal sidde paa min herre kongens trone efter ham?

28 Da svarede kong David og sagde: Kalder mig paa Batseba; og hun traadte ind for kongen og stod for kongens ansigt.

29 Saa svor kongen og sagde: Saasandt Herren lever, som haver forløst min sjæl af al trængsel!

30 ligesom jeg har tilsvoret dig ved Herren, Israels Gud, og sagt, at din søn Salomon skal være konge efter mig, og han skal sidde paa min trone i mit sted, saaledes vil jeg gjøre denne dag.

31 Da bøjede Batseba sit ansigt til jorden og nedkastede sig for kongen og sagde: Min herre, kong David, leve i evighed! -

32 Derpaa sagde kong David: Kalder mig præsten Zadok, profeten Natan og Jojadas søn Benaja, og de traadte ind for kongen;

33 og kongen sagde til dem: Tager eders herres tjenere med eder, og lader min søn Salomon ride paa muldyret, som jeg har, og fører ham ned til Gihon,

34 og der skal præsten Zadok og profeten Natan salve ham til konge over Israel, og i skal støde i basunen og sige: Leve kong Salomon!

35 og i skal følge ham her op, og han skal komme og sidde paa min trone, og han skal være konge i mit sted, thi ham haver jeg budet at være en fyrste over Israel og Juda!

36 Da svarede Jojadas søn Benaja kongen og sagde: Amen! saa sige Herren, min herre kongens, Gud!

37 Ligesom Herren har været med min herre kongen, saaledes være han med Salomon! og han gjøre hans trone større end min herre kong Davids trone! -

38 Derpaa gik præsten Zadok, profeten Natan, Jojadas søn Benaja og livvagten ned, og de lod Salomon ride paa kong Davids muldyr og førte ham til Gihon;

39 og præsten Zadok tog oliehornet fra teltet og salvede Salomon, og de stødte i basunen, og hele folket sagde: Leve kong Salomon!

40 og hele folket drog op efter ham, og hele folket blæste paa fløjter og vare overmaade glade, saa at jorden maatte revne for deres fryderaab.

41 Adonia og alle de, som vare indbudne hos ham, hørte det, da de vare færdige med at spise, og Joab hørte lyden af basunen og sagde: Hvad betyder den støj fra den larmende stad?

42 Medens han endnu talede, se, da kom præsten Abjatars søn Jonatan, og Adonia sagde: Kom ind! thi du er en brav mand og bringer godt bud.

43 Men Jonatan svarede Adonia: Ja, vor herre, kong David, har gjort Salomon til konge!

44 og kongen sendte præsten Zadok, profeten Natan, Jojadas søn Benaja og livvagten med ham, og de lod ham ride paa kongens muldyr.

45 Og præsten Zadok og profeten Natan salvede ham til konge i Gihon, og derfra droge de op med glæde, og staden kom i bevægelse, og det er den støj, som i har hørt;

46 og Salomon har ogsaa sat sig paa kongens trone;

47 og kongens tjenere kom ogsaa for at velsigne vor herre, kong David, og sagde: Din Gud gjøre Salomons navn bedre end dit navn, og gjøre hans trone større end din trone! og kongen tilbad paa sit leje.

48 Og kongen sagde ogsaa saaledes: Lovet være Herren, Israels Gud, der idag gav ham, som sidder paa min trone, og mine øjne se det! -

49 Da bleve de forfærdede, og alle Adonias gjæster rejste sig og gik hver sin vej.

50 Men Adonia frygtede for Salomon, og han stod op, gik hen og holdt fast ved alterets horn. -

51 Og man meldte Salomon og sagde: Se, Adonia frygter for kong Salomon, og han har grebet fast om alterets horn og siger: Kong Salomon skal paa denne dag tilsværge mig, at han ikke vil dræbe sin tjener med sværdet.

52 Salomon sagde: Dersom han vil blive en brav mand, skal der ikke falde eet af hans haar til jorden; men findes onde anslag hos ham, skal han dø.

53 Saa sendte kong Salomon bud, og de hentede ham ned fra alteret, og han kom og kastede sig ned for kong Salomon, og Salomon sagde til ham: Gaa til dit hus!